–>

En lang række af PZ’s arbejde har udforsket udviklingen af tænkning, begrebet tænkende dispositioner og de mange måder, hvorpå rutiner kan bruges til at støtte elevernes læring og tænkning på tværs af aldersgrupper, discipliner, idealer, kompetencer og befolkningsgrupper. Tænkerutiner har sin oprindelse i PZ’s forskningsinitiativ Visible Thinking. I årenes løb har forskere forbedret og udvidet de oprindelige rutiner, og nye projekter har udviklet nye rutiner. Nogle af de større PZ-forskningsprojekter, der fokuserer på at forbedre tænkning, omfatter Artful Thinking, Cultures of Thinking, Agency by Design, PZ Connect og Interdisciplinary & Global Studies. Hvis du vil vide mere om PZ’s tænkerutiner og deres baggrund, kan du se denne introduktionsvideo.

Baggrund for PZ’s Visible Thinking

Project Zero’s bredere arbejde med Visible Thinking kan defineres som en fleksibel og systematisk forskningsbaseret tilgang til at integrere udviklingen af elevernes tænkning med indholdslæring på tværs af fagområder. Forskningen i Visible Thinking, som er en omfattende og tilpasningsdygtig samling af praksis, har et dobbelt mål: på den ene side at dyrke elevernes tænkefærdigheder og -dispositioner og på den anden side at uddybe læring af indhold. De PZ-forskere, der arbejdede på det første Visible Thinking-initiativ, herunder Dave Perkins, Shari Tishman og Ron Ritchhart, udviklede en række vigtige produkter, men det, der er mest kendt mere end to årtier senere, er det sæt praksisser kaldet Thinking Routines, som hjælper med at gøre tænkning synlig. Tænkerutiner vejleder løst og roligt elevernes tankeprocesser. De er korte, letlærte ministrategier, der udvider og uddyber elevernes tænkning og bliver en del af det daglige liv i klasseværelset.

Tænkerutiner findes i alle klasseværelser. De er de mønstre, hvormed lærere og elever fungerer og går til opgaven med at lære og arbejde sammen i et klasseværelsesmiljø. En rutine kan opfattes som en procedure, proces eller et handlingsmønster, der bruges gentagne gange til at styre og lette opfyldelsen af specifikke mål eller opgaver. Klasselokaler har rutiner, der tjener til at styre elevernes adfærd og interaktioner, til at organisere læringsarbejdet og til at fastlægge regler for kommunikation og diskurs. Klasselokaler har også rutiner, der strukturerer den måde, hvorpå eleverne går til læringsprocessen. Disse læringsrutiner kan være enkle strukturer, f.eks. at læse fra en tekst og besvare spørgsmålene i slutningen af kapitlet, eller de kan være udformet med henblik på at fremme elevernes tænkning, f.eks. at spørge eleverne om, hvad de ved, hvad de ønsker at vide, og hvad de har lært som led i en studieenhed.

PZ’s forskning i Visible Thinking, både det oprindelige projekt og de mange projekter, der fulgte efter, gør udstrakt brug af læringsrutiner, der er rige på tænkning. Disse rutiner er enkle strukturer, f.eks. et sæt spørgsmål eller en kort sekvens af trin, som kan bruges på tværs af forskellige klassetrin og indholdsområder. Det, der gør dem til rutiner i stedet for blot strategier, er, at de bliver brugt igen og igen i klasseværelset, så de bliver en del af klasselokalets kultur. PZ-forskerne har udviklet rutinerne til at blive en af de almindelige måder, som eleverne bruger i deres læringsproces på. Rutiner er handlingsmønstre, der kan integreres og anvendes i en række forskellige sammenhænge. Undervisere kan endda bruge mere end én rutine i undervisningen i en enkelt lektion. Rutiner tager ikke tid fra noget andet, som underviserne laver; i stedet forbedrer de læringen i klasseværelset.

Tænkerutinerne i denne værktøjskasse er organiseret på fire måder –

• ved et lille sæt “kernerutiner”, der er målrettet forskellige typer tænkning, som er nemme at komme i gang med, og som er almindeligt anvendt af lærere inden for mange fagområder og med elever i mange aldre,
• ved den måde, hvorpå pædagoger anvender rutiner i løbet af en studieenhed, svarende til den ordning, som Ritchhart anvender, Church og Morrison (2011) (Introducing and Exploring Ideas, Digging Deeper into Ideas, Synthesizing Ideas),
• ved det fagområde eller emne, som rutinerne blev udviklet til at udforske (Objects & Systems, Art & Objects), og,
• ved den måde, hvorpå undervisere bruger rutiner til begrebsmæssig udforskning (Possibilities and Analogies, Perspective Taking, & Perspectives, Controversies and Dilemmas).

Værktøjskassen organiserer tænkerutinerne i kategorier, der beskriver de typer af tænkning, som rutinerne hjælper med at fremme. Nogle rutiner optræder i mere end én kategori, og nogle rutiner har forskellige versioner, der tilbyder modifikationer til bestemte aldersgrupper eller mere specifikke begrebsmæssige udfordringer. Når man klikker på en rutine i værktøjskassen, åbnes en separat side med links til den downloadbare PDF-fil af rutinen. Alle rutiner anvender en fælles PZ-skabelon, der beskriver rutinens formål, tilbyder potentielle anvendelsesmuligheder for rutinen og ofte giver forslag til brugen af den og tips til at komme i gang. Det PZ-forskningsprojekt, der er ansvarlig for udviklingen af rutinen, er anført nederst på hver side sammen med oplysninger om ophavsret og licens samt vejledning om, hvordan man kan henvise til rutinen. Vi inviterer og opfordrer undervisere til at dele deres erfaringer med at bruge rutinerne! Hver rutine har et #hashtag, der er anført lige over referenceoplysningerne. Hop ind og kom i gang!