De hotteste skuespillerinder fra 1960’erne

Ikoner | 5. marts, 2018

Aktrice Tina Louise Reclining on Hay Bales (Foto af John Springer Collection/CORBIS/Corbis via Getty Images)

Genterkulturbevægelsen i 60’erne havde en ganske stor indflydelse på film. I modsætning til noget tidligere begyndte film at bryde sociale tabuer vedrørende sex, vold samt andre kulturelle normer. Filmene begyndte at skabe kontroverser og fascination, hvilket naturligvis førte til nysgerrighed.

Film såvel som tv-programmer blev stadig mere dramatiske og provokerende, efterhånden som kulturrevolutionen kom i gang.

Kulturrevolutionen var begyndelsen på New Hollywood-æraen, der dominerede de næste mange år inden for teater og tv. Revolutionen ændrede tv- og filmindustrien i mange år fremover.

Filmene fra denne tid fokuserede også på de forandringer, der skete i verden. Film, herunder Easy Rider (1969) med Dennis Hopper i hovedrollen, fokuserede på den nyopdagede verden af narkotikamisbrug samt den dramatisk skiftende socialt acceptable kultur på den tid. Filmene blev mere seksuelt eksplicitte, såsom Roger Vadims “Barbarella” (1968), efterhånden som modkulturen skred frem.

De følgende skuespillerinder var nogle af de smukkeste, mest talentfulde og symbolske skønheder på tv såvel som i film fra 1960’erne.

Disse talentfulde skuespillerinder vandt enten eller blev nomineret til en Oscar og blev betragtet som de bedste kvindelige hovedroller fra 1960’erne.

Bombshell Tina Louise er nok bedst kendt for sin rolle som Ginger Grant i tv-programmet “Gilligan’s Island.”

Tina Louises karriere startede på scenen i midten af 1950’erne, inden hun fik sit gennembrud i dramafilmen “God’s Little Acre” fra 1958. Louise fik en Golden Globe Award for “Årets nye stjerne”.”

Hinden da havde Louise haft hovedroller i flere andre Hollywood-film, herunder “The Trap”, “The Hangman”, “Day of the Outlaw” og “For Those Who Think Young”. Fra 1964 til 1967 spillede Louise rollen som Ginger Grant, den fiktive Hollywood-filmstjerne i CBS’ tv-sitcom “Gilligan’s Island”. Senere vendte hun tilbage til filmen og medvirkede i “The Wrecking Crew”, “The Happy Ending” og “The Stepford Wives”.”

Elizabeth Montgomery var en af tidens foretrukne rygende hotte skuespillerinder i film såvel som i tv.

Elizabeth Montgomery var datter af den berømte Robert Montgomery. Hun begyndte sin skuespillerkarriere i 1950’erne med en rolle i sin fars tv-serie, Robert Montgomery Presents. Hun vandt en Theater World Award for sin debut på Broadway i 1956 i forestillingen “Late Love”. I 1960’erne blev hun kendt som alles yndlings, gode heks for sin rolle som Samantha Stephens i ABC-sitcom’en Bewitched. Hendes rolle i netop denne serie indbragte hende fem Prime-time Emmy Award-nomineringer og fire Golden Globe Award-nomineringer. Efter at Bewitched sluttede sin succesfulde serie i 1972, fortsatte Montgomery sin skuespillerkarriere med roller i mange andre tv-film, herunder A Case of Rape (1974) som Ellen Harrod og The Legend of Lizzie Borden (1975) i titelrollen. Begge roller indbragte hende yderligere Emmy Award-nomineringer.

Fra Barbarella i 1968 til Netflix i dag – Jane Fonda er en af de mest sexede skuespillerinder nogensinde!

Henry Fondas datter har været i rampelyset både på og uden for skærmen i over 50 år. Andre inkarnationer omfatter kontroversiel politisk aktivist (også kendt som “Hanoi Jane”) og 80’ernes workout-plakatpige – kvinden ældes ikke.

Mia Farrow blev først bemærket for sin rolle som Allison MacKenzie i tv-sæbeoperaen Peyton Place.

Farrow blev yderligere anerkendt for sit efterfølgende kortvarige ægteskab med Frank Sinatra. En tidlig filmrolle, som Rosemary i Roman Polanskis Rosemary’s Baby (1968), resulterede i, at hun blev nomineret til en BAFTA- og en Golden Globe-pris for bedste skuespillerinde. Mia Farrow fortsatte med at medvirke i film som John and Mary (1969), Follow Me! (1972), The Great Gatsby (1974) og Death on the Nile (1978).

Julie Christie var et popikon fra 1960’ernes “swinging London”-æra.

Julie Christie har vundet Academy, Golden Globe, BAFTA og Screen Actors Guild Awards. Christies gennembrud i filmrollen var i “Billy Liar” (1963). I 1966 vandt hun en Oscar for bedste skuespillerinde for sin præstation i filmen “Darling” fra 1965. Samme år spillede Christie hovedrollen som Lara i “Doctor Zhivago”. Efter disse præstationer medvirkede hun i “Fahrenheit 451” (1966), “Far from the Madding Crowd” (1967), “Petulia” (1968), “The Go-Between” (1971), “McCabe & Mrs. Miller” (1971); (som hun modtog sin anden Oscar-nominering for), “Don’t Look Now” (1973), “Shampoo” (1975) og “Heaven Can Wait” (1978).

Anita Ekberg var endnu en rygende lækker, kurvet, blondine, der fangede publikums opmærksomhed i film!

I midten af 1950’erne havde Anita Ekberg efter adskillige modeljobs endelig slået igennem i filmindustrien. Hun havde medvirket som gæstestjerne i de kortvarige tv-serier “Casablanca” (1955) og “Private Secretary”. Ekberg spillede en lille rolle i filmen “Blood Alley” (1955) med John Wayne og Lauren Bacall i hovedrollerne. Hun optrådte også sammen med Dean Martin og Jerry Lewis i deres komiske nummer i “Artists and Models” (1955) og “Hollywood or Bust” (1956). I en periode blev Ekberg endda omtalt som “Paramount’s Marilyn Monroe”. Ekberg fik sin (sandsynligvis) mest kendte rolle i “La Dolce Vita” i1960, hvor hun spillede Sylvia Rank, den uopnåelige “drømmekvinde” for Marcello Mastroianni. Denne film er kendt for en scene, hvor hun boltrer sig i Roms Trevi-fontæne sammen med Mastroianni, som er blevet kaldt “en af filmens mest ikoniske scener”.

Hvem elskede ikke, elskede, elskede ikke Brigitte Bardot?

Brigitte Bardot medvirkede i komediefilm, med “begrænset” international udgivelse, før hun blev verdensberømt i 1957. “And God Created Woman” var den kontroversielle film, der bragte hende på offentlighedens radar. Bardot spillede senere hovedrollen i Jean-Luc Godards film “Le Mépris” fra 1963. Hendes rolle i Louis Malles film “Viva Maria!” fra 1965 resulterede i, at Bardot blev nomineret til en BAFTA-pris for bedste udenlandske skuespillerinde. Bardot fik, ikke overraskende, opmærksomhed fra franske intellektuelle som følge af denne rolle. Hun var genstand for Simone de Beauvoirs essay “Lolita-syndromet” fra 1959, som beskrev Bardot som et “lokomotiv i kvindehistorien”. Bardot var blevet betragtet som den første og mest frigjorte kvinde i efterkrigstidens Frankrig.

Catherine Deneuve var kendt som en fransk skønhed.

Deneuve opnåede anerkendelse for sin rolle som en distanceret og mystisk beautufil lady for mange filminstruktører, herunder Luis Buñuel og Roman Polanski. I løbet af sin karriere medvirkede hun i mere end 120 film. Catherine Deneuve var 14 gange nomineret til en César Award, og hun vandt for sine præstationer i François Truffauts “Den sidste metro” (1980) og Régis Wargniers “Indochine” (1992).

Deneuve blev først opdaget i Jacques Demys film “Paraplyerne i Cherbourg” fra 1964, inden hun spillede for Roman Polanski i “Repulsion” (1965) og for Buñuel i “Belle de Jour” (1967) og “Tristana” (1970). Catherine Deneuve blev nomineret til BAFTA-prisen for bedste skuespillerinde i en hovedrolle for “Belle de Jour” og Oscar for bedste skuespillerinde for “Indochine”.

Claudia Cardinale var et voluptuøst, kvindeligt, europæisk filmikon fra 1960’erne.

Cardinale medvirkede i mange af de mest anerkendte europæiske film fra 1960’erne og 1970’erne. Hun var hovedsageligt kendt for italienske, franske og engelske film. Cardinale vandt, ikke overraskende, konkurrencen om “Den smukkeste italienske pige i Tunesien” i 1957. Præmien var en rejse til Italien, hvilket hurtigt førte til andre præmier … filmkontrakter.

Franco Cristaldi fungerede som Cardinale’s mentor i mange år. Senere blev de til sidst gift. Efter at hun havde fået sin skuespillerdebut i en mindre rolle med Omar Sharif i “Goha” (1958), blev Cardinale en af de mest kendte skuespillerinder i Italien for sine roller i film som “Rocco og hans brødre” (1960), “Pigen med kufferten” (1961), “Leoparden” (1963), “Cartouche” (1963) og Federico Fellinis “8½” (1963).

Siden da blev Cardinale endnu mere kendt efter sin rolle i “Den lyserøde panter” over for David Niven. I flere år medvirkede hun i Hollywood-film som “Blindfold” (1965) med Rock Hudson, “Lost Command” (1966), “The Professionals” (1966), “The Hell with Heroes” (1968) og den episke western “Once Upon a Time in the West” (1968). Cardinale blev også rost for sin rolle som tidligere prostitueret over for Jason Robards og Henry Fonda.

Raquel Welch fik først opmærksomhed for sin rolle i “Fantastic Voyage” (1966), hvorefter hun fik en kontrakt med 20th Century Fox. Hendes arbejdsgiver lånte hende på kontrakt ud til et studie i Storbritannien, som hun lavede “One Million Years B.C.” for. (1966). Welch havde kun tre replikker i denne film, men de sexede billeder af hende i den bikini af hindehud, som hun bar i filmen, blev bestsellerplakater. Disse plakater gjorde hende til et sexsymbol for berømtheder næsten fra den ene dag til den anden!

Welch spillede senere med i andre bemærkelsesværdige film, herunder “Bedazzled” (1967), “Bandolero!” (1968), “100 Rifles” (1969) og “Myra Breckinridge” (1970).

Hendes unikke og tiltalende personlighed på det store lærred hjalp hende kun til at blive et sexet ikon i 1960’erne og 1970’erne. Welch satte sit præg på filmhistorien ved at portrættere stærke kvindelige karakterer. Selv om hun ganske vist var sexet, brød hendes karakterer med stereotypen om det underdanige, kvindelige sexsymbol.

Oh, gode Gud, hav nåde, Ursula Andress!

Ursula Andress blev berømt for sin rolle som Honey Ryder, en muslingedykker og James Bond’s objekt for begær i “Dr. No” (1962). Dette var den første film, der nogensinde portrætterede den internationale mand af mystik og intriger, James Bond. I det, der blev et ikonisk øjeblik i film- og modehistorien, steg Andress op af det smukke caribiske hav i en sexet hvid bikini og bar en stor dykkerkniv på hoften. På grund af hendes tunge schweizisk-tyske accent blev hendes figurs stemme leveret via “voiceover” af Nikki van der Zyl. Calypsoen blev dog sunget af Diana Coupland.

Denne scene markerede Andress som den “kvintessentielle” Bond-pige. Hun sagde senere, at hun skyldte sin karriere til den hvide bikini. “Denne bikini gjorde mig til en succes. Som følge af min hovedrolle i ‘Dr. No’ som den første Bond-pige fik jeg frihed til at vælge mine fremtidige roller og blive økonomisk uafhængig.” Den bikini, hun bar i filmen, blev solgt på auktion i 2001 for 59.755 dollars. Det, mine venner, er noget af en bikini!

Fra nettet

Rarely Seen Photos From The 70s kun for et modent publikum

History Daily

67 farvelagte fotos fangede langt mere end forventet

History Daily

Tags: Barbarella | Damer | Film i 1960’erne | Film i 1970’erne | 1960’erne | Vintage fotogallerier

Kan du lide det? Del med dine venner!

Rebeka Knott

Forfatter

Rebeka voksede op i 1960’erne & 1970’erne og har altid tilsluttet sig teorien om, at en positiv indstilling vil føre dig langt! Hun er hustru og mor til 3 børn med en sjov og elskelig ånd og tror på, at familie og relationer er uvurderlige.