Der findes 12 jordbundsordener:
- Alfisoler
- Andisoler
- Aridisoler
- Entisoler
- Gelisoler
- Histosoler
- Inceptisoler
- Mollisoler
- Oxisoler
- Spodosoler
- Ultisoler
- Vertisoler
Alfisoler
Alfisoler er moderat udvaskede jorde, der har relativt høj oprindelig frugtbarhed. Disse jorde er primært dannet under skov og har en underjordisk horisont, hvor ler er akkumuleret. Alfisoler findes hovedsagelig i tempererede fugtige og subhumide regioner i verden.
Alfisoler udgør ~10,1 % af det globale isfri landareal. I USA udgør de ~13,9 % af landarealet. Alfisoler understøtter ca. 17 % af verdens befolkning.
Kombinationen af et generelt gunstigt klima og høj oprindelig frugtbarhed gør alfisoler til produktive jorde til både landbrugs- og skovbrugsbrug.
Alfisoler er opdelt i fem underordener: Aqualfs, Cryalfs, Udalfs, Ustalfs og Xeralfs.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Alfisols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences. http://soils.cals.uidaho.edu/soilorders/alfisols.htm
Andisoler
Andisoler er jordtyper, der er dannet i vulkansk aske eller andre vulkanske udkast. De adskiller sig fra andre jordarter ved, at de typisk er domineret af glas og kolloidale forvitringsprodukter af kort rækkevidde som f.eks. allofan, imogolit og ferrihydrit (mineraler). Som følge heraf har andisoler andiske egenskaber – unikke kemiske og fysiske egenskaber, der omfatter høj vandholdende evne og evnen til at “fiksere” (og gøre store mængder fosfor utilgængelige for planter).
Globalt set er andisoler den mindst udbredte jordbundsorden og udgør kun ca. 1% af det isfri landareal. De optager ca. 1,7 % af USA’s landareal, herunder nogle produktive skove i den nordvestlige Stillehavsregion.
Andisoler er inddelt i otte underordener: Aquands, Gelands, Cryands, Torrands, Xerands, Vitrands, Ustands og Udands.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Andisoler. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences. http://soils.cals.uidaho.edu/soilorders/andisols.htm
Aridisoler
Aridisoler er kalciumkarbonatholdige jorde i tørre områder, der udviser i det mindste en vis udvikling af horisonter under jordoverfladen. De er kendetegnet ved at være tørre det meste af året og have begrænset udvaskning. Aridisoler indeholder underjordiske horisonter, hvori ler, calciumcarbonat, silica, salte og/eller gips er akkumuleret. Materialer som opløselige salte, gips og calciumcarbonat har en tendens til at blive udvasket fra jord i fugtigere klimaer.
Aridisoler optager ca. 12 % af Jordens isfri landareal og ca. 8,3 % af USA.
Aridisoler anvendes hovedsageligt til græsningsarealer, vildtlevende dyr og rekreation. På grund af det tørre klima, som de findes i, bruges de ikke til landbrugsproduktion, medmindre der er vandingsvand til rådighed.
Aridisoler er opdelt i syv underordener: Cryids, Salids, Durids, Gypsids, Argids, Calcids og Cambids.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Aridisoler. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences. http://soils.cals.uidaho.edu/soilorders/aridisols.htm
Entisoler
Entisoler er jordarter af nyere oprindelse. Det centrale begreb er, at disse jorde er udviklet i ukonsolideret grundmateriale med normalt ingen genetiske horisonter bortset fra en A-horisont. Alle jorde, der ikke passer ind i en af de 11 andre ordener, er entisoler. De er således kendetegnet ved stor mangfoldighed, både hvad angår miljøforhold og arealanvendelse.
Mange entisoler findes i stejle, klippefyldte omgivelser. Entisoler i store floddale og tilknyttede kystaflejringer udgør imidlertid dyrkningsjord og levesteder for millioner af mennesker verden over.
Globalt set er entisoler den mest omfattende af jordbundsordenerne og optager ca. 18 % af Jordens isfri landareal. I USA udgør entisoler ca. 12,3 % af landarealet.
Entisoler er opdelt i seks underordener: Wassents, Aquents, Arents, Psamments, Fluvents og Orthents.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Entisols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Gelisoler
Gelisoler er jordtyper i meget kolde klimaer, der indeholder permafrost inden for 2 meter fra overfladen. Disse jordtyper er geografisk begrænset til polarområderne på høje breddegrader og lokale områder i høje bjerghøjder. På grund af det ekstreme miljø, de findes i, er gelisoler kun til gavn for ca. 0,4 % af verdens befolkning – den laveste procentdel af alle jordbundsordener.
Gelisoler anslås at optage ca. 9,1 % af Jordens isfri landareal og ca. 8,7 % af USA. Selv om nogle gelisoler kan forekomme på meget gamle jordoverflader, viser de relativt lidt morfologisk udvikling. Lave jordtemperaturer får jorddannelsesprocesser som f.eks. nedbrydning af organisk materiale til at gå meget langsomt. Som følge heraf lagrer de fleste gelisoler store mængder organisk kulstof; kun jordbunden i vådområdeøkosystemer indeholder mere organisk materiale. Gelisoler i de tørre dale på Antarktis er en undtagelse; de forekommer i et ørkenmiljø uden planter og indeholder derfor meget små mængder organisk kulstof.
Gelisol-landskabernes frosne tilstand gør dem følsomme over for menneskelige aktiviteter.
Gelisoler er opdelt i tre underordener: Histels, Turbels og Orthels.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Gelisoler. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Histosoler
Histosoler er jordtyper, der hovedsagelig består af organisk materiale. De indeholder mindst 20 til 30 vægtprocent organisk materiale og er mere end 40 cm tykke. Bulktætheden er ret lav, ofte mindre end 0,3 gram pr. kubikcentimeter.
De fleste histosoler dannes i omgivelser som f.eks. vådområder, hvor begrænset dræning hæmmer nedbrydningen af plante- og dyrerester, hvilket gør det muligt for disse organiske materialer at ophobe sig over tid. Som følge heraf er histosoler økologisk vigtige på grund af de store mængder kulstof, de indeholder. Disse jordtyper optager ca. 1,2 % af det isfri landareal globalt set og ca. 1,6 % af USA.
Histosolerne kaldes ofte tørv og muck og har fysiske egenskaber, der begrænser deres anvendelse til tekniske formål. Det drejer sig bl.a. om lav bæreevne og nedsynkning, når de drænes. De udvindes til brændsel og gartneriprodukter.
Histosoler er opdelt i fem underordener: Folists, Wassists, Fibrists, Saprists og Hemists.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Histosols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Inceptisoler er jordtyper, der udviser minimal horisontudvikling. De er mere udviklede end entisoler, men mangler stadig de træk, der er karakteristiske for de andre jordbundsordener.
Inceptisoler er vidt udbredt og forekommer under en lang række økologiske forhold. De findes ofte på ret stejle skråninger, unge geomorfiske overflader og resistente grundmaterialer. Landanvendelsen varierer betydeligt med inceptisoler. En betydelig procentdel af inceptisolerne findes i bjergområder og anvendes til skovbrug, rekreation og vandskel.
Inceptisolerne optager skønsmæssigt 15 % af det globale isfri landareal. Kun Entisolerne er mere omfattende. I USA optager de ca. 9,7 % af landarealet. Inceptisoler understøtter ca. 20 % af verdens befolkning – den største procentdel af alle jordbundsordener.
Inceptisoler er opdelt i syv underordener: Aquepts, Anthrepts, Gelepts, Cryepts, Ustepts, Xerepts og Udepts.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Inceptisols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Mollisoler er jordbunden i græsmarksøkosystemer. De er karakteriseret ved en tyk, mørk overfladehorisont. Denne frugtbare overfladehorisont, kendt som en mollic epipedon, er resultatet af langvarig tilførsel af organisk materiale fra planterødder.
Mollisoler forekommer primært på de mellemste breddegrader og er omfattende i prærieområder såsom Great Plains i USA. Globalt set optager de omkring 7,0 % af det isfri landareal. I USA er de den mest omfattende jordbundsorden og udgør ca. 21,5 % af landarealet.
Mollisoler er blandt nogle af de vigtigste og mest produktive landbrugsjorde i verden og anvendes i vid udstrækning til dette formål.
Mollisoler er inddelt i otte underordener: Albolls, Aquolls, Rendolls, Gelolls, Cryolls, Xerolls, Ustolls og Udolls.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Mollisoler. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Oxisoler
Oxisoler er meget stærkt forvitrede jorde, der primært findes i de intertropiske regioner i verden. Disse jordtyper indeholder kun få vejrbestandige mineraler og er ofte rige på jern- (Fe) og aluminiumoxidmineraler (Al).
Oxisoler udgør ca. 7,5 % af det globale isfri landareal. I USA udgør de kun ca. 0,02 % af landarealet og er begrænset til Hawaii.
De fleste af disse jorde er karakteriseret ved ekstremt lav oprindelig frugtbarhed, hvilket skyldes meget lave næringsstofreserver, høj fosforbinding ved oxidemineraler og lav kationbyttekapacitet (CEC). De fleste næringsstoffer i Oxisol-økosystemer er indeholdt i den stående vegetation og nedbrydning af plantemateriale. På trods af den lave frugtbarhed kan Oxisols være ret produktive med tilførsel af kalk og gødning.
Oxisols er opdelt i fem undergrupper: Aquox, Torrox, Ustox, Perox og Udox.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Oxisols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Spodosoler
Spodosoler er sure jorde, der er karakteriseret ved en underjordisk ophobning af humus, der er komplekseret med Al og Fe. Disse fotogene jorde dannes typisk i grovtekstureret grundmateriale og har en lys E-horisont, der overlejrer en rødbrun spodshorisont. Den proces, der danner disse horisonter, er kendt som podzolisering.
Spodosoler forekommer ofte under nåleskov i kølige, fugtige klimaer. Globalt set optager de ~4% af det isfri landareal. I USA udgør de ~3,5 % af landarealet.
Mange spodosoler understøtter skov. Fordi de er naturligt ufrugtbare, kræver spodosoler tilsætning af kalk for at være produktive i landbruget.
Spodosoler er opdelt i 5 undergrupper: Aquods, Gelods, Cryods, Humods og Orthods.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Spodosoler. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Ultisoler
Ultisoler er stærkt udvaskede og sure skovjorde med relativt lav frugtbarhed. De findes primært i fugtige tempererede og tropiske områder i verden, typisk på ældre, stabile landskaber. Der er sket en intens forvitring af de primære mineraler, og meget calcium (Ca), magnesium (Mg) og kalium (K) er blevet udvasket fra disse jorde. Ultisoler har en underjordisk horisont, hvor der er akkumuleret ler, ofte med stærke gullige eller rødlige farver som følge af tilstedeværelsen af jernoxider (Fe). De røde lerjorde i det sydøstlige USA er eksempler på ultisoler.
Ultisoler optager ca. 8,1 % af det globale isfri landareal og understøtter 18 % af verdens befolkning. De er de dominerende jordtyper i store dele af det sydøstlige USA og udgør ca. 9,2 % af USA’s samlede landareal.
På grund af de gunstige klimaregimer, som de typisk findes i, understøtter ultisoler ofte produktive skove. Den høje surhedsgrad og de relativt lave mængder af plantetilgængeligt Ca, Mg og K, der er forbundet med de fleste ultisoler, gør dem dårligt egnede til kontinuerligt landbrug uden brug af gødning og kalk. Med disse input kan ultisolerne dog være meget produktive.
Ultisolerne er opdelt i fem undergrupper: Aquults, Humults, Udults, Ustults, Ustults og Xerults.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Ultisols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.
Vertisoler
Vertisoler er lerholdige jorde, der krymper og svulmer op med ændringer i fugtindholdet. I tørre perioder skrumper jordens volumen, og der dannes dybe, brede revner. Derefter udvider jordvolumenet sig, når det bliver vådt. Denne krympning/svulning skaber alvorlige tekniske problemer og forhindrer generelt dannelsen af tydelige, veludviklede horisonter i disse jordtyper.
Globalt set udgør vertisoler ca. 2,4 % af det isfri landareal. I USA optager de ca. 2,0 % af landarealet og forekommer primært i Texas.
Vertisoler er opdelt i seks underordener: Aquerts, Cryerts, Xererts, Torrerts, Usterts og Uderts.
Adapteret fra: Thewelve Soil Orders: Vertisols. University of Idaho, College of Agriculture and Life Sciences.