Begrebet obscuro har sin oprindelse i det latinske udtryk obscūrus, og ifølge ordbogen fra Det Kongelige Spanske Akademi (RAE) kan det også skrives uden B (oscuro).
Det er et adjektiv, der henviser til mangel på lys eller mangel på klarhed: “Det er meget mørkt, jeg kan ikke se noget”, “Min lillesøster vil ikke gå ned i kælderen, fordi der er meget mørkt”. Obscuro er derfor et udtryk, der står i modsætning til claro.
Når dette ord forbindes med en person, henviser det til det faktum, at hans oprindelse er ukendt, eller at han skjuler noget: “Gómez er en obskur mand, man ved aldrig, hvad han har gang i”. I en lignende betydning er noget mørkt usikkert eller farligt: “Jeg tror, at vi har en mørk og vanskelig fremtid foran os.”
Hvis det derimod beskriver en farve, hentyder det til en nuance, der er tæt på sort, eller som på grund af sin lave lysstyrke kan skelnes fra en anden farve af samme stil, men lysere: “Jeg vil købe mørkeblå bukser”.
Afværet af lys skaber en følelsesmæssig reaktion (frygt, angst, tristhed), som litteraturen og kunsten generelt har taget fat i på en symbolsk måde. Mørket er således forbundet med dysterhed, rædsel og livløshed. I “Kong Lear” beskrev William Shakespeare Satan som “mørkets fyrste”.
På det litterære område må vi understrege, at der også er personer, der bruger dette adjektiv til at identificere sig selv. Det drejer sig specifikt om de såkaldte mørke alfer, som optræder i romanen The Silmarilion, en posthum roman af J.R.R. Tolkien. Disse figurer er inspireret af den nordiske mytologi, hvor de omtales som væsener med sort hår, der lever under jorden, og som er det modsatte af lysalferne.
Dökkálfar er også navnet på disse væsener, der anses for at være en række forfædres ånder, hvis opgave er at beskytte menneskene. Men nogle gange, når de ikke behandles godt, kan de blive helt truende figurer.
Fortsætter vi med kunstområdet generelt, kan vi konstatere, at der inden for film er flere titler, der har det pågældende udtryk som en væsentlig del af deres titler. Det gælder f.eks. filmen Dark Crystal, der blev udgivet i 1982 af instruktøren Jim Henson.
Historien i denne produktion handler om, hvordan der i en fantasiverden, hvor nogle unikke væsener kaldet Urskeks lever, sker en uoprettelig skade, nemlig deres skat (Dark Crystal), som får dem til at blive delt op i to racer: Mystikerne og Skeksis.
Det skal også bemærkes, at filmen The Dark Knight: The Legend Reborn for nylig er blevet vist på de store lærreder rundt om i verden, og at den har superhelten Batman, “bat-man”, som absolut hovedperson.
Religionen har også appelleret til denne symbolik. I Anden Mosebog nævner Bibelen mørket som den næstsidste plage. I Koranen står der på sin side, at de, der overtræder rettens grænser, vil blive dømt til at lide under mørke “koldt som is”.
Bibelen nævner mørke som den næstsidste plage i Anden Mosebøgerne.