For 30 år siden skød en inuit mand i Vestgrønland, der var på selvforsyningsjagt efter hvaler, en trio af mærkelige hvaler med forfinner som belugas og haler som narhvaler (de såkaldte “havets enhjørninger”). Han var så forbløffet over de mærkelige skabninger, at han gemte et af kranierne og hængte det udenpå sit skur.
Et par år senere fik en videnskabsmand, der besøgte området, øje på kraniet og endte med at tage det med til Danmarks Naturhistoriske Museum. Det var et mærkeligt eksemplar: større end enten et kranium fra en beluga- eller narhval, men med tænder, der på en måde lignede en mellemting mellem de to. Jægeren gav et interview gennem en tolk, hvor han beskrev dyrenes ensartede grå kroppe og mærkelige tænder, som var synlige selv fra hans båd. Forskerne troede, at hvalen måske var et afkom af en beluga og en narhval, men de kunne ikke bevise det.
Nu kan de det. I en ny artikel, der blev offentliggjort i dag (20. juni) i tidsskriftet Scientific Reports, bekræfter forskerne, at kraniet faktisk tilhører det eneste kendte eksemplar af et hybrideksemplar af en beluga-narhval.
“Vi har kun dette ene eksemplar”, sagde lederen af undersøgelsen, Eline Lorenzen, museumsinspektør for pattedyr på museet. “Ingen har hørt om dette før eller siden.”
En mellemliggende hval
Kraniet fra beluwhvalen (eller skulle det være narluga?) er slående. Det mangler stødtænderne (faktisk en tand) hos en typisk han-narhval, og i modsætning til narhvaler har den tænder på underkæben. Disse tænder minder om belugatænder, bortset fra at de stikker udad, som skovle. Belugatænder vokser i et pænt lodret mønster.
Med kun anatomien at gå ud fra var det umuligt for forskerne at bevise, at kraniet virkelig stammede fra en hybrid, sagde Lorenzen. Men hun er ekspert i at udtrække gammelt DNA fra knogler, så hun og hendes kolleger besluttede at prøve en genetisk tilgang til spørgsmålet. De borede i væsenets tænder og fik en prøve – en dårlig, nedbrudt prøve, fortalte Lorenzen til Live Science, men stadig nok til at sekventere den.
Resultaterne var klare: Dyret var en han og en næsten 50-50 genetisk blanding af beluga og narhval. Det indikerede, at det var en hybrid af første generation. For at finde ud af, hvilken art der var hvilken forælder, kiggede forskerne på dyrenes mitokondrielle DNA. Mitokondrie-DNA befinder sig i kraftværket i dyrecellerne, og det videregives kun langs moderlinjen. Hybridens mitokondrielle DNA var udelukkende narhval, hvilket afslørede, at denne hval var afkom af en narhvalmor og en beluga-fader.
Næst ekstraherede forskerne kulstof og kvælstof fra kraniets kollagen. Forskerne kiggede på molekylære variationer, kaldet isotoper, af kulstof og kvælstof, som optages i kroppen fra dyrets kost. Isotoperne afslørede et meget anderledes mønster end det, der ses hos belugas, som jager ned til ca. 500 meters dybde, eller narhvaler, som dykker dybere end 800 meter.
“Vi kan bare sige, at denne kulstofsignatur ligner meget den, der findes hos hvalrosser og skægsæler, som begge søger føde på havets bund,” sagde Lorenzen.
Hybridens mærkelige tænder kunne have fået den til at anvende andre jagtstrategier end dens forældre, sagde Lorenzen. Det er dog umuligt at sige, om hybriden ville have været i stand til at blive far til sit eget afkom. Den var voksen, da den døde, men man ved ikke meget om de to andre mulige hybrider, der ledsagede denne hybrid, da jægeren skød dem.
Den ene sank efter at være blevet skudt, ifølge inuitjægeren. Den anden blev bragt ind, men dens kranium blev efterladt nær kysten og blev til sidst skyllet væk.
Skjulte hybrider?
Det er umuligt at sige, om den trio, der blev skudt i midten af 1980’erne, er de eneste hybrider, der findes, sagde Lorenzen. Hybridisering er sandsynligvis ikke særlig almindelig, sagde hun. Ingen andre hvalforskere, som hun kontaktede, havde nogensinde set en sådan hybrid. Og genetiske data om narhvaler og hvidhvaler tyder på, at de to arter adskilte sig for 5 millioner år siden og ikke har hybridiseret i noget nævneværdigt antal i mindst 1,25 millioner år.
Så ville det alligevel være et mærkeligt held, sagde Lorenzen, hvis det danske museum er i besiddelse af det eneste hybrideksemplar, der findes.
“Måske vil nogen høre om undersøgelsen senere på ugen, og vi vil høre om flere hybrider, som vi ikke har nogen idé om,” sagde hun.
- I billeder: Sporing af pukkelhvaler i det sydlige Stillehav
- Billeder: Grønlands smukke gletsjere
- Marine vidundere:
Originalt udgivet på Live Science.
Reneste nyheder