Den missionerende opgave: At gøre disciple, der gør disciple

Af:D. Ray Davis 29. oktober 2018

Redaktionens note: Dette er den tredje del af en seksdelt serie af artikler, der kommenterer den missionale opgave. For den officielle og fuldstændige version af missionæropgaven, som den er defineret af IMB, henvises til IMB Foundations Magazine. Hver artikel i denne serie dækker en enkelt komponent af den seks-delte missionæropgave i følgende rækkefølge: Indtræden, Evangelisering, Discipelskabelse, Menighedsdannelse, Lederudvikling og Udtræden og partnerskab.

Kristus’ missionsbefaling er centreret om befalingen om at gøre disciple (Matt. 28:18-20). Apostelen Paulus lærte, at kirkens mission er at gøre disciple, som gør disciple til disciple (2 Tim. 2:2). Og for at opretholde en sund discipelskabsmultiplikation har IMB præciseret missionsopgaven.

Opgaven omfatter seks elementer, der begynder med indtræden i en ny kultur. Når man først er blandt et nyt folk, begynder muligheden for evangelisering, som igen fører til discipelskab. Enhver discipelskabindsats vil være kortvarig, hvis den ikke fører til andre centrale aspekter af den missionale opgave som f.eks. menighedsdannelse, lederudvikling og strategisk planlagt exit og partnerskab.

For at gøre det klart, at vi med discipel mener mere end en person, der mestrer en bestemt mængde information eller praktiserer en række åndelige discipliner, herunder at dele evangeliet. Målet med discipelskab er intet mindre end en fuldstændig forvandling af den troendes hjerte, sind, følelser, vilje, relationer og formål.

Da alle livets områder derfor skal styres af Herren Jesus Kristus (Rom. 10:9), beder, underviser og leder vi med henblik på dette mål, idet vi stoler på, at Helligånden vil skabe det, der fra naturens side er helt fremmed for faldne mennesker – en ægte sult og tørst efter retfærdighed og en gradvis vækst i gudfrygtig karakter (Titus 2:11-14).

“Målet med discipelskab er intet mindre end den fuldstændige forvandling af den troendes hjerte, sind, hengivenhed, vilje, relationer og formål.”

En sund plan

De væsentlige redskaber til at skabe disciple er Guds ord, Guds ånd og Guds folk. For det første har alle Jesu disciple brug for et grundigt kendskab til Skriften. Vi har fundet ud af, at nye disciple har brug for at forstå mindst tre aspekter af Bibelen. De har brug for en forståelse af det store billede af Bibelen – Guds historie om skabelse, syndefald, frelse og fuldendelse. De skal også være i stand til at studere Bibelen effektivt og ansvarligt for sig selv. Og endelig har de brug for at blive undervist i de store temaer i Bibelen såsom Guds natur, hellighed, synd, dom, frelse, kærlighed og sandhed.

For det andet er det kun Helligånden, der kan tage Guds ord og bruge det til at forvandle alle områder i en discipels liv. Nye kristne må begive sig ud i et livslangt discipelskab i bevidst afhængighed af Helligåndens kraft og virke. De må lære at leve og vandre i Guds Ånds kraft for at vokse i gudsfrygtig karakter.

Finalt gør Skriften det klart, at discipelskab normalt sker inden for rammerne af den lokale menighed. Bibelsk discipelskab kræver gaver og input fra alle i Kristi legeme. Det er vigtigt at bemærke, at hvor der ikke er nogen kirker, bliver kirkeplantning – det fjerde element i missionsopgaven – en ikke-negotiabel del af at gøre disciple.

Alle missionshold – og kirkepartnere – bør have en solid og sund discipelskabsplan for nye troende, der omfatter elementer som dåb, medlemskab af den lokale kirke og grundlæggende åndelige discipliner som bøn, bibelstudie, tilbedelse, faste og deling af evangeliet. Desuden har nye troende brug for løbende træning på områder som bibelsk ægteskab, forældreskab, familieliv, en bibelsk forståelse af arbejde, kirken, lidelse og forfølgelse, integritet og en ny identitet i Kristus, der erstatter enhver jordisk identitet.

Som 2. Korinther 5:17 klart anviser, er enhver i Kristus en ny skabning – det gamle forsvinder, og det nye træder i stedet for det gamle. Et discipelskab, der ikke fører til forvandling og troens lydighed, er ikke bibelsk discipelskab.

Faldgruber og fordele

En faldgrube, der kan opstå i discipelskab, er at undlade at rette undervisningen mod det dybeste niveau af tilhørernes kerneopfattelser om identitet, oprindelse, mening, ultimativ værdi, moral og skæbne – med andre ord, ens verdenssyn. Hvis man ikke bevidst sigter mod sand forvandling, der trænger ind i en ny troendes verdensbillede, opstår der synkretisme. Synkretisme – blandingen af kristenlignende ændringer i tro og adfærd med ikke-kristne trosretninger – underminerer et rent, bibelsk fundament, som er absolut nødvendigt for discipelskabets mangfoldiggørelse.

En anden faldgrube er fristelsen til at omfavne en solotro. Disciplene må lære at betragte sig selv som ansvarlige for hinandens åndelige sundhed. Enhver troende bør trænes og opmuntres til at involvere sig i hinandens liv og til at udøve deres gaver i tjeneste for hinanden.

For det tredje må vi, mens missionærer og kirker kan fokusere deres opmærksomhed på dem, som Gud har begavet til at være ledere, ikke forsømme andre eller henvise dem til andenklasses status i kirken. Vi må etablere discipelskabsmønstre og -praksis, der værdsætter alle medlemmer af Kristi legeme.

Finalt er forankring af discipelskab i den lokale kirke altafgørende for at undgå alvorlige faldgruber for et effektivt discipelskab. Kirkens forkyndelse, undervisning, tilbedelse, fællesskab og tjeneste er alle nødvendige komponenter i den enkelte troendes discipelskab. Et effektivt discipelskab er også til gavn for kirkens grundlæggende sundhed.

Disciplinering inden for rammerne af den seksdobbelte missionsopgave

Disciplinering er således selve kernen i missionsbefalingen. Dens formål er at præsentere enhver mand og kvinde som fuldkommen i Kristus. Disciple omfatter stærke troende og svage hellige, dynamiske ledere og stille tjenere.

Effektivt discipelskab følger efter indtræden og evangelisering i missionsopgaven. Men som vi vil se, er discipelskab ikke enden på vores opgave. Disciple skal samles i nyoprettede kirker. Og for at sikre de nye kirkers sundhed skal lederne uddannes, før missionærerne kan træde ud for at overlade dem til at lede på egen hånd.

D. Ray Davis er medlem af mobiliseringsteamet hos IMB. Han og hans familie har tidligere tjent blandt afrikanske folkeslag syd for Sahara. Du kan følge ham @DRayDavis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.