Blandt de almindeligt anvendte organiske opløsningsmidler skelner vi mellem sådanne grupper af forbindelser som alifatiske, aromatiske eller cykliske kulbrinter og deres halogenderivater, aminer, aldehyder, ketoner, alkoholer og ethere. Et eksempel på et halogenderivat af alifatiske kulbrinter er dichlorpropan.
Dichlorpropan – fysisk-kemiske egenskaber
Dichlorpropan (DCP) er en let grumset væske med en karakteristisk lugt, der minder om chloroform. Den hører til gruppen af flygtige organiske forbindelser (VOC) og fordamper hurtigt ved stuetemperatur. Dets høje flygtighed anvendes primært til fremstilling af fumiganter. DCP er også en brandfarlig forbindelse, og derfor er det klassificeret som et farligt stof. Andre kemiske navne for denne forbindelse er DCP, 1,2-dichlorpropan, propylendichlorid eller propylenklorid. Dichlorpropan forekommer ikke i naturlig form. Det fremstilles primært ved fremstilling af propylenoxid.
Propylendichlorid er et fremragende opløsningsmiddel og kan med succes erstatte andre organiske stoffer som f.eks. acetone, toluen og xylen. Det anvendes i industrien bl.a. til at opløse stoffer, der er vanskelige at fjerne. Dette er imidlertid ikke alle de mulige anvendelser af denne kemiske forbindelse. Hvor kan dichlorpropan ellers anvendes?
Fumiganter baseret på DCP
En af de populære anvendelser af denne forbindelse er plantebeskyttelse, og mere specifikt fumiganter. Begasning er en af metoderne til bekæmpelse af skadegørere, der bl.a. ødelægger afgrøder. Den indebærer anvendelse af midler i form af gas, damp eller røg, deraf navnet (ordet “fumigatio” på latin betyder “rygning”). Fumiganter anvendes primært som insekticider og nematicider, dvs. præparater til likvidering af nematoder.
Af fumiganterne kan der skelnes mellem to grupper afhængig af deres virkemåde. Den første af disse er forbindelser med højt damptryk, som spredes hurtigt. De anvendes til fumigering af materialer, der er dækket af gastætte presenninger (træelementer, skibscontainere osv.) og korn, der opbevares i siloer. Det drejer sig bl.a. om forbindelser som methylbromid, cyanbrinte, phosphin eller ethylenoxid. Den anden gruppe er forbindelser med lavt damptryk, som diffunderer langsommere, herunder ethylendibromid og ethylendichlorid.
I 1980’erne var dichlorpropan et populært stof, der blev anvendt som en bestanddel af jordbegasningsmidler i kombination med en anden forbindelse, 1,3-dichlorpropen. Anvendelsen blev dog begrænset – i USA i 1998 og i Den Europæiske Union i 2003. Jordbegasningsmidler baseret på 1,2-DCP anvendes stadig i nogle asiatiske lande.
I den agrokemiske industri anvendes dichlorpropan også som ingrediens i et insekticid. Sådanne præparater anvendes til at beskytte frugttræer mod ædende insekter. Desuden bidrager DCP også til at fjerne skimmel og andre patogene svampe i afgrøder af korn, raps, grøntsager og frugt, rodfrugter, bælgfrugter og mange andre landbrugsafgrøder (f.eks. mod fusariose, meldug, sneskimmel, rust og pletter).
Industriel anvendelse af dipropylenchlorid
Dichlorpropan anvendes ikke kun i den agrokemiske industri, men også som et middel til at udvinde olie og paraffin og til at rense benzin for bly. Desuden er DCP også et vigtigt råmateriale i syntesen af forskellige organiske forbindelser, som f.eks. tetrachlormethan (CCl4), propylen og tetrachlorethylen. Dichlorpropan er et effektivt alternativ til acetone, toluen og benzen og kan derfor erstatte disse organiske opløsningsmidler i forskellige anvendelser. Det anvendes også til fremstilling af maling, lak og trykfarver.
Denne forbindelse er et fremragende opløsningsmiddel, hvilket gør den anvendelig til opløsning af fedtstoffer, fedtstoffer, harpiks, asfalt og tjære. På grund af dets stærke affedtningsegenskaber anvendes 1,2-dichlorpropan til rengøring af mange forskellige overflader. Derfor kan det anvendes til f.eks. metalrensning, rensning af læder under garvning og fjernelse af pletter i tekstilindustrien.
Effektivt, men giftigt
Det skal dog erindres, at på grund af DCP’s høje giftighed anvendes denne forbindelse stort set ikke længere i EU. I henhold til den nuværende CLP-klassificering hører dichlorpropan til de skadelige stoffer. Ligesom mange andre organiske opløsningsmidler bliver produktet gradvist taget ud af brug, på trods af dets høje effektivitet i forskellige anvendelser. Årsagen til yderligere juridiske restriktioner er normalt disse forbindelsers brændbarhed og flygtighed samt irritation, giftige eller endog kræftfremkaldende virkninger på mennesker og stor skadevirkninger for vandmiljøet. Producenter, der anvender disse forbindelser i produktionsprocesserne, bør derfor udvise forsigtighed og omtanke.