doh

Rabies er en dødelig sygdom, der overføres fra dyr til mennesker, og som skyldes en virus, der angriber centralnervesystemet og forårsager kramper, lammelse og til sidst døden. Virussen findes i spyttet fra et rabiat dyr og overføres primært ved dyrebid og sjældent ved forurening af åbne sår, friske hudafskrabninger eller slimhinder.

Alle varmblodede dyr kan blive ramt af virussen, men den findes oftest hos vildtlevende dyr som vaskebjørne, stinkdyr, ræve og flagermus. Hunde og katte kan også få rabies, hvis de ikke er vaccineret imod det.

Rabies ses sjældent hos gnavere som mus, rotter, egern, egern, jordegern, marsvin, hamstere eller hos kaniner. Fugle, skildpadder, øgler, fisk og insekter får ikke rabies.

Symptomer på rabies hos dyr

Mærkbare ændringer i et dyrs adfærd er symptomer på rabies. Et rabiesramt dyr kan:

• Være unaturligt tilbagetrukket
• Være usædvanlig venlig eller rolig
• Være meget føjelig
• Snappe efter alt på sin vej
• Vise sig om dagen (hvis det er natdyr)
• Søge efter et isoleret sted at dø.

Er der en kur mod rabies?

Når tegn på rabies viser sig, er sygdommen næsten altid dødelig. Rabies kan dog forebygges, hvis den behandles tidligt. Hvis man er i kontakt med et dyr med mulig rabies, skal man kontakte sundhedsvæsenet eller et medicinsk sted for at få råd om behandling til forebyggelse af rabies.

Behandlingen omfatter en første dosis vaccine og endnu en beskyttende indsprøjtning. Derefter gives yderligere 4 doser vaccine i løbet af 28 dage.

Tips til forebyggelse af rabies

• Vaccinér hunde og katte mod rabies som krævet i henhold til loven. Alle hunde og katte, der er over fire måneder gamle, skal vaccineres mod rabies. Hold vaccinationerne opdaterede hele tiden.
• Hold hunde og katte under kontrol. Dyrekontrollove forbyder, at dyr kan strejfe rundt uden opsyn. Omstrejfende kæledyr er mere tilbøjelige til at have været udsat for rabies end kæledyr, der er under opsyn af deres ejere.
• Lad omstrejfende eller ukendte hunde og katte være alene. Løse dyr er mere tilbøjelige til at have været udsat for rabies og til at angribe andre. Hold også kæledyr væk fra herreløse dyr.
• Lad vilde dyr være i fred. Undgå vilde dyr, selv om de ser venlige ud, og overtal ikke et vildt dyr til at spise fra din hånd. Du skal ikke frygte vilde dyr, men blot respektere dem og holde dig væk fra dem. Meget små børn kan lære denne regel.
• Hold ikke vilde dyr som kæledyr. Selv en vaskebjørn eller et stinkdyr, der er født i fangenskab, kan være rabiesbærer. Lokale love forbyder erhvervelse af at holde sådanne dyr som kæledyr. Der findes ingen godkendte vacciner eller kendt karantæne for vilde dyr.
• Gør din ejendom uattraktiv for vilde dyr. Sæt låg på skorstene og forsegl alle åbninger på loftsrum, under verandaer og i kælderrum. Giv dine kæledyr mad indendørs, og hold skraldespande tæt lukket.

Hvis DU bliver bidt, kradset eller har kontakt med et dyr:

• Få fat i ejerens adresse og telefonnummer, hvis det er muligt.
• Vask straks såret grundigt, rens og skyl med rigeligt sæbe og vand i flere minutter.
• Indberet straks alle dyrebid til din dyrekontrolmyndighed, politiafdeling eller sundhedsafdeling med henblik på opfølgning.
• Identificer og fortsæt med at observere dyret (hvis det er vildt eller omstrejfende) for at hjælpe med at indfange det eventuelt, men risikér ikke at blive udsat for det igen.
• Få hurtig lægehjælp. Ring til din familielæge eller gå til den nærmeste skadestue.

Hvis kæledyr bliver bidt, kradset eller kommer i kontakt med et vildt dyr:

• Kald dit kæledyr væk fra dyret.
• Find det vilde dyr indespærret, hvis det er muligt. (Rør ikke ved det eller risikér at udsætte dig selv.)
• For at undgå, at spyt udsættes for et åbent sår, anbefales det, at du ikke håndterer kæledyr, rører eller undersøger din hund eller kat i mindst to timer efter kampen.
• Hvis du skal håndtere dit kæledyr kort efter en kamp, skal du bære kraftige handsker og bagefter sørge for at vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe. Kontakt derefter din læge eller den lokale sundhedsmyndighed for at få råd om, hvorvidt der kan have været direkte udsættelse for rabies.
• Kontakt straks din lokale dyrekontrolmyndighed for at få råd om testning af det vilde dyr for rabies og opfølgning for dit kæledyr.

Hvad sker der, hvis jeg har en flagermus i mit hus?

• Kontakt dyreværnet for at få hjælp.
• Slut vinduer og skabslåger.
• Tænd alt lys, hvis rummet er mørkt.
• Lad rummet og luk døren bag dig.
• Lad ikke flagermusen fri.

Alle levende eller døde flagermus, der kan have haft kontakt med en person, bør testes for rabies. Når resultaterne af rabiesprøven foreligger, vil sundhedsministeriet underrette dig, så du og din læge kan træffe en informeret beslutning om den nødvendige medicinske behandling. Hvis flagermusen ikke kan findes eller er undsluppet, skal du kontakte sundhedsministeriets afdeling for forebyggelse af dyresygdomme og opsøge en læge så hurtigt som muligt.

Fors yderligere oplysninger kan du besøge The Centers for Disease Control (CDC).

Rabies in the District of Columbia

Hvert år tester Animal Disease Prevention Division hundredvis af vilde og tamme dyr. De fleste af resultaterne er negative for sygdommen. Vælg et af nedenstående links for at få oplysninger om rabies.

• Dyr, der er testet positive for rabies siden 1982
• Rabiesforekomst i District of Columbia for 2013
• Kort over rabiestilfælde hos dyr for 2013