Wörthersee.
Stedet, hvor VAG-nørder taber enorme mængder kropsvæsker over en 1,2 Polo fra 1990’erne med krokodilleskind på motorhjelmen, et forgyldt hoved og ikke at forglemme, negativ frihøjde og enorme, skråtliggende Porsche-fælge på strakte dæk plus absurde mængder camber. Gad vide hvad der foregår i hovedet på sådan en person, der beslutter sig for at ødelægge en i forvejen ret elendig bil, nemlig en 1.2 VW Polo.
Det her er ikke engang så slemt.
Lad os tale om de to, måske tre hovedsynder ved at stanse en bil. For det første:
Absurd kørehøjde
Biler er normalt tunet til to formål eller et kompromis af begge. Maksimal sikkerhed/præstation eller maksimal komfort.
Det sidste kræver, at affjedringens dæmpning og fjederværdier skal forårsage så lidt acceleration af bilens karosseri (det er det, du sidder i) som muligt. Når du rammer et bump med 30 mph i lad os sige … en bobbycar uden fjedre eller dæmpere, vil du højst sandsynligt lave et backflip eller to og lande på dit ansigt. Maksimal acceleration af kroppen. Hvis du gør det samme med en Rolls ville du sandsynligvis falde i søvn, før du overhovedet når bumpet.
Hvad din slammede VW Polo i bund og grund er.
For at opnå maksimalt vejgreb ønsker du, at affjedringen skal falde til ro så hurtigt som muligt, når du bliver konfronteret med et bump. Hjulet skal hele tiden have maksimal trækkraft, hvilket betyder så få udsving i hjulbelastningen (det vil sige vægten på et hjul) som muligt. Dette opnås med høj dæmpning. Uden vandring er det ikke muligt. Den energi, som et bump i vejen rammer hjulet med, har ingen steder at tage hen (i dæmpere bliver energien til varme), så det eneste sted er – du gættede det. Din numse, som er direkte forbundet med dit hoved. Noget at tænke over, er det ikke?
At kunne reducere vejens hårdhed er hovedfunktionen af et affjedringssystem, og IKKE at ligne en komplet idiot, mens man skraber affjedringsingeniørernes tårer væk fra fortovet.
For at det kan fungere, skal de ikke-dæmpede masser (hjul, dæk, bremser, styrearme osv.) kunne BEVÆGE sig. Hvis din bil har nul eftergivelighed i affjedringssystemet, vil den hoppe over bump som et lammebarn og understyre som et svin i sving. Hvorfor? Fordi når affjedringen når sine grænser, er dækkene dit eneste håb (hvis der er noget tilbage). Hvis der ikke er nogen affjedring, er bilens grænser lige så snævre som dækprofilen og førerens sind.
Din typiske understyringskandidat.
Da sænkede biler har tendens til at have mere camber på bagakslen, når den ikke er justeret (hvilket er sådan man identificerer idioter), slipper fronten først = understyring, hvilket er hvad de fleste Audier gør.
Dumme mængder camber
Det kan bare ikke være godt for dig eller din bil, vel? BARE SE PÅ DET!
Når man skruer rundt med affjedringen, skal man vide, hvad man laver. Vaping indikerer, at du ikke ved, hvad du laver. Her er hvorfor.
Hør de nederste kontrolarme græde.
Hvad er camber godt for? For at få maksimalt vejgreb skal hjulene være så lige som muligt ikke? Ja! På den måde får du den største kontaktflade. Dybest set giver camber den kloge mand mulighed for at justere en bils balance i sving. En lille smule negativ camber vil resultere i bedre greb i sving, fordi karrosserirulningen udligner camberen. Det er derfor, at biler med overstyring har mere negativ camber foran end bagpå. Så er der spørgsmålet om, hvad der sker, når affjedringen komprimeres, men det vil vi ikke komme ind på. Jeg er trods alt ikke James May.
Så langt så godt. Negativ camber øger en aksels greb i et sving. Tjek. Stop.
Absurde mængder camber resulterer i en reduktion af grebet. Dækkets kontaktflade er stort set som på et cykeldæk. Desuden kører det på sine sidevægge. Det svarer til at bruge en kop sidelæns og undre sig over, at væsken ikke bliver inde i den. Og ingen kropsrulning i verden kan kompensere for en sådan mangel på intelligens.
Jeg er mentalt død.
Der kan du bare se. Du kan sikkert forestille dig, hvad der sker i mit hoved, når jeg ser en stanceret “performance” SUV.