Eduard Bernstein

En del af serien Politik om
Socialdemokrati

Forløbere

Oplysningstiden

Utopisk socialisme

Revolutioner af 1848

Trade Unionism

Politics

Representative democracy

Labour rights

Civil liberties

Welfare state

Mixed economy

Secularism

Fair trade

Environmental protection

Organizations

Social democratic parties

Socialist International

Party of European Socialists

ITUC

Important figures

Eduard Bernstein

Hjalmar Branting

Friedrich Ebert

Jean Jaurès

Léon Blum

Karl Kautsky

Ignacy Daszyński

Ramsay MacDonald

Clement Attlee

Politik Portal –

Eduard Bernstein (6. januar 1850 – 18. december 1932) var en tysk socialdemokratisk teoretiker og politiker, medlem af SPD, og grundlægger af den evolutionære socialisme eller reformisme.

Med Karl Marx’ (1818-1883) og Friedrich Engels’ bortgang blev Eduard Bernstein (1850-1932) anerkendt som en af de store socialistiske tænkere og i mange socialistiske kredse som grundlæggernes efterfølger. I årene efter Engels’ død indtog Bernstein et stadig mere kritisk syn på Marx, begyndende med hans erkendelse af, at Marx’ forudsigelse af kapitalismens snarlige undergang i Das Kapital stod i skarp modstrid med den fremvoksende virkelighed i de industrialiserede europæiske stater, hvor markedskræfterne vandt styrke, og hvor arbejdernes levevilkår gradvist blev forbedret. Bernstein afviste centrale ideologiske grundsætninger hos Marx, herunder Marx’ økonomiske teorier og dialektiske materialisme. Bernstein konkluderede, at Marx’ verdensbillede var ubegrundet; han respekterede og opfordrede dog sine socialistkolleger til at fastholde Marx’ hensigt om at forbedre arbejdernes levevilkår. Han fastholdt imidlertid, at en voldelig revolution var unødvendig, og at sociale reformer kunne gennemføres ved hjælp af stemmeurnerne. Han gik ind for at fremme arbejdernes rettigheder og øget statslig indgriben i økonomien, men inden for rammerne af et demokratisk samfund baseret på retsstatsprincipper. Hvis Bernsteins demokratiske synspunkter havde sejret over partisanerne for den voldelige revolution som Vladimir Lenin (1870-1924) og Leon Trotskij (1879-1940), ville den undertrykkelse og det folkemord, der kendetegnede totalitære kommunistiske stater som det stalinistiske Rusland, Mao Tse-tung|maoistiske Rusland, Mao Tse-tung|maoistiske]] Kina, Pol Pots Cambodja og Nordkorea, kunne være blevet undgået. Bernsteins tanker har præget synspunkterne i det nuværende prodemokratiske socialdemokratiske parti i Tyskland, Socialistpartiet i Frankrig og Labor Party i Det Forenede Kongerige samt talrige andre socialistiske politiske partier. I postkommunistiske samfund har kommunisterne i de seneste to årtier haft en tendens til at vende tilbage og omfavne prodemokratiske politiske holdninger, der er parallelle med Bernsteins.

Liv

Bernstein blev født i Berlin den 6. januar 1850. Hans politiske karriere begyndte i 1872, da han blev medlem af Sozialdemokratische Arbeiterpartei, de såkaldte Eisenachers (opkaldt efter den tyske by Eisenach). Sammen med August Bebel og Wilhelm Liebknecht forberedte han Einigungsparteitag (“enhedspartiets kongres”) med Lassalles Allgemeiner Deutscher Arbeiterverein i Gotha i 1875. Dette initiativ var nødvendigt på grund af den skarpe splittelse, der var opstået inden for de socialistiske rækker på grund af Marx’ betoning af revolutionen som middel til at skabe forandring, hvilket førte til sammenbruddet af Den Første Internationale i 1874.

Fra 1878 var Bernstein privatsekretær for den socialdemokratiske protektor Karl Höchberg og arbejdede i Zürich. 1888 blev han udvist af Schweiz på grund af pres fra Preussen og flyttede til London, hvor han havde tæt kontakt med Friedrich Engels.

Mellem 1880 og 1890 udgav Bernstein tidsskriftet “Sozialdemokrat” (“Social Democrat”). I 1881 var han en af forfatterne til Erfurt-programmet, og fra 1896 til 1898 udgav han en artikelserie med titlen “Probleme des Sozialismus” (“Socialismens problemer”), som førte til revisionismedebatten i SPD. Han skrev også en bog med titlen “Die Vorraussetzungen des Sozialismus und die Aufgaben der Sozialdemokratie” (“Forudsætningerne for socialismen og opgaverne for socialdemokratiet”) i 1899. Bogen stod i skarp kontrast til August Bebel, Karl Kautsky og Wilhelm Liebknecht’s holdninger. Rosa Luxemburgs essay Reform eller revolution? fra 1900 var også en polemik mod Bernsteins holdning.

I 1901 vendte han tilbage til Tyskland efter ophævelsen af et indrejseforbud, der havde forhindret ham i at rejse ind i landet, og han blev medlem af rigsdagen fra 1902 til 1918. Han stemte imod oprustningsoplægget i 1913 sammen med SPD-fraktionens venstrefløj. Fra juli 1915 var han modstander af Første Verdenskrig, og i 1917 var han blandt stifterne af USPD. Han var medlem af USPD indtil 1919, hvorefter han genindtrådte i SPD. Fra 1920 til 1928 var Bernstein igen medlem af rigsdagen. Han trak sig tilbage fra det politiske liv i 1928.

Bernstein døde den 18. december 1932 i Berlin. Til hans minde er der opsat en mindetavle i Bozener Straße 18, Berlin-Schöneberg, hvor han boede fra 1918 til sin død.

Synspunkter

Evolutionær socialisme: A Criticism and Affirmation (1899) var Bernsteins mest betydningsfulde værk og handlede hovedsageligt om at tilbagevise Marx’ forudsigelser om kapitalismens snarlige undergang. I det påpegede Bernstein enkle kendsgerninger, som han anså for at være beviser for, at Marx’ forudsigelser ikke blev bekræftet: han bemærkede, at centraliseringen af den kapitalistiske industri, selv om den var betydelig, ikke var ved at blive omfattende, og at ejerskabet af kapital blev mere og ikke mindre spredt. Han påpegede også nogle af fejlene i Marx’ arbejdskraftteori om værdien. Bernstein og hans tilhængere argumenterede imod social revolution og foretrak demokratiet som det middel, der ville føre til socialisme.

I sin helhed udgjorde Bernsteins analyse en stærk kritik af marxismen, og det førte til hans udskamning blandt mange ortodokse marxister. Bernstein forblev dog i høj grad socialist, om end en uortodoks socialist (han var fjendtlig indstillet over for fagforeninger og producentkooperativer); han mente, at socialismen ville blive opnået gennem kapitalismen, ikke gennem kapitalismens ødelæggelse (efterhånden som arbejderne gradvist vandt rettigheder, ville deres grund til at beklage sig blive mindre, og dermed også grundlaget for en revolution). Selv om Marx ville hævde, at frihandel ville være den hurtigste opfyldelse af det kapitalistiske system og dermed dets afslutning, så Bernstein protektionisme som noget, der kun hjalp nogle få udvalgte, og som var fortschrittsfeindlich (anti-progressivt) på grund af dets negative virkninger for masserne. Tysklands protektionisme var ifølge Bernstein kun baseret på politisk hensigtsmæssighed, idet den isolerede Tyskland fra verden (især fra Storbritannien) og skabte et autarki, som kun ville resultere i en konflikt mellem Tyskland og resten af verden.

Citater

• “Det Kommunistiske Manifest var korrekt…men…vi ser det kapitalistiske borgerskabs privilegier vige…for demokratisk organisering….Efter min vurdering…ligger succes i en støt fremgang……og ikke i…et katastrofalt sammenbrud.”

Notes

• Bernstein, Eduard. Cromwell og kommunismen: Socialisme og demokrati i den store engelske revolution. International Specialized Book Service Inc, 1963. ISBN 0714614548
• Bernstein, Eduard. Evolutionær socialisme: A Criticism and Affirmation, Random House, 1961, trade paperback, ISBN 0805200118
• Bernstein, Eduard. Mine år i eksil: Reminiscences of a Socialist. Greenwood Publishing Group, 1986. ISBN 0313251142
• Bernstein, Eduard. Udvalgte skrifter af Eduard Bernstein, 1900-1921. Prometheus Books, 1996. ISBN 1573923575
• Gay, Peter. Den demokratiske socialismes dilemma: Eduard Bernsteins udfordring til Marx. Octagon Books ISBN 0882548379
• Hulse, James W. Revolutionists in London: a study of five unorthodox Socialists. Clarendon Press, 1970, ISBN 0198271751
• Ramaswamy, S., og Subrata Mukherjee. Eduard Bernstein – hans tanker og værker: Hans liv og værker. Deep & Deep Publications, 1998. ISBN 8171007686
• Steger, Manfred B. Quest for Evolutionary Socialism: Eduard Bernstein og socialdemokratiet. Cambridge University Press, 1997. ISBN 0521582008
• Tudor, Henry, og J. M. Tudor (red.). Marxism and Social Democracy: The Revisionist Debate, 1896-1898. Cambridge University Press, 1988. ISBN 0521340497

Alle links hentet 25. september 2017.

• Eduard Bernstein Internet Archive