En Ubuntu Linux-guide for begyndere

De fleste computere i verden kører på en eller anden version af Microsoft Windows. Det er langt det mest populære desktop-operativsystem i verden, men når vi bevæger os over til ikke-desktop-systemer såsom de servere, der holder internettet kørende, ser tingene meget anderledes ud.

Det er mere sandsynligt, at du finder en eller anden version af Linux, der kører på disse maskiner. Ubuntu Linux er en desktop-version af dette pålidelige og kraftfulde styresystem, og afhængigt af dine behov kan det være det perfekte desktop-styresystem for dig. Hvis du finder idéen om Ubuntu spændende, er denne Ubuntu Linux-guide for begyndere et godt sted at starte.

Hvad er Ubuntu Linux?

Ubuntu Linux er en distribution eller “distro” af Linux. Linux er et open source-styresystem, der vedligeholdes af et fællesskab af almindelige mennesker og fonde, der sponsoreres af større aktører i industrien.

Ubuntu i særdeleshed er skabt og vedligeholdes af et firma ved navn Canonical. Det er en version af Linux, der er skabt specifikt til at være et alternativ til styresystemer som Windows og macOS.

Alt fra dets grænseflade til dets standardsoftware er rettet mod almindelige brugere. Det er en af grundene til, at Ubuntu er blevet den mest populære desktop-version af Linux i verden.

Hvor kan jeg finde Ubuntu Linux?

Det er ret nemt at finde Ubuntu Linux. Du skal blot gå over på Ubuntu-webstedet og downloade den version, du ønsker. Du behøver ikke at betale noget, men en donation er altid velkommen!

Når du har downloadet Ubuntu-diskimaget, kan du oprette installationsmedier som f.eks. et flashdrev, der kan startes op, eller du kan blot brænde aftrykket på en dvd.

Installation af Ubuntu Linux

Processen med at installere Ubuntu er ikke en proces, som vi vil dække i denne artikel, men vi anbefaler, at du starter med at installere det i en virtuel maskine, så du sikkert kan prøve operativsystemet for dig selv.

Hvis du føler dig lidt mere eventyrlysten, kan du endda overveje dual-booting af Windows 10 og Ubuntu. Herfra og fremover vil vi antage, at du har en eller anden form for Ubuntu at lege med.

Kom i gang med Ubuntu Linux

Når du først logger ind på Ubuntu, vil du blive slået af både det velkendte og det ukendte. Ubuntu-skrivebordet er kendt som “Unity”, og det har gennemgået en lang proces af forfining for at blive det, det er i dag.

Det vigtigste område på skærmen er skrivebordet. Dette afspejler også en placering i din mappestruktur. Du kan gemme filer her, og du vil se ikoner for elementer som f.eks. eksterne drev dukke op her.

I venstre side af skærmen har vi favoritlinjen. Dette er i bund og grund Ubuntu-versionen af macOS-docken eller fastgjorte ikoner i Windows 10-opgavebjælken. Som standard vil du se de afbildede ikoner der, men med højreklikmenuen kan du straks fjerne de ikoner, du ikke har brug for, med det samme. Du skal blot højreklikke på et af disse ikoner og derefter klikke på Fjern fra favoritter

Gitterikonet nederst til venstre vil åbne alle installerede programmer. det er ligesom Start-knappen i Windows eller app-skuffen i Android.Du kan højreklikke på en af disse og derefter klikke på Tilføj til favoritter, hvorefter de vises på favoritlinjen.

Den øverste bjælke på skærmen giver dig adgang til almindelige systemfunktioner. Klik på meddelelsesafsnittet for at få adgang til lydstyrkekontrol, genvej til indstillinger, netværksindstillinger og strømindstillinger.

Administratorrettigheder

Den primære brugerkonto, der har fuld kontrol over computeren, er kendt som “root”. Hvis du har root-privilegier, er du den store chef for maskinen. Det betyder, at du også kan lave fuldstændig rod i tingene, så Ubuntu (og Linux generelt) er omhyggelig med at adskille normale brugerbehov fra dem på root-niveau.

Når du forsøger at foretage en ændring, der falder ind under disse mere alvorlige funktioner, skal du indtaste administratoradgangskoden.

Det betyder, at alle andre, der får adgang til maskinen, kun kan lave en meget begrænset mængde ballade. Det hjælper dig med at tænke dig om to gange, før du foretager potentielt skadelige ændringer i systemet.

Et lynkursus i terminalen

Terminalen er en tekstbaseret kommandolinje-grænseflade, der næsten er synonym med Linux. Mens alle andre styresystemer har en eller anden form for kommandolinjeinterface, kunne man i lang tid ikke være Linux-bruger uden at gøre omfattende brug af Terminalen.

Ubuntu er anderledes. De fleste brugere behøver slet ikke at røre terminalen, takket være Canonical og Ubuntu-fællesskabets bestræbelser på at gøre styresystemet så brugervenligt som muligt. Hvis du vil, kan du dog gøre stort set alt med terminalen, hvis du vil.

Ofte er det hurtigere og mere præcist at arbejde i terminalen end i den grafiske grænseflade. Der er flere terminalkommandoer, end nogen kan lære udenad, men der er nogle få, som alle bør kende:

  • Sudo – hæver enhver efterfølgende kommando til administratorniveau
  • Apt-get – dette giver dig mulighed for at installere, opdatere eller afinstallere software fra softwaredatabasen
  • Cd – ændrer den aktuelle arbejdskatalog
  • Ls – viser en liste over alle filer og mapper i den aktuelle mappe
  • Pwd – viser den fulde sti til den aktuelle mappe
  • Cp – kopierer en fil fra kilde til destination
  • Mv – flytter en fil fra kilde til destination
  • Rm – fjerner en fil eller mappe. Vær forsigtig med denne!
  • Mkdir – opretter en ny mappe
  • Man – viser en manuel side. Prøv “man intro” for at se en intro til Linux-kommandoer

Som nybegynder behøver du ikke at bruge terminalen, men et praktisk kendskab til det grundlæggende anbefales.

Installation af Ubuntu-programmer

Der er to hovedmetoder til at installere software på dit eksemplar af Ubuntu. Den nemmeste måde er at bruge den indbyggede softwareopbevaring, der blot hedder “Ubuntu Software”. Dette fungerer stort set på samme måde som apps, der er gemt på andre systemer, f.eks. Google Play på Android.

De allerfleste programmer til Ubuntu er Free and Open Source (FOSS), men der findes naturligvis også betalte programmer.

Den anden hovedmåde at installere programmer på er at downloade en selv-installerende pakke. Disse er normalt enten .deb-filer, som fungerer på alle Debian-varianter af Linux, herunder Ubuntu. Så er der PPA eller “Personal Package Archive”. Ved hjælp af Ubuntu Software kan du tilføje en PPA fra dit lokale drev efter at have hentet den og derefter installere den som ethvert andet program på butiksfronten.

Kompilering af software

Sommetider er et program, du ønsker, ikke i butiksfronten og kan ikke findes som en installationspakke. I stedet får du bare programkoden og komponenterne komprimeret i en “tarball”-fil. Dette er en populær type komprimeret fil i Linux.

For at få programmet installeret på dit system, skal du “kompilere” det. Tro det eller ej, men den nemmeste måde at gøre dette på er ved at bruge kommandolinjen. Den officielle kompileringsvejledning for Ubuntu angiver dette som en proces i fire trin:

  • Download og installer “build-essentials”-pakken (første gang)
  • Download og udpak den komprimerede fil
  • Opløs eventuelle afhængigheder for softwaren
  • Kompilér og installer softwaren

Software-kompilering er ikke rigtig en proces på “begynder”-niveau i Linux, men den gode nyhed er, at langt de fleste brugere sandsynligvis ikke vil lede efter software, som ikke findes i den digitale butiksfacade eller er tilgængelig som en pakke til selvinstallation.

Det er nemmere end det ser ud!

Linux’ ry for at være svært er en del af dets fjerne fortid på nuværende tidspunkt. Især når det drejer sig om Ubuntu. Det er ikke sværere at bruge Ubuntu, når man først har lært dets idiosynkrasier, end det er at bruge Windows eller macOS. Plus, det er gratis! Du kan prøve det lige nu, og det kan vise sig at blive dit nye yndlingsstyresystem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.