I nogle tilfælde kan dit kæledyr have en tilstand, der er vanskelig at diagnosticere uden at undersøge et indre organ eller udtage en biopsi eller vævsprøve. Mens dette ofte opnås med kirurgi, kan endoskopi i nogle tilfælde være et mindre invasivt alternativ.
Ved denne procedure fører en dyrlæge et endoskop – et rørformet instrument med et lille kamera og lys i den ene ende – ind i en åbning i kroppen. Mens endoskopisk udstyr kan bruges til at undersøge forskellige indre organer som f.eks. lungernes luftveje (bronkoskopi), urinblæren (cystoskopi) og tyktarmen (koloskopi), vil denne artikel fokusere på brugen heraf i maven og tyndtarmen. For hunde og katte kan endoskopi give en minimalt invasiv måde at hjælpe med at diagnosticere gastrointestinale tilstande som f.eks. inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og visse typer kræft som f.eks. gastrointestinal lymfom.
Hvorfor din dyrlæge kan anbefale det
Hvad hvis din hund eller kat taber sig eller oplever opkastninger og/eller diarré uden nogen åbenlys grund? I første omgang kan din dyrlæge udføre blodprøver for at hjælpe med at udelukke en metabolisk årsag til vægttabet og andre symptomer. Hvis testresultaterne er normale, kan der foretages en røntgenundersøgelse eller ultralydsundersøgelse for yderligere at vurdere indre organer som lever, nyrer, milt, urinblære, mave og tarme. Hos patienter med GI-sygdom (gastrointestinal sygdom) kan maven og tyndtarmen se helt normale ud på røntgenbilleder eller ultralyd. Men hvis din dyrlæge stadig har mistanke om, at GI-sygdom er skyld i dit kæledyrs symptomer, kan det anbefales at foretage GI-biopsier for at bekræfte diagnosen.
GI-biopsier kan udtages på flere forskellige måder, f.eks. ved en abdominal operation, via en laparoskopisk procedure (hvor et fiberoptisk instrument indføres gennem et mindre mavesnit) eller ved endoskopi, som er den mindst invasive metode af de tre.
Hvordan virker endoskopi?
I humanmedicin udføres denne procedure typisk med patienten under let bedøvelse. Da hunde og katte ikke forstår, at dyrlægeholdet forsøger at hjælpe dem, er de typisk ikke så samarbejdsvillige som mennesker, så der kræves fuld narkose.
Mens kæledyret er i narkose, indføres endoskopet i munden og føres derefter gennem spiserøret ind i mavesækken. Ved hjælp af det lille kamera på skopet undersøger dyrlægen maven for abnormiteter. Derefter føres skopet ind i den øverste del af tyndtarmen (kaldet tolvfingertarmen) og føres så langt ned i tolvfingertarmen som muligt. På grund af længden af et dyrs tyndtarm og alle de mange vindinger er det ikke muligt at føre skopet gennem hele tarmkanalen.
Når dyrlægen har undersøgt tarmkanalen, fører han eller hun en lille biopsipincet gennem en kanal inde i skopet. Ved hjælp af pincetten kan der udtages flere vævsprøver til biopsi fra maven og tyndtarmen, som sendes til histopatologi eller mikroskopisk analyse for at bekræfte en diagnose. De udtagne vævsprøver er relativt små og kræver ingen suturer. Når biopsierne er udtaget, fjernes skopet, og patienten kommer ud af fuld narkose.