“Ingen amerikanere rynker med øjnene i vores moderne tidsalder, når kvinder handler alene, kører alene eller spiser alene. Men vandre alene, og du vil helt sikkert få hovederne til at vende og få uopfordrede foredrag,” skriver Karen Somers i sin artikel “Should Women Hike Solo? Absolutely, Says One Trail Veteran,” offentliggjort af The Adventure Post tilbage i 2011. Og der var den midt i min morgenlæsning på skærmen – endnu et veltalende slag i en kamp, der aldrig synes at finde en løsning: Er det smart for en kvinde at vandre alene? Jeg har brugt alt for mange aftener på at skændes med mine egne forældre ved middagsbordet om det samme emne. Og stadig, år senere og forhåbentlig lidt klogere, ved jeg stadig ikke, hvilken side af debatten jeg står på.
Som Somers påpeger, var hun statistisk set mere i fare, da hun vandrede Appalachian Trail alene i 1998 i en alder af 26 år, da hun kørte til trailheadet end på noget tidspunkt, mens hun gik gennem skoven. Og ja, statistisk set er man mere sikker i en stats- eller nationalpark end i større byområder – men jeg kan ikke lade være med at føle, at statistikker ikke kan definere en persons oplevelse. Gør de det nogensinde?
Som alt andet, vi gør, indebærer vandreture alene en kalkuleret risiko – vi vurderer fakta og tager en chance. Det mest sandsynlige er, at en solovandring resulterer i en sanselig oplevelse og et godt minde. Så er der risici: et dårligt fald, en invaliderende skade, et seksuelt overgreb, et dyreangreb, et forkert sving. Det er risici, som nogle kvindelige vandrere ikke finder værdige for solo-oplevelsen.
“Dine partnere er ofte dine bedste redningsmænd, hvis der opstår en situation”, siger den professionelle skiløber Caroline Gleich, som ofte vandrer gennem baglandet for at stå på ski. “Lad os sige, at du falder og forstuver din ankel, og at du er tre timer fra trailheadet. Det vil være hurtigere for din partner at hjælpe dig, end for dig at vente på, at eftersøgnings- og redningsholdet når frem og hjælper dig.”
Dale Kinney, der er California State Park Ranger, er enig og forklarer, at kvinder bør være forsigtige med at vandre alene i regionale byparker af flere grunde.
“Vi havde et mord her for 15 år siden, som stadig er uopklaret. En ung kvinde blev myrdet i en statspark. Men hver park er forskellig,” forklarer Kinney. “Hvis du er på John Muir-stien, er det et helt andet miljø end at være i en bypark. Du får ikke fat i de mennesker, der lever i udkanten af samfundet. Men man kan også sige, at ude i dybet af Los Padres eller i nogle af de større nationale skove har man marihuanaproducenter, som kan være farlige. Man ved aldrig, hvad man ved et uheld kommer til at støde på ude i det dybe land.”
Kinney, der patruljerer i statsparker langs Californiens centrale kyst, siger, at statsparkerne ofte besøges af mænd, der er prøveløsladt, men som ønsker at undgå at bo på et udslusningshjem.
“Vi har et par fyre i statsparkerne, som vi går rundt og rundt med, og de har små lejre derude,” siger han. “Vi anholder dem hele tiden igen. Så du skal bare vide, at disse mennesker er derude. Det bliver værre, jo tættere man er på byområder. I nærheden af Los Angeles har du San Bernardino-bjergene – der bør en kvinde på ingen måde vandre alene der. Det er for tæt på for mange.”
Men er kvinder virkelig mere udsat for en større risiko end mænd i disse situationer? På ingen måde, siger Somers, som fortsætter med at skrive: “En kvinde, der vandrer alene, er ikke anderledes end en mand, der vandrer alene. Hvis du vandrer alene, uanset om du er mand eller kvinde, skal du blot udøve et par forholdsregler med sund fornuft.” Og tag disse fakta i betragtning: Mens en ud af fire kvinder på college rapporterer, at de har overlevet en voldtægt eller et voldtægtsforsøg, er det kun tre procent af mændene, der siger det samme. Imidlertid kendte mellem 62 procent og 84 procent af de overlevende deres overfaldsmand, hvilket gør det mere sandsynligt, at en kvinde bliver voldtaget af en vandrepartner end af en fremmed.
“Vi har haft et par seksuelle overgreb, som var begået af kendte personer,” er Kinney enig. “Kvinder gik ud med folk, som de lige havde mødt og ikke kendte dem så godt, og det er endt med et seksuelt overgreb. Kvinder bør være forsigtige med, hvem de går sammen med, da det også er et problem.”
Men for nogle kvinder opvejer fordelene ved en solovandring langt mere end risikoen. For Anh Thai, en vandrer, der har nået toppen af flere bjergtoppe alene (bl.a. Gannett i Wyoming), er det at være alene et ikke-negotiabelt aspekt af hendes oplevelse.
“Lad ikke tanken om at være alene hindre dit potentiale,” siger hun. “Naturen er den ideelle ramme til at arbejde sig igennem livets problemer, fordi den øger selvbevidstheden, selvtilliden og tilliden.”
For andre er der ekstra fordele ved sikkerheden ved at vandre med partnere. “Man knytter så meget mere bånd efter en episk dag, end man gør over en middag eller drinks,” siger Gleich. “De, der sveder sammen, bliver sammen! Og jeg er frygtelig umotiveret alene.”
Det, det hele koger ned til, er ikke et spørgsmål om, “er det smart” eller “bør en kvinde vandre alene”, men om “hvilke forholdsregler bør en kvinde tage, hvis hun vælger at vandre alene?”. Og som Somers sagde, sund fornuft rækker langt i skoven. Efterlad altid en detaljeret plan for, hvor du går hen, og hvornår du forventer at vende tilbage, og sørg for, at nogen kender din rute, så hvis der sker noget, ved de, hvornår og hvor de kan sende et eftersøgningshold hen. Udstyr dig selv med en mobiltelefon og en ekstra batteripakke eller en satellittelefon, idet du skal huske på, at der ofte er svagere mobilforbindelse på stien (Gleich bruger en GPS-tracker med en SOS-knap). Medbring ekstra mad, vand og lag for at holde dig hydreret og varm i tilfælde af en ulykke. Hold dig vågen ved at lade din iPod blive hjemme, og stol på dine instinkter – hvis du tror, du bliver forfulgt, skal du være forberedt. Kinney foreslår, at du pakker peberspray og tager et par grundlæggende selvforsvarskurser og førstehjælpskurser i vildmarken, inden du går på solotur, og at du laver støj under vandringen, så du ikke skræmmer en klapperslange eller bjørn. Det vigtigste er, at du stoler på din mavefornemmelse – og så tag din beslutning og gå.
Mere kulturhistorier på GrindTV
Hvorfor Buttons Kaluhiokalani var svaret
Udforskeren Eric Larsen vil krydse toppen af verden, før den er væk
5 dokumentarfilm om friluftsliv, som du skal se
For at få adgang til eksklusive videoer om udstyr, interviews med berømtheder og meget mere skal du abonnere på YouTube!