“Selv om hjernerystelser er mindre alvorlige skader, skal de tages alvorligt. De bør ikke behandles som mindre skader, der hurtigt forsvinder”, siger Dr. Beth Ansel, der er NIH-ekspert i rehabiliteringsforskning. Med den rette behandling kommer de fleste mennesker sig fuldt ud efter en hjernerystelse. “I nogle tilfælde kan en hjernerystelse dog have en varig effekt på ræsonnement, opmærksomhed, indlæring og hukommelse,” tilføjer Ansel.
Det er også kendt, at en enkelt hjernerystelse kan øge risikoen for en anden, og at en anden hjernerystelse kan være mere alvorlig. Det er vigtigt at lære at genkende årsagerne til og symptomerne på hjernerystelser, så der kan tages skridt til at forebygge eller behandle disse hovedskader.
“Kraniet er designet til at forhindre de fleste traumer mod hjernen, men det forhindrer faktisk ikke hjernen i at bevæge sig inde i kraniet,” siger Dr. Frederick Rivara, specialist i pædiatrisk skadeforebyggelse og forebyggelse ved University of Washington i Seattle. “En hjernerystelse kan være forårsaget af en meget hurtig bevægelse af hjernen eller af et slag mod en kranievæg. Denne pludselige bevægelse kan strække og beskadige hjernevævet og sætte en kæde af skadelige ændringer i hjernen i gang, som forstyrrer normale hjerneaktiviteter.
Mere alvorlige hjerneskader, som kan omfatte kraniebrud, blødning eller hævelse af hjernen, kan påvises ved hjælp af røntgenstråler eller andre billeddannende metoder. Men hjernerystelser er vanskeligere at opdage.
“En hjernerystelse er ikke synlig udefra og kan ikke ses med standard billeddannelsesværktøjer som f.eks. en MRI- eller CT-scanning,” forklarer Dr. Christopher Giza, en pædiatrisk neurolog ved University of California i Los Angeles. “For at stille en diagnose skal man i stedet se på tegn og symptomer på unormal hjernefunktion.”
Sædvanlige symptomer omfatter kvalme, hovedpine, forvirring, svimmelhed og hukommelsesproblemer. Tab af bevidsthed rapporteres i 1 ud af 10 hjernerystelser. En person med en hjernerystelse kan have svært ved at svare på grundlæggende spørgsmål og kan bevæge sig mærkeligt og klodset.
“Symptomerne kan komme med det samme eller tage en dag eller to, før de viser sig,” tilføjer Rivara.
For omkring 9 ud af 10 personer med hjernerystelser forsvinder symptomerne i løbet af 7 til 10 dage. Forskere har arbejdet på at finde ud af mere om, hvem der er længst tid om at komme sig. I en NIH-finansieret undersøgelse undersøgte Dr. Keith Yeates fra Ohio State University børn og unge i alderen 8 til 15 år, der blev behandlet på en skadestue for milde traumatiske hjerneskader.
“Vi fandt ud af, at de fleste af disse børn kom sig ret hurtigt og ikke viste nogen udvikling af symptomer,” siger Yeates. “En undergruppe af børn, ca. 10-20 %, havde dog en stærk symptomdebut efter skaden og vedvarende symptomer, der i nogle tilfælde varede op til 12 måneder efter skaden.”
Forskerne fandt, at kropslige symptomer, såsom hovedpine og svimmelhed, havde en tendens til at forsvinde hurtigt. Der var dog en tendens til, at kognitive symptomer, herunder hukommelses- og opmærksomhedsproblemer, forblev hos nogle børn i hele det år, som undersøgelsen varede. Børn, der havde mistet bevidstheden, eller som havde yderligere abnormiteter, der viste sig på MR-scanninger efter skaden, havde en øget risiko for varige problemer.
“Disse børn var også mere tilbøjelige til at få, hvad der syntes at være betydelige forringelser af den generelle livskvalitet. Desuden var der tegn på, at de var mere tilbøjelige til at få akademiske problemer end børn uden vedvarende symptomer,” siger Yeates.
Yeates og andre fortsætter med at undersøge, hvordan man kan forudsige en persons reaktion på en hjernerystelse. Der er stadig meget uvist om den underliggende biologi og konsekvenserne af milde hovedskader. Nogle forskere, der modtager støtte fra NIH, undersøger i øjeblikket, hvordan der skelnes mellem skade- og genopretningsprocesser i voksne og umodne hjerner. Andre forskere undersøger de problemer, der kan opstå ved gentagne skader på hjernen.
Forskere ved, at hjernen umiddelbart efter en hjernerystelse er særligt sårbar over for en ny, mere alvorlig skade. Det er dog ikke klart, hvorfor eller hvor længe denne sårbarhedsperiode varer. Giza og kolleger har fundet ud af, at en enkelt mild skade reducerer hjernens brug af glukose som brændstof, i hvert fald hos rotter. En anden mild skade 24 timer senere kan føre til en yderligere reduktion i glukoseforbruget og hukommelsesproblemer, der varer længere. Men hvis hjernen har flere dage til at komme sig, og glukoseforbruget vender tilbage til det normale, vil en anden mild skade på hjernen tilsyneladende ikke være værre end den første.
“Resultaterne tyder på, at når to skader overlapper hinanden, kan konsekvenserne være værre,” siger Giza. Hjernens brug af glukose kan være en måde at vurdere risiko og restitutionstid på. “Vi forstår dog stadig ikke helt, hvad der sker i den menneskelige hjerne efter den første og anden skade,” tilføjer Giza.
Studier har vist, at risikoen for at pådrage sig en ny skade er størst inden for 10 dage efter den første hjernerystelse. Hvis du har mistanke om, at en person har fået en hjernerystelse, skal du sikre dig, at vedkommende er stoppet med de aktiviteter, han eller hun var i gang med, især hvis han eller hun dyrker sport. Ikke alene kan hjernedysfunktion sløre deres tankegang, men det kan også sænke reaktionstiden og påvirke balancen, hvilket øger risikoen for yderligere skader.
“Hvis en person lider af symptomerne på en hjernerystelse, bør vedkommende ikke forsøge at spille spillet færdigt. De bør fjernes fra spillet med det samme og undersøges af en sundhedsperson”, siger Rivara. “De nuværende anbefalinger omfatter at undgå fysisk aktivitet i et stykke tid, indtil symptomerne er forsvundet, og derefter gradvist vende tilbage til aktiviteten.”
Følg visse trin for at undgå en hjernerystelse. “Brug en hjelm, når det er hensigtsmæssigt, f.eks. hvis du cykler, kører på skateboard eller rider på en hest,” siger Rivara. Atleter kan mindske risikoen for hjernerystelse ved at bære korrekt hovedbeklædning og følge reglerne for god sportsånd. Gør udendørsarealerne mere sikre for ældre voksne; fjern snublefare, f.eks. ødelagte tæpper og skrammel i gangarealer, og installer gelændere på begge sider af trapper.
“Det vigtigste er, at vi stadig har brug for at finde de bedste metoder til at forebygge, diagnosticere, behandle og evaluere resultaterne efter en mild traumatisk hjerneskade,” siger Ansel.
Som denne forskning skrider frem, skal du gøre, hvad du kan, for at undgå hjernerystelser. Lær at genkende symptomerne, og sørg for, at de, der viser tegn på en hjernerystelse, stopper deres aktiviteter og søger læge.