De tre fodaftryk blev fundet i 1995 af geologen David Roberts fra Council for Geoscience og annonceret på en pressekonference sammen med palæoantropologen Lee R. Berger fra University of the Witwatersrand i Johannesburg, Sydafrika, ved National Geographic Society i Washington, D.C.. Opdagelsen blev dokumenteret i augustnummeret 1997 af South African Journal of Science.
Berger og Roberts siger, at aftrykkene blev lavet på en stejl sandklit under en turbulent regnbyge. Stedet, hvor de blev fundet, ligger i det sydvestlige Sydafrika omkring 60 til 70 miles (ca. 100 kilometer) nordvest for Cape Town i West Coast National Park. De blev fundet i en afsats af sandsten i kanten af Langebaan Lagoon nær Atlanterhavskysten. De bevarede aftryk blev flyttet til det sydafrikanske museum i Cape Town for at blive beskyttet, og en kopi af beton blev monteret på Langebanans kyst.
Fodaftrykets skaber levede i tiden for fremkomsten af den moderne Homo sapiens, eller mennesker, der anatomisk ligner de mennesker, der lever i dag. Fodaftrykkene måler 22 cm i længden og er omtrent på størrelse med en moderne (amerikansk) kvindesko i størrelse 7½ (britisk størrelse 6, kontinentaleuropæisk størrelse 39½). På det ene fodaftryk kan man tydeligt skelne storetåen, ballen, hvælvingen og hælen. Roberts mener, at aftrykkene tilhører en gammel kvinde, der var ca. 1,5 meter høj (4 fod 11 tommer). Han sagde, at den kvinde, der lavede disse fodaftryk, ville ligne en nutidig kvinde.
Få end tre dusin hominide fossiler fra perioden for 100.000 til 200.000 år siden er blevet fundet. Berger sagde: “Disse fodaftryk er spor af de tidligste moderne mennesker.” Roberts forklarede videre, at tørt sand blæste over de våde fodspor og fyldte aftrykkene. De blev til sidst begravet i en dybde på omkring 9 meter (30 fod). Sandet og de medfølgende knuste muslingeskaller hærdede som cement til sedimentær sten og beskyttede fodaftrykkene.
Holdet fandt senere tilhørende beviser på brug af stenredskaber (en kerne, skrabere, skæreblade og en spydspids) i samme område, som menes at stamme fra samme periode. Der var også beviser for brug af okker, hvilket fører til den spændende mulighed, at “Eva” for 117.000 år siden kan have været iført det farverige pulver.