Der har været nogle underholdende billeder af næsehorn/elefanter med lyserøde/violette horn/elfenben på de sociale medier. Disse billeder dukkede første gang op, mener vi, i en artikel på www.takepart.com i april 2013, og er blevet genoplivet i midten af 2015.
Men før du støver dit kamera af og booker flyrejsen for at få et sjældent syn af en ikke-grå pachyderm, er det værd at bemærke, at disse billeder blev digitalt ændret for at fremhæve konceptet med at indgyde horn fra næsehorn med en blanding af farvestof og gift.
Da dette billede (ovenfor) først blev offentliggjort online, var det forsynet med en billedtekst: “Dette foto er blevet digitalt ændret og er ikke et rigtigt foto af et næsehorn i Sabi Sand. (Foto: Heinrich van den Berg/Getty)”
Hvem fremmer ideen?
Tilbage i april 2013 rapporterede www.takepart.com, at 100 næsehorn fra Sabi Sands vildtreservat, der er en del af Kruger National Park i Sydafrika, fik deres horn boret og indsprøjtet en flydende gift/farveblanding af Rhino Rescue Project i et forsøg på at afskrække krybskyttere og devaluere prisen på horn. Siden da er det blevet rapporteret, at næsehorn fra Dinokeng Game Reserve (Gauteng), Plumari Private Game Reserve (Gauteng), Ndumo Game Reserve (KwaZulu-Natal), Tembe Elephant Park (KwaZulu-Natal) og Kapama Private Game Reserve (Limpopo) alle er blevet behandlet på samme måde.
Rhinohornsindsprøjtninger har fået mere medieomtale i år, fordi AON South Africa og ONE Financial Services Holdings har tilbudt billigere forsikringer til dækning af risikoen for krybskytteri. Men der er en hage ved det: Du kan kun tegne denne forsikring, hvis dine næsehorn gennemgår hornbehandling, der tilbydes af Rhino Rescue Project.
Hvad er det for noget med farvestoffet?
Dem, der står bag ideen om farvning, havde formentlig de farvepakker i tankerne, der bruges til at afskrække bankrøverier. Ifølge Wikipedia:
“En dye pack er en radiostyret brandbombe, der bruges af nogle banker til på forhånd at forpurre et bankrøveri ved at få stjålne kontanter til at blive permanent mærket med farvestof kort efter et røveri.”
“I de fleste tilfælde placeres en dye pack i et udhulet rum i en stak pengesedler, som regel 10- eller 20-dollarsedler. Denne stak sedler ligner og føles som en rigtig seddel, og teknologien gør det muligt at fremstille fleksible farvepakker, som er vanskelige at opdage ved håndtering af stakken.
“Når den mærkede stak sedler ikke bruges, opbevares den ved siden af en magnetplade i nærheden af en bankkasserer i standby eller sikker tilstand, klar til at blive udleveret til en potentiel røver af en bankansat. Når den fjernes fra den magnetiske plade, bliver pakken armeret, og når den forlader bygningen og passerer gennem dørkarmen, vil en radiosender placeret ved døren udløse en timer (typisk 10 sekunder), hvorefter farvepakken eksploderer og frigiver en aerosol (normalt af Disperse Red 9) og undertiden tåregas, der har til formål at ødelægge de stjålne penge og markere røverens krop med en lysende plet. Den kemiske reaktion, der forårsager eksplosionen af pakken og frigivelsen af farvestoffet, skaber høje temperaturer på omkring 200 °C (392 °F), hvilket yderligere afskrækker en forbryder fra at røre pakken eller fjerne den fra tasken eller flugtbilen. Dye packs anvendes i over 75 % af bankerne i USA.”
Og for at vende tilbage til næsehorn, står der i artiklen på www.takepart.com: “Ud over at misfarve hornet kan det lyserøde farvestof også opdages af lufthavnsscannere, selv når hornet er formalet til et pulver.”
Funktionerer det?
Med hensyn til farvning af hornets yderside er det vigtigt at huske på, at billederne på de sociale medier var digitalt manipulerede, og at Rhino Rescue Project ikke havde til hensigt at farve overfladen af hornet. Men ville farvning af næsehorns horn eller elefanters stødtænder beskytte dem mod krybskytteri?
Vi har ikke været i stand til at undersøge næsehorns holdninger til at få deres ekstremiteter farvet chokerende lyserøde, prinsesse-lilla eller rubinrøde, men vi tror gerne, at et sådant forslag ville blive mødt med et snøft!
Næsehorn er normalt bemærkelsesværdigt gode til at camouflere sig selv ved at rulle sig i støv og svøbe sig i mudder, og sorte næsehorn, som foretrækker akaciebuske frem for åbne græsarealer, er særligt svære at få øje på, uanset om man er krybskytte eller turist. Men farvning af næsehorns horn gør det meget sværere at skjule sig for krybskyttere.
Måske heldigvis varer misfarvningen af næsehornshornene ikke længe. Som beskrevet i en rapport offentliggjort i Pachyderm nr. 55 januar – juli 2014, undersøgte forskere prøver taget fra næsehornshorn en måned efter behandlingen og fandt “ingen synlig misfarvning gennem hornets papillære hornede epidermis.”
Mere alvorligt, og med hensyn til indsprøjtning af farvestof blandet med gift i hornet (også omtalt i vores “torneproblemer”), er det blevet bevist, at næsehornshorn ikke er porøst, og at en flydende blanding ikke diffunderer i hele hornet. Med andre ord forbliver gift/farveblandingen i de borede huller, hvilket gør det relativt let at fjerne og “afgifte” hornet, hvis det skal spises. Eventuelle resterende udvendige misfarvninger kan slibes væk. Og det er sigende, at farvning/forgiftning af Sabi Sands’ næsehorns horn ikke forhindrede, at dyrene efterfølgende blev krybskytteri.
Summarum
Sammenfattende kan det konkluderes, at det ikke virker at farve næsehorns horn lyserøde og/eller at blande farvestoffet med gift. Ingen næsehornshorn er (endnu) blevet opdaget af lufthavnsscannere, fordi der er blevet sprøjtet farvestof ind. Penge, tid og knappe ressourcer ville være bedre brugt andre steder. Denne idé er virkelig en afledningsmanøvre.
Med tak til frivillig Abigail Salmon for hendes hjælp med denne artikel.
Videre læsning
Tag del i det hele: “Pink Poison, the Surprising New Trend That’s Saving Rhinos”
The Daily Brew “Pink Justis er ikke ægte, men hjælper stadig med at bekæmpe jagt på elefanter for elfenben”
Pachyderm nr. 55 januar – juli 2014 “Kemiske horninfusioner: en afskrækkelse mod krybskytteri eller et unødvendigt bedrag?”