Hvad er FAS 123R?
FAS 123R er den finansielle regnskabsstandard fra 2006, der blev indført af Financial Accounting Standards Board (FASB), og som kræver, at virksomheder årligt skal fratrække beløbet for aktiebaseret (egenkapital) betaling, der er ydet til deres ansatte.
- FAS 123R blev indført i 2006 og kræver, at virksomheder til aktiebaserede egenkapitaludlodninger skal bogføres som fradrag.
- Den grundlæggende idé bag FAS 123R er, at omkostninger forbundet med egenkapitalbetaling for medarbejderydelser skal udgiftsføres på årsregnskabet.
- Ejendomsaktievederlag blev tidligere ikke udgiftsført, fordi det ikke er en reel monetær udgift. Egenkapitalgodtgørelse er imidlertid en direkte udgift for en virksomheds aktionærer.
- Begyndere af udgiftsopgørelse af medarbejderaktieoptioner (ESO) siger, at optionstildelinger hjælper virksomheder med at tiltrække nøglemedarbejdere og bringe deres interesser i overensstemmelse med aktionærernes interesser.
- Supportere af udgiftsopgørelse af ESO siger, at egenkapitalkompensation overfører aktionærernes egenkapital til de tildelte – de får de penge, som ellers ville være blevet efterladt i virksomheden.
Sådan fungerer FAS 123R
Mange medarbejdere modtager egenkapitalkompensation som et supplement til deres løn. Traditionelt kommer denne kompensation i form af tildeling af aktieoptioner, som kan ombyttes til aktier i virksomheden. Den grundlæggende idé bag FAS 123R er, at omkostninger forbundet med egenkapitalbetaling for medarbejderydelser skal omkostningsføres i årsregnskabet for at afspejle den økonomiske transaktion, der finder sted mellem en virksomhed og dens medarbejdere.
Egenkapitalkompensation blev ikke tidligere omkostningsført, fordi det ikke er en reel monetær udgift for en virksomhed. Aktieløn er imidlertid en direkte udgift for en virksomheds aktionærer. Aktionærerne er ejerne af børsnoterede selskaber, og det er derfor dem, der i sidste ende betaler for udstedelsen af ekstra aktier gennem udvanding. Når et selskab udsteder yderligere aktier eller konvertible værdipapirer konverteres, sker der en udvanding. Hvis der var 10 aktier i et givet selskab, ville udstedelse af fem ekstra aktier som aktiekompensation betyde, at de tidligere ejere af de 10 aktier ville se deres andel i selskabet reduceret til kun to tredjedele.
Særlige overvejelser
I lyset af FAS 123R har aktiekompensation ændret sig – optioner er ikke længere det foretrukne middel til at belønne ledere, og der er opstået nye måder at belønne gode virksomhedspræstationer på. Nogle af disse, såsom reload-optioner, er blevet gravet op fra 1990’erne – højtiden for bull market-feber og ESO-tildeling. Set fra investorens synspunkt er disse nyere kompensationsformer ikke blot skræmmende og komplicerede, men også vanskelige at vurdere.
For FAS 123R tog optioner ikke eksplicit fra en virksomheds indtjening på balancen, så på trods af deres mangler var de i sagens natur mere attraktive end andre kompensationsformer. Nu er tildeling af ordinære aktier, aktieværdiforøgelsesrettigheder (SAR), udbytte, optioner eller andre derivater af aktiebaserede incitamenter alle lige dyre metoder til medarbejderkompensation, hvilket gør de bedste incitamenter til dem, der har den største motivationskraft.
Fra investorens synspunkt bør aktiekompensation ikke unødigt udvande aktionærernes ejerskab, bør aflønne ledere for en stigning i markedsværdi i stedet for en stigning i aktiekursen (som let kan manipuleres ved hjælp af aktietilbagekøb), og bør være enkel nok til at blive dissekeret uden at skulle bruge dage på at pløje sig igennem det juridiske sprog i en obligatorisk indgivelse. Set fra ledelsens synspunkt bør aktiekompensationen være stærkt gearet for at give eksponentielt høj kompensation for ekstraordinære præstationer, og den bør ikke udsætte dem for potentielt straffende indkomstskatter.
Fordele og ulemper ved FAS 123R
Befalingstilhængere af eksponering af medarbejderaktieoptioner (ESO) siger, at optionstildelinger hjælper virksomheder med at tiltrække og motivere nøglemedarbejdere, og at de bringer aktionærernes interesser (såsom en stigning i aktiekursen) på linje med de tildeltes interesser (dvs. en stigning i optionsværdien). De hævder også, at hvis virksomhederne er forpligtet til at udgiftsføre optioner, vil de sandsynligvis bruge andre former for kompensation i stedet – nogle, der ikke bringer aktionærernes mål på linje med modtagernes mål.
På den anden side siger de, der støtter ESO-udgiftsføring, at aktiekompensation overfører aktionærernes egenkapital til modtagerne – de får de penge, som ellers ville være blevet efterladt i virksomheden. Fortalere for disse regler hævder, at hvis lønnen udgiftsføres som en modydelse for medarbejderydelser, så følger det, at aktiebaseret kompensation for de samme medarbejderydelser også bør udgiftsføres.
Eksempel på FAS 123R
Hvorfor bør dette have betydning for dig som investor? Tja, hvis du har mange penge bundet i aktier, har FAS 123R potentiale til at tage en betydelig bid af din porteføljes værdi. Tidligere behøvede en virksomhed, der udstedte aktieoptioner til sine ansatte, ikke at udgiftsføre disse optioner; f.eks. ville en tildeling af 500.000 optioner til en ledende medarbejder ikke koste virksomheden noget på papiret. Nu kræver FASB, at virksomheder skal bogføre optionstildelingen multipliceret med tildelingens dagsværdi. Lad os fortsætte med vores eksempel og antage, at tildelingen er på 10 USD pr. option, hvilket giver en samlet udgift på 5 millioner USD (500.000 optioner x 10 USD pr. option) i aktielønomkostninger. For at være i overensstemmelse med FAS 123R skal virksomheden nu udgiftsføre disse 5 mio. USD, hvilket påvirker dens finansielle resultater.
Som du kan se, kan denne nye måde at gøre tingene på i høj grad påvirke rentabiliteten i nogle virksomheder. Hvis du har mange virksomheder i din portefølje, der er afhængige af optioner for at holde deres ledere tilfredse, bør du være opmærksom på, at aktierne i disse virksomheder kan være på vej mod en priskorrektion baseret på nyheden om, at deres indtjening er faldet betydeligt som følge af optionsudgiftsopkrævningen.