Fomitopsis pinicola (Sw.) P. Karst. – Rødbælte-Bracket

logo

Phylum: Basidiomycota – Class: Agaricomycetes – Orden: Polyporales – Familie: Fomitopsidaceae

Distribution – Taxonomisk historie – Etymologi – Identifikation – Kulinariske noter – Henvisningskilder

Fomitopsis pinicola - Red-belted Bracket

Et orange eller rødt bånd er næsten altid til stede mellem de ældre etårige lag og det nuværende lag, hvilket gør denne polypore umiddelbart genkendelig.

Udbredelse

Som sjældent i Storbritannien og Irland, men almindelig i de fleste lande på det europæiske fastland, i Skandinavien er Fomitopsis pinicola meget almindelig, og i Slovenien ses Rødbæltet bøjle ret ofte på stammer af gamle birke- og bøgetræer samt på nåletræer.

Fomitopsis pinicola - Rødbæltet bøjle

I gamle frugtlegemer (højre bøjle på billedet til venstre) er det røde bælte ikke altid tydeligt synligt, og så er det let at forveksle Fomitopsis pinicola med hovsvampen Fomes fomentarius.

Taxonomisk historie

Den rødbælteformede bøjle blev første gang videnskabeligt beskrevet i 1810 af (NB: vi antager, men har endnu ingen referencekilde til bekræftelse) den svenske botaniker Olof Swartz (1760 – 1818), som gav den det binomiale videnskabelige navn Boletus pinicola. I 1881 overførte den finske mykolog Petter Adolf Karsten (1834 – 1917) denne art til den nye slægt Fomitopsis, som han oprettede på det tidspunkt, og dermed blev den rødbælteformede brams rødbælteformede brams nu accepterede videnskabelige navn Fomitopsis pinicola fastlagt.

Fomitopsis pinicola - Rødbælte-bøjle med dråber, der er udsondret fra porerne

Synonymer til Fomitopsis pinicola er bl.a. Boletus pinicola Sw., og Polyporus pinicola (Sw.) Fr.

Fomitopsis pinicola er typeart i slægten Fomitopsis.

Etymologi

Fomitopsis, slægtsnavnet, betyder “ligner Fomes i udseende” (sidstnævnte er en slægt, der indeholder Fomes fomentarius, Hovsvampen, som Rødbælte-bøjle undertiden bliver forvekslet med. Det specifikke epithet pinicola betyder, at den lever på Pinus-arter, med andre ord fyrretræer.

Porerne og randen af unge frugtlegemer udskiller undertiden vandige dråber – et eksempel kan ses på billedet til venstre, hvor en ung bøjle vokser på den afskårne overflade af et fældet fyrretræ.

Identifikationsguide

Fomitopsis pinicola, et smukt eksempel på Rødbæltepolypore

Overste (ufrugtbare) overflade

Årlige lag af rør opbygges for at producere en stor konsol, normalt i form af en træagtig hovformet struktur på 8 til 25 cm i diameter og typisk 5 til 10 cm dyb i midten af vedhæftningsområdet.

Den øverste ufrugtbare overflade, der ser ud som om den er lakeret i unge konsoller, men som gradvist bliver mattere med alderen, er hovedsageligt grå med årringe og riller i den årlige zone, men der er næsten altid et orange eller rødt voksende bånd nær kanten og et tyndere hvidt bånd lige ved den yderste kant.

Fertil underside af Fomitopsis pinicola, den rødbåndede bøjle

Porer og rør

Inden for frugtlegemet er kødet hårdt og lysebrunt, mens den sporebærende overflade har bittesmå rundlige porer, der er fordelt med 3 til 4 pr. mm; porerne er cremefarvede i begyndelsen (og blåser gulligt buff), men med alderen bliver de brune.

Sporer

Ellipseformede til cylindriske, glatte, 6-8 x 3,5-4μm; inamyloide.

Sporetryk

Meget bleg citrongul.

Smag/smag

Ubetydelig.

Habitat & Økologisk rolle

Denne blegsporede flerårige polypore findes på levende eller døde nåletræer og lejlighedsvis på birk.

Sæson

Sporeporer kan ses hele året rundt, men disse flerårige svampe afgiver deres sporer i sensommeren og efteråret. De kan leve i flere år, og hvis man skærer en bøjle igennem, er det let at tælle antallet af rørlag og dermed frugtsvampens alder.

Sammenlignende arter

Denne flerårige bøjle kan forveksles med Hovsvamp, Fomes fomentarius, som også er hovformet og har en grå overside, men mangler de røde eller orange bånd.

Fomitopsis pinicola på foden af et bøgetræ, et usædvanligt substrat for Rødbælte-Bøjlesvamp

Kulinariske noter

Disse bøjlesvampe er alt for hårde til at være spiselige.

Referencekilder

Mattheck, C., og Weber, K. Manual of Wood Decays in Trees. Arboricultural Association 2003.

Pat O’Reilly, Fascinated by Fungi, 2016.

Dictionary of the Fungi; Paul M. Kirk, Paul F. Cannon, David W. Minter og J. A. Stalpers; CABI, 2008

Taxonomisk historie og synonymoplysninger på disse sider er hentet fra mange kilder, men især fra British Mycological Society’s GB Checklist of Fungi og (for basidiomyceter) på Kew’s Checklist of the British & Irish Basidiomycota.

Top af siden…

Fascinated by Fungi, 2nd edn, hardback

Hvis du har fundet disse oplysninger nyttige, er vi sikre på, at du også vil finde vores bog Fascinated by Fungi af Pat O’Reilly meget nyttig. Forfatter-signerede hardback eksemplarer til en særlig rabatpris er tilgængelige her…

Andre naturbøger fra First Nature…

Pat O'Reilly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.