Året er 1808. I Europa udvider Napoleons imperium sig, det portugisiske imperium er nu kun en skygge af den magt, det havde været 300 år tidligere. Da den portugisiske kongefamilie står over for Napoleons hærinvasion, beslutter de sig for at pakke sammen og rejse til Brasilien.
Syv år senere bliver Brasilien forfremmet fra at være en koloni og er nu en del af “Det Forenede Kongerige Brasilien, Portugal og Algarverne”. Dermed var det, som kronen tidligere betragtede som en simpel platform for udvinding af naturressourcer, nu hovedstaden i det forenede imperium, og hvis Rio de Janeiro skulle være den nye hovedstad, skulle der investeres en masse for at bringe den op på de kulturelle standarder, der forventes af en europæisk krone.
En af konsekvenserne var den pludselige popularisering af klassiske instrumenter i Rio de Janeiro. Klaveret, violinen, klarinetten, guitaren, instrumenter, som tidligere var vanskelige at få fat i, blev pludselig let tilgængelige. Og på trods af, at Brasilien stadig var et slaveland, var der ikke et klart racemæssigt skel på musikerne og de typer af musik, de spillede (der er flere mere komplicerede ting at diskutere om dette emne, på et tidspunkt i fremtiden vil jeg forsøge at skrive om dette).
Musikere, der arbejdede med klassiske stykker fra Mozart, Beethoven og andre, begynder at indsætte de beats, som de arvede fra deres afrikanske og indfødte forfædre, og snart var en helt ny form for musik født. Stilen udvikler sig, specialiserer sig, og nogle få navne bliver nærmest synonyme med selve stilen. Et par af disse navne fortjener særlig omtale:
Joaquim Calado
Der er enighed om, at Joaquim Calado og “Os Chorões” fortjener æren for at være den første gruppe, der spillede denne nye stil:
Chiquinha Gonzaga
Chiquinha var samtidige og spillede sammen med Joaquim Calado, hun komponerede en af de første indspillede Carnaval-marcher i Brasilien og et par meget mindeværdige stykker:
Ernesto Nazareth
Ernesto komponerede et par af de mest anerkendte sange i stilen, med indflydelse fra Chopin har hans melodier en udførlig kontinuitet, der kendetegner ham:
Jacob do Bandolin
Jacob designer sin egen mandolin, som efterhånden bliver den mest spillede form af dette instrument i Brasilien:
Pixinguinha
Og endelig det navn, der er bredt anerkendt som den vigtigste komponist på stilen. Han har et meget stort repertoire, og til nogle af hans sange behøver man blot at spille indledningen, og alle i Brasilien vil synge med:
Waldir Azevedo
Waldir komponerer den sang, der bliver et pejlemærke for enhver musiker i Brasilien, samt en reference for enhver brasilianer.
Chorinho kan nemt identificeres som en vigtig indflydelse for Tom Jobims Bossa Nova, for Hermeto Pascoals brasilianske jazz, for Cartolas samba og Chico Buarques romantik og mange flere, det er stort set umuligt at forestille sig en musiker i Brasilien, som ikke sætter pris på denne stil.
For at give lidt perspektiv, efter at have lyttet til videoerne ovenfor, så tag et kig på følgende: