Fordele og ulemper ved ultra-high-field MRI/MRS til anvendelse på mennesker

Magnetisk resonansafbildning og spektroskopiske teknikker anvendes i vid udstrækning på mennesker både til klinisk diagnostik og inden for grundforskning som f.eks. kognitiv neuroafbildning. I de seneste år er der kommet nye MR-systemer til rådighed til mennesker, der opererer ved statiske magnetfelter på 7 T eller højere (≥300 MHz protonfrekvens). Afbildning af objekter af menneskestørrelse ved så høje frekvenser giver flere udfordringer, herunder uensartede radiofrekvente felter, forstærkede susceptibilitetsartefakter og større deposition af radiofrekvensenergi i vævet. På den anden side af skalaen er der gevinster i signal-til-støj- eller kontrast-til-støj-forholdet, som gør det muligt at visualisere finere strukturer og påvise mindre fysiologiske virkninger. Denne oversigt giver et overblik over nogle af de seneste metodologiske udviklinger inden for human MRI/MRS med ultrahøj feltmikroskopi og de dermed forbundne kliniske og videnskabelige anvendelser. Der lægges vægt på teknikker, der især drager fordel af de ændrede fysiske egenskaber ved høje magnetfelter, herunder susceptibilitetsvægtet billeddannelse og fasekontrastteknikker, billeddannelse med X-kerner, MR-spektroskopi, CEST-billeddannelse samt funktionel MRI. Desuden vil mere generelle metodologiske udviklinger, såsom parallel transmission og bevægelseskorrektion, blive diskuteret, som er nødvendige for at udnytte det fulde potentiale af højere magnetfelter, og der gives en oversigt over relevante fysiologiske overvejelser i forbindelse med menneskers eksponering for høje magnetfelter.