Forhøjet blodtryk: Sådan måler du dit blodtryk derhjemme

Sådan tager du dit blodtryk derhjemme

Blodtryksmålere

Der findes to typer blodtryksmålere:

  • Automatiske målere. Disse er lettere at bruge. De foretager lytningen for dig.
  • Manuelle monitorer. Det er den slags apparater, som du normalt ser på lægens kontor. Det indebærer, at man bruger et stetoskop til at lytte til hjerteslagene.

Køb og vedligeholdelse af en monitor

Når du først får et blodtryksapparat, skal du kontrollere dets nøjagtighed. Det gør du ved at sammenligne dens aflæsninger med dem, du får hos lægen. Bed din læge eller sygeplejerske om at se dig bruge apparatet for at sikre dig, at du gør det rigtigt, og at det fungerer rigtigt. Det er en god idé at få dit apparat kontrolleret hvert år hos lægen.

Størrelsen af blodtryksmanchetten, og hvor du placerer den, kan i høj grad påvirke, hvor nøjagtigt dit apparat er. Hvis manchetten er for lille eller for stor, vil resultaterne ikke være rigtige. Det kan være nødvendigt at måle din arm og vælge en monitor, der fås i den rigtige størrelse.

En monitor, der måler blodtrykket i din arm, anbefales til de fleste mennesker. Blodtryksmåler, der bruges på håndleddet, er ikke så pålidelige som dem, der bruger armmanchetter. Håndledsmonitorer bør kun bruges af personer, der af fysiske årsager ikke kan bruge armmanchetter. Og enheder, der bruger fingermonitorer, anbefales slet ikke.fodnote 1

Kontroller din blodtryksmanchet ofte. Sørg for, at alle dele af din monitor er i god stand. Selv et lille hul eller en revne i slangen kan føre til upræcise resultater.

Gør dig klar

Hvor du tager dit blodtryk:

  • Du må ikke spise, ryge eller motionere i mindst 30 minutter. Og brug ikke medicin, der kan øge blodtrykket, f.eks. visse næsesprays.
  • Rest mindst 5 minutter, før du tager en måling. Sæt dig i en behagelig, afslappet stilling med begge fødder på gulvet. Du må ikke bevæge dig eller tale, mens du måler dit blodtryk.
  • Forsøg ikke at tage dit blodtryk, hvis du er nervøs eller ked af det.
  • Hvis du kan, skal du bruge den samme arm til hver måling. Målingerne kan være 10 til 20 mm Hg forskellige mellem din højre arm og din venstre arm.

Husk, at blodtryksmålingerne varierer i løbet af dagen. De er normalt højest om morgenen, efter at du er vågnet og har bevæget dig. De falder i løbet af dagen og er lavest om aftenen.

Når du først begynder at måle dit blodtryk derhjemme, skal du altid måle dit blodtryk 3 gange. Vent 1 til 2 minutter mellem optagelserne for at lade blodet flyde tilbage i din arm. Når du bliver bedre til at gøre det, behøver du sandsynligvis kun at gøre det en eller to gange hver gang.

Brug af en automatisk blodtryksmåler

  1. Sid med armen let bøjet og hvilende behageligt på et bord, så din overarm er på samme niveau som dit hjerte.
  2. Vip blodtryksmanchetten om din bare overarm. Den nederste kant af manchetten skal være ca. 2,5 cm (1 tomme) over albuebøjningen.
  3. Druk på tænd/sluk-knappen.
  4. Venter, indtil symbolet “hjerte”, der er klar til måling, vises ud for nul i displayvinduet.
  5. Druk på startknappen. Manschetten pustes op.
  6. Efter nogle få sekunder begynder manchetten at tømme sig for luft. Tallene på skærmen vil begynde at falde.
  7. Når målingen er afsluttet, holder hjertesymbolet op med at blinke. Tallene fortæller dig dit blodtryk og din puls.

Brug af en manuel blodtryksmåler

Hvis du ikke er fortrolig med at bruge et stetoskop, kan du få hjælp fra en, der er det. Nøjagtigheden af en blodtryksregistrering afhænger af, at du placerer stetoskopet på det helt rigtige sted.

  1. Sid med armen let bøjet og hvilende behageligt på et bord, så din overarm er på samme niveau som dit hjerte.
  2. Wrap blodtryksmanchetten om din bare overarm. Den nederste kant af manchetten skal være ca. 2,5 cm (1 tomme) over albuebøjningen.
  3. Slut ventilen på gummipæren til oppustning. Tryk hurtigt på pæren med din modsatte hånd for at puste manchetten op. Bliv ved med at klemme, indtil urskiven eller kviksølvsøjlen viser ca. 30 mm Hg højere end dit sædvanlige systoliske tryk. (Hvis du ikke kender dit sædvanlige tryk, skal du puste manchetten op til 210 mm Hg.) Trykket i manchetten vil midlertidigt stoppe al blodgennemstrømning i din arm.
  4. Sæt stetoskopet over den store arterie lidt over indersiden af din albue. Du kan finde denne arterie ved at føle efter dens puls med fingrene på din anden hånd. Hvis du bruger en manchet med indbygget stetoskop, skal du sørge for, at den del af manchetten med stetoskopet er over arterien. Lad ikke stetoskopet gnide mod manchetten eller dit tøj. Dette kan forårsage lyde, der gør din puls svær at høre.
  5. Åbn ventilen på pæren blot en smule. Tallene på trykskiverne eller kviksølvrøret skal falde gradvist – ca. 2 til 3 mm Hg pr. sekund. Nogle apparater styrer automatisk faldet med denne hastighed.
  6. Lyt gennem stetoskopet. Mens du ser trykket falde langsomt, skal du notere tallet på skiven eller røret, når du først begynder at høre en pulserende eller bankende lyd. Lyden skyldes, at blodet begynder at bevæge sig gennem den lukkede arterie. Dette er dit systoliske blodtryk.
  7. Fortsæt med at lade luften slippe langsomt ud. Lydene vil blive dæmpet og til sidst forsvinde. Noter tallet, når lydene forsvinder helt. Dette er dit diastoliske blodtryk. Til sidst skal du lukke al den resterende luft ud for at tage manchetten af.

Før en blodtryksdagbog

Før en blodtryksdagbog. Dine optegnelser kan være med til at forklare ændringer i dine blodtryksmålinger og hjælpe din læge med at sikre, at du får den rigtige behandling.

Alle menneskers blodtryk ændrer sig fra dag til dag og endda fra minut til minut nogle gange. Blodtrykket har en tendens til at være højere om morgenen og lavere om natten. Stress, rygning, spisning, motion, kulde, smerter, støj, medicin og selv tale kan påvirke det.

Registrér dine blodtrykstal med dato og klokkeslæt. Du kan bruge en blodtrykslogbog til hjemmebrug eller et regneark på din computer. Din blodtryksmåler har måske en funktion, der registrerer dine tal for dig. Nogle monitorer kan overføre disse oplysninger til din computer.

Også registrere dine daglige aktiviteter, f.eks. hvornår du tager medicin, eller hvis du er ked af det eller føler dig stresset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.