Hovedforskellen
Den hovedforskellen mellem væske og vandig er, at væske er en fysisk tilstand af et stof eller stof, der ikke har nogen bestemt form, men har et bestemt volumen, mens en vandig er en blanding, hvor et stof er blevet flydende i vand.
Væske vs. vandig
Væske er en tilstand af et stof, der ikke har nogen fast form, men som har en fast kapacitet, størrelse eller volumen, mens en vandig er en opløsning, hvor et stof er opløst i væske. Alle væsker er ikke en vandig opløsning, men alle vandige opløsninger er væsker. Betingelsen eller udtrykket væske betegner enhver flydende eller væske, der er næsten ukomprimerbar og kan presses, mens udtrykket vandig betegner de væsker, der har vand som opløsningsmiddel. En ubesmittet eller ren væske har intet opløsningsmiddel, men forurenede eller urene væsker har et organisk eller uorganisk opløsningsmiddel, mens vandige opløsninger altid indeholder vand som opløsningsmiddel. Væsker kan indeholde enten hydrofile eller hydrofobiske opløsningsstoffer, mens vandige opløsninger altid indeholder hydrofile opløsningsstoffer. I en organisk ligning anvendes en væske til at angive dannelsen af flydende stoffer i en reaktion. Når vi f.eks. forbrænder hydrogen i luften (ilt) og kondenserer den resulterende damp eller luft, får vi flydende vand. Mens “vandig” i en organisk ligning viser, at stoffet er opløst i vand (en opløsning i vand). Når vi f.eks. dekanterer natriumhydroxidopløsning i fortyndet saltsyre, får vi en vandig opløsning af natriumchlorid.
Sammenligningsdiagram
Væske | Væskeholdig |
Væske er en stoftilstand. | Vandig er en særlig form for væske, der fremstilles ved at gøre en forbindelse flydende i vand. |
Naturen | |
Alle væsker er ikke vandige opløsninger. | Alle vandige opløsninger er væsker |
Løsningsmiddel | |
En uforurenet væske har intet opløsningsmiddel, men forurenede væsker har et opløsningsmiddel, der enten er organisk eller uorganisk. | Væske indeholder altid vand som opløsningsmiddel. |
Løsemidler | |
Kan være enten hydrofile eller hydrofobiske. | Altid hydrofile. |
Hvad er væske?
En væske er et eksemplar eller en tilstand af et stof, der efterligner formen af et kar, hvori det opholder sig, og som opnår en bestemt overflade under tyngdekraftens tilstedeværelse. Udtrykket væske giver også om tilstanden, eller tilstanden, af et stof, der har denne egenskab. Væsker er næsten ikke-komprimerbare eller komprimerbare væsker. Selv under kompression falder deres værdi kun en smule. Molekyler eller atomer i en væske kan let overføres mellem hinanden. Væsker antager den form, som deres beholder har. En væske kan dog ikke diffundere og fylde en beholder. Væsker har overfladeenergi mellem overfladerne, hvilket medfører dæmpning. Når to væsker anbringes i samme beholder, kan de enten være blandbare eller ikke-miskelige. Eksempler på to blandbare væsker er vand og ethanol. Olie og vand er ikke blandbare væsker. Selv om væsker er almindelige på Jorden, findes eller forekommer væsker kun inden for et begrænset temperatur- og trykområde. Når en væske er intens eller opvarmes, får partiklerne eller molekylerne kinetisk energi. Hvis temperaturkonverteringerne er tilstrækkeligt høje, omdannes væsken til en gas, eller den kan reagere eller reagere med kemikalier i atmosfæren. Vand er et eksempel på en væske, der bliver gasformig, når den opvarmes støt og roligt. Når en væske ventileres eller afkøles, mister partiklerne eller atomerne kinetisk energi. Hvis temperaturen bliver ret lav, bliver væsken til et fast stof. Vand er et godt eksempel. Hvis det afkøles eller sætter sig, fryser det til is.
Hvad er vandig?
Vandig betyder “meget lig”, “vedkommende” eller “flydende i vand”. En vandig er enhver opløsning, der udnytter vand til at opløse eller nedbryde et stof. Dette stof kan være noget som sukker til at blive til sukkervand eller jord til at blive til rod, som vi ynder at kalde mudder. I en vandig opløsning er vand opløsningsmidlet, som er en væske, og et andet stof eller en anden forbindelse, som er opløst i det, kaldes den opløste stof. Der findes to kategorier af stoffer eller substanser, nemlig dem, der udelukkende opløses i vand, kaldet “hydrofile”, og dem, der aldrig opløses eller opløses godt i vand, kaldet “hydrofobiske”. Stoffer, der bliver flydende i vand, betegnes som “opløselige”, og stoffer, der aldrig bliver flydende, betegnes som “uopløselige” og danner et “bundfald” i stedet for en vandig opløsning. Vandige opløsninger er stærke eller faste elektrolytter, som er i stand til at lede elektricitet og er effektive elektroder eller ledere, hvorimod opløsninger om svage elektrolytter eller opløsninger er dårlige ledere af elektrisk energi. Materialer, der er gode ledere, er fuldt ioniseret i vand, mens reducerede eller dårlige ledere kun illustrerer en lille del af ioniseringen. Alle vandige opløsninger indeholder vand som opløsningsmiddel og er flydende i form af væske. NaCl er den mest almindeligt identificerede vandige opløsning, hvor almindeligt bordsalt tilsættes til vand for at skabe en opløsning.
Nøgleforskelle
- En væske er en fysisk form eller tilstand af stoffet, som har nogle klassiske eller sædvanlige fysiske egenskaber, der adskiller den fra andre former af stoffet, hvorimod en vandig er en opløsning, hvor opløsningsmidlet er vand, som er en væske eller et fluid, og et andet stof eller en forbindelse, som er opløst i det, der betegnes som den opløste substans.
- Så flydende kan det være noget andet, f.eks, olie. Mens en vandig opløsning kunne det betyde opløst i vand.
- En væske kan være enten polær eller upolær, hvorimod en vandig altid er polær.
- En uforurenet væske eller ren væske har intet opløsningsmiddel, men forurenede eller urene væsker har et opløsningsmiddel, mens vandige opløsninger til enhver tid omfatter vand som opløsningsmiddel.
Slutning
Men væske og vandig er helt forskellige fra hinanden og bør ikke bruges i flæng. Udtrykket flydende betegner enhver væske, der er tæt på at være komprimerbar, mens udtrykket vandig betegner de væsker, der har vand som opløsningsmiddel.