En gammel skrøne er baseret på at bruge barnets hjertefrekvens som en forudsigelse af, hvilket køn det vil få. Hvem ved, hvordan denne lille idé er opstået, men den har eksisteret i meget lang tid.
Denne teori siger, at hvis fosterets hjertefrekvens er over 140 slag i minuttet (BPM), så er der større sandsynlighed for, at barnet bliver en pige. Hvis hjertefrekvensen er under 140 BPM, så er der større chance for, at barnet bliver en dreng. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der sker, hvis barnets hjertefrekvens varierer mellem 120-160 BPM? Det er trods alt der, hvor den normale fosterhjertefrekvens almindeligvis ligger.
Så vidt angår brugen af forudsigelsestests, er denne en ret harmløs at prøve og rimelig praktisk også. Hver gang du går til fødselsundersøgelse hos din fødselshjælper, vil de lytte til dit barns hjerterytme. Dette kan påvises fra omkring otte ugers graviditet, når din sundhedsplejerske bruger en håndholdt Doppler. Du kan bede dem om at tælle antallet af BPM eller gøre det selv; sørg blot for at have en sekundviser på dit ur for at sikre nøjagtigheden.
Så, får jeg en dreng eller en pige?
Der kan være noget sandt i tanken om, at denne metode giver en ideel mulighed for en lille harmløs snak midt i en ellers rutinemæssig fødselsundersøgelse. Din vægt, størrelse, livmodervækst, urinprøver – de er alle ret enkle markører for, hvordan en graviditet skrider fremad. Så hvorfor ikke have det lidt sjovt bare for at bryde monotonien og se, om I begge kan tage et bud på, om I får en dreng eller en pige? Det er en harmløs detalje i en ellers ret rutinemæssig og forudsigelig helbredsundersøgelse.
Det hjælper også sundhedspersonalet med at opbygge et forhold til den gravide.
Men virker hjerterytmeprøven?
Der er ingen eksisterende dokumentation, der understøtter en sammenhæng mellem et ufødt barns hjerterytme og dets køn. Selv om det virker som en sød idé og måske giver lidt mening, er der ingen hård videnskab til at underbygge den. Der er blevet foretaget flere undersøgelser, som har undersøgt, om der er nogen sammenhæng. Svaret? Det er der ganske enkelt ikke.
Denne lille teknik er dog stadig vidt udbredt som en urban myte og en sikker måde at afgøre, om der er en dreng eller en pige på vej. Der er trods alt omkring 50 % chance for, at barnet bliver enten en dreng eller en pige, så oddsene er stadig ret rimelige.
Hvad måler hjertefrekvensen?
En af fordelene ved at lave videnskabelige undersøgelser er, at forskerne nogle gange opdager et helt nyt sæt af resultater. Disse kan være meget forskellige fra det, de i første omgang satte sig for at finde. Og interessant nok var det netop det, der skete, da de ledte efter en sammenhæng mellem fosterets hjertefrekvens og køn. I stedet fandt de, at der er en ændring i babyens hjertefrekvens i forhold til deres gestationsalder. Efterhånden som barnet modnes, tilpasser hjertefrekvensen sig til dets størrelse.
Desto mere aktiv barnet er, desto højere vil dets hjertefrekvens også være. Ligesom os har de i perioder med inaktivitet og søvn en tendens til at sænke deres hjerterytme i perioder med inaktivitet og søvn. Det skyldes, at enhver yderligere bevægelse kræver ilt til at forsyne musklerne.
Sørg for, at det er hjerteslagene, du tæller
Ved førfødselskontrollen er det almindeligt, at mødrehjælperen lytter efter barnets hjerteslag. Men ofte kan man høre navlestrengen pulserende snarere end det egentlige hjerte, der slår. Navlestrengen laver mere en “hvæsende” lyd, men hjertet er en klarere med en mere defineret lyd som et jævnt “thump, thump”.
Det kan blive meget forvirrende, hvis man lytter til både navlestrengen og hjerteslagene på samme tid. Hvis du gør det, øges også sandsynligheden for, at du tror, at du får en pige, fordi du tæller mere end blot hjerteslagene.
Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis også
Hjertefrekvensen er lige så individuel som barnet og omstændighederne ved den enkelte mors graviditet. Det giver god mening, at en babys hjerterytme på en given dag vil stige og falde alt efter, hvad den er i gang med. Den kan også påvirkes af moderens aktivitetsniveau og af, hvor hurtigt hendes eget hjerte slår. Så vær åben over for at bruge dit barns hjertefrekvens som et middel til at forudsige dets køn.
Den eneste sikre måde at vide, hvad barnets køn er, er at vente og se, når det bliver født. Selv ultralyd giver ikke en 100 % garanti for kønnet. Barnet kan have benene krydset, ligge på en bestemt måde, eller også kan navlestrengen skjule dets kønsorganer for frit udsyn.
Kromosomundersøgelser og fostervandsprøver er mere præcise til at bestemme kønnet. De anbefales dog ikke udelukkende af denne grund, medmindre der er reel bekymring for, at barnet kan arve en kønsrelateret kromosomal tilstand eller andre komplikationer