Hvad er revolution?
Revolution betyder bogstaveligt talt en omvæltning eller en fuldstændig saltomortale. Det bruges til at beskrive perioder eller begivenheder, der medfører dramatiske ændringer i politik, økonomi eller samfund. En politisk revolution sker, når en gruppe mennesker gør oprør mod den eksisterende regering og forsøger at vælte den. Den er normalt forbundet med vold, som f.eks. den franske revolution, og fører undertiden til borgerkrig. Der findes dog politiske revolutioner, som er ublodige, dvs. hvor den eksisterende regering udskiftes uden vold. En økonomisk revolution finder sted, når et lands økonomi ændres dramatisk, som f.eks. med opfindelsen af nye produktionsmetoder, der hurtigt fremskynder fremstillingen og udvider produktionen.
Nogle revolutioner medfører pludselige forandringer, som f.eks. den engelske revolution, der førte til det konstitutionelle monarki, som England stadig har i dag. Andre tager meget længere tid om at påvirke den eksisterende orden, som f.eks. den europæiske industrielle revolution, der tog tid om at sprede sig fra England til resten af Europa. Visse revolutioner og de ændringer, de medfører, varer også længere end andre. Den franske revolution varede f.eks. 10 år, hvorefter Frankrig genoptog noget af det despoti, som folket kæmpede imod i første omgang. Der skulle flere revolutioner til i Frankrig for at få landet ind på vejen til demokrati. Virkningerne af andre revolutioner har været uoprettelige. Da industrialiseringen først var begyndt i Storbritannien og Europa, skulle der f.eks. ikke være nogen vej tilbage til den måde, tingene var før den industrielle revolution.
Generelt henviser en revolution derfor til noget, der indleder en proces med grundlæggende ændringer af et politisk, socialt eller økonomisk system.
Den revolution, der havde den mest gennemgribende virkning på den politiske udvikling i Europa og den moderne verden, er den franske revolution, som begyndte i 1789. Nogle teoretikere ser denne revolution som et paradigme (model) eller et eksempel på en revolution. Ifølge denne model skyldes politiske revolutioner ikke kun én enkelt begivenhed. Forskellige faktorer, der udvikler sig over tid, kan bidrage til en revolutionær situation. Normalt er der en begivenhed, der udløser revolutionen, men de politiske revolutioners faktiske begyndelse og afslutning er vanskelige at fastlægge i tid.
Filosofien bag en revolution er normalt styret af og uddannet elitegruppe, der ønsker at skrive en forfatning for landet og at indføre liberale reformer. Processen bliver dog ofte overtaget af radikale. Radikale kræver mere gennemgribende og ekstreme ændringer. Vold og anarki bryder ofte ud. Menneskerettighederne sættes ud af kraft, og tyranni og rædsler er undertiden kendetegnende for revolutionen.
Vilkårene i Frankrig i 1798
Den måde Frankrig (og de fleste europæiske lande) blev styret på i 1700-tallet var meget forskellig fra demokratiet. Vi omtaler Frankrig før revolutionen som “den gamle orden” eller “Ancien Regime”. Det var et stift system, og kun til en bestemt klasse af mennesker var privilegeret. Dette skabte en dyster økonomisk situation, der forårsagede en revolutionær situation. Der var udbredt utilfredshed i Frankrig blandt bønderne, middelklassen og de fattigere mennesker, da dårlige høstudbytter førte til, at folk ikke havde nok mad. Mange arbejdsløse flyttede til byerne, især Paris, for at søge arbejde, men presset var allerede ved at vokse. Kong Ludvig XVI var svag og inkompetent og kunne ikke se, hvor alvorlig situationen var.
Det franske samfund
Det franske samfund var opdelt i tre stænder. Hvert stand havde sin egen plads i samfundet. En persons position i samfundet betød meget. Den første og anden stand havde privilegier, som gav dem fordele i forhold til medlemmerne af standen. Det var svært for en person at bevæge sig fra et stand til et andet.
Det tredje stand bestod af alle de mennesker, som ikke var adelige eller medlemmer af præsteskabet eller monarkiet. Disse mennesker havde ingen privilegier og blev alle betragtet som medlemmer af det tredje stand, uanset deres uddannelse eller formue. I virkeligheden udgjorde denne gruppe 97 % af den franske befolkning, og den bestod af folk fra middelklassen (kendt som borgerskabet), bønder og andre arbejdere.
De 22 millioner bønder (landmænd) i Frankrig udgjorde 85 % af befolkningen. Sammen med byarbejderne (8% af befolkningen) betalte de de tungeste skatter i landet. Der var nogle bønder, der var rimeligt succesfulde, men langt de fleste var desperat fattige. De havde et hårdt liv, idet de blev tvunget til at kæmpe, når Frankrig gik i krig, nogle gange betalte de tre fjerdedele af deres indkomst i skat og måtte udføre tvangsarbejde på vejene og for de lokale godsejere.
Borgerskabet udgjorde 4 % af befolkningen og var folk som f.eks. bankfolk, advokater, købmænd og læger. Mange var højtuddannede, og nogle af dem var ret velhavende, men de blev meget sjældent udnævnt til topposter og havde ingen chance for at få magt. De var også nødt til at betale skat.
Maleri af Marie-Antoinette af Marie Elisabeth-Louise Vigée-Lebrun. Kilde: www.art-prints-on-demand.com
Monarkiet
Louis XVI blev konge af Frankrig i 1774. Da han var 15 år gammel, blev det arrangeret, at han skulle gifte sig med en australsk prinsesse, Marie- Antoinette. De levede i pragt og luksus i det kongelige palads i Versailles (som var blevet bygget til store omkostninger af Louis XVI). Mange adelsmænd boede også i Versailles i håb om at imponere kongen og få gode job i regeringen. De tilbragte deres dage med at jage, spille, fiske og drikke.
Som du har læst, havde kongen absolut magt og behøvede ikke at stå til ansvar over for folket for det, han gjorde. I et enevældigt monarki er kongens karakter af afgørende betydning. Ludvig XVI begyndte sin regeringstid som en populær konge, men i løbet af ti år var han og hans dronning forhadte.
Det var ikke kun kongens svage karakter og Marie- Antoinettes ekstravagance, der gjorde den kongelige regering upopulær. Mange mennesker mente, at kongen havde for meget magt. De brød sig især ikke om hans brug af lettres de cachet, som var kongelige kendelser, der beordrede fængsling uden rettergang. Under Ludvig XVI’s regeringstid blev der udstedt 14000 lettres de cachet til folk, der var imod regeringen.
Alternative ideer
Det store flertal af franskmændene satte ikke spørgsmålstegn ved den måde, som deres land blev styret på. De kendte ingen anden måde at leve på. I løbet af det attende århundrede begyndte en lille gruppe uddannede mennesker dog at sætte spørgsmålstegn ved situationen. De kaldes filosofferne og var en gruppe af forfattere og tænkere, der delte en tankegang, som de kaldte for Fornuften. De nægtede at acceptere ting uden at sætte spørgsmålstegn ved dem og afprøve dem. Mange af dem begyndte at skrive længe før Louis XVI kom til magten, men selv efter deres død påvirkede deres skrifter den offentlige mening, og de uddannede mennesker begyndte at blive enige om, at de ønskede reformer (forandring til det bedre).
Økonomiske problemer
Louis XVI overtog et land med alvorlige økonomiske problemer. Mange historikere mener, at det var en kombination af social og politisk utilfredshed kombineret med folkelige alternative ideer og økonomiske problemer, der var årsag til revolutionen i Frankrig. Folk havde udholdt Ancien Regime i århundreder. Men det var Frankrigs økonomiske ruin, der udløste revolutionen.
- Frankrig havde været bankerot siden sin deltagelse i den amerikanske uafhængighedskrig i 1776. Regeringen havde lånt penge, men havde ikke råd til at betale dem tilbage.
- Den fattigste del af befolkningen betalte mest i skat
- Skatteopkræverne var korrupte, så ikke alle skatterne nåede frem til statskassen.
- Folket i Frankrig var utilfreds med, at kongen og dronningen og adelen levede i luksus og spenderede ekstravagant på trods af landets problemer.
- Dårlige vejrforhold førte til dårlig høst og inflation i 1788 og 1789.
- Den udbredte fattigdom i landområderne fik mange fattige mennesker til at tage til byerne for at søge arbejde. Arbejdsløsheden blev et problem.
- Adelen, der ejede jorden, pålagde bønderne strengere skatter i et forsøg på at opretholde deres levestandard
- Så i 1789 blev de i forvejen dårlige forhold forværret, og folk var desperate efter at finde en løsning på landets økonomiske problemer.