Gå til hovedindhold – Tastaturtilgængeligt

(a) Generelt –

(1) Tilladelse af fradrag. Medmindre andet er fastsat i afsnit (b)(4) og (c) i dette afsnit, kan ethvert tab, der skyldes brand, storm, skibsforlis eller andre ulykker, fradrages i henhold til afsnit 165(a) for det skatteår, i hvilket tabet er opstået. Se dog § 1.165-6 vedrørende tab ved landbrug og § 1.165-11 vedrørende skatteyderens valg om at fradrage tab ved katastrofer i det skatteår, der går umiddelbart forud for det skatteår, hvor katastrofen indtraf. Måden at bestemme størrelsen af et tab som følge af en ulykke, der kan fradrages ved beregning af den skattepligtige indkomst i henhold til § 63, er den samme, uanset om tabet er opstået i forbindelse med en erhvervsmæssig virksomhed eller i forbindelse med en transaktion, der er foretaget med gevinst for øje, eller om det har været et tab af ejendom, der ikke har forbindelse med en erhvervsmæssig virksomhed og ikke er opstået i forbindelse med en transaktion, der er foretaget med gevinst for øje. Størrelsen af et tab som følge af en ulykke skal fastsættes i overensstemmelse med litra b) i denne afdeling. For andre regler vedrørende behandling af fradragsberettigede tab ved ulykker henvises til § 1.1231-1 vedrørende ufrivillig omdannelse af ejendom.

(2) Værdiansættelsesmetode.

(i) Ved fastsættelsen af størrelsen af det tab, der er fradragsberettiget i henhold til denne afdeling, skal ejendommens markedsværdi umiddelbart før og umiddelbart efter skaden generelt fastslås ved en kompetent vurdering. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til virkningerne af en eventuel generel markedsnedgang, der påvirker såvel uskadte som beskadigede ejendomme, og som kan forekomme samtidig med ulykken, således at ethvert fradrag i henhold til denne afdeling begrænses til det faktiske tab som følge af beskadigelsen af ejendommen.

(ii) Omkostningerne til reparationer af den beskadigede ejendom kan accepteres som bevis for værditabet, hvis skatteyderen viser, at (a) reparationerne er nødvendige for at genoprette ejendommen til dens tilstand umiddelbart før skaden, (b) det beløb, der er brugt til sådanne reparationer, ikke er overdrevent, (c) reparationerne ikke tager sig af mere end den lidte skade, og (d) ejendommens værdi efter reparationerne ikke som følge af reparationerne overstiger værdien af ejendommen umiddelbart før skaden.

(3) Skader på automobiler. Et automobil, der ejes af skatteyderen, uanset om det anvendes til erhvervsmæssige formål eller vedligeholdes til fritids- eller fornøjelsesformål, kan være genstand for et tab som følge af en ulykke, herunder de tab, der specifikt er nævnt i afsnit (1) i dette stykke. Desuden opstår et ulykkestab, når et automobil, der ejes af skatteyderen, beskadiges, og når:

(i) Skaden skyldes fejlkørsel af skatteyderen eller en anden person, der fører automobilet, men ikke skyldes forsætlig handling eller forsætlig uagtsomhed af skatteyderen eller af en person, der handler på hans vegne, eller

(ii) Skaden skyldes fejlkørsel af føreren af det køretøj, som skatteyderens automobil kolliderer med.

(4) Anvendelse på inventar. Denne afdeling finder ikke anvendelse på et tab som følge af en ulykke, der er afspejlet i skatteyderens lagerbeholdning. For bestemmelser vedrørende opgørelser henvises til afsnit 471 og de dertil hørende forskrifter.

(5) Ejendom, der er omdannet fra personlig brug. I tilfælde af ejendom, som oprindeligt ikke blev anvendt i erhvervsmæssig virksomhed eller til indtægtsskabende formål, og som derefter konverteres til en af disse anvendelser, skal ejendommens markedsværdi på konverteringstidspunktet, hvis den er lavere end ejendommens justerede grundlag på dette tidspunkt, anvendes, efter at der er foretaget passende justeringer med hensyn til grundlaget, som grundlag for fastsættelse af tabsbeløbet i henhold til afsnit (b)(1) i denne sektion. Se afsnit (b) i § 1.165-9 og § 1.167(g)-1.

(6) Tab ved tyveri. Et tab, der skyldes tyveri, betragtes ikke som et tab som følge af en ulykke i henhold til dette afsnit. Se § 1.165-8 om tab ved tyveri.

(b) Fradragsberettiget beløb –

(1) Generel regel. I tilfælde af ethvert tab som følge af en ulykke, uanset om det er opstået i en handel eller virksomhed eller i en transaktion, der er indgået med henblik på fortjeneste, skal det tabsbeløb, der skal tages i betragtning med henblik på § 165(a), være det mindste af enten –

(i) Det beløb, der svarer til ejendommens markedsværdi umiddelbart før ulykken reduceret med ejendommens markedsværdi umiddelbart efter ulykken, eller

(ii) Det beløb af det justerede grundlag, der er foreskrevet i § 1.1011-1 til bestemmelse af tabet ved salg eller anden afhændelse af den pågældende ejendom.

(2) Sammenlægning af ejendom til beregning af tabet.

(i) Et tab, der er opstået i en handel eller virksomhed eller i en transaktion, der er indgået med gevinst for øje, skal opgøres i henhold til afsnit (1) i dette stykke ved henvisning til den enkelte, identificerbare ejendom, der er beskadiget eller ødelagt. Således skal f.eks. ved fastsættelsen af ejendommens markedsværdi før og efter skaden i et tilfælde, hvor der ved skaden er sket skade på en bygning og pryd- eller frugttræer, der anvendes i et erhverv eller en forretning, skal værdiforringelsen måles ved at tage bygningen og træerne i betragtning hver for sig og ikke sammen som en integreret del af den faste ejendom, og der skal fastsættes særskilte tab for en sådan bygning og sådanne træer.

(ii) Ved opgørelsen af et tab som følge af en ulykke, der vedrører fast ejendom og forbedringer på denne, som ikke anvendes i en erhvervsmæssig virksomhed eller i en transaktion, der er indgået med gevinst for øje, skal forbedringerne (såsom bygninger og prydtræer og buske) til den beskadigede eller ødelagte ejendom betragtes som en integrerende del af ejendommen, for så vidt angår underpunkt (1) i dette stykke, og det er ikke nødvendigt at fordele et særskilt grundlag for sådanne forbedringer.

(3) Eksempler. Anvendelsen af dette stykke kan illustreres ved følgende eksempler:

(4) Begrænsning af visse tab, der er lidt af fysiske personer efter den 31. december 1963.

(i) I henhold til section 165(c)(3) er det fradrag, der kan indrømmes i henhold til section 165(a) med hensyn til et tab, der er lidt –

(a) Efter den 31. december 1963 i et skatteår, der slutter efter denne dato,

(b) med hensyn til ejendom, der ikke anvendes i en handel eller virksomhed eller til indtægtsskabende formål, og

(c) fra en enkelt ulykke

(ii) Begrænsningen på 100 $ gælder særskilt for hver ulykke og gælder for hele det tab, der er opstået ved hver ulykke. Hvis en skatteyder således som følge af en bestemt ulykke, der indtræffer i 1964, i 1964 lider et tab på $40 og i 1965 et tab på $250, kan der ikke gives fradrag for tabet i 1964, og tabet i 1965 skal reduceres med $60 ($100-$40). Afgørelsen af, om beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom skyldes en enkelt ulykke eller to eller flere separate ulykker, skal foretages på grundlag af de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Begivenheder, der er nært beslægtede i deres oprindelse, giver dog normalt anledning til en enkelt ulykke. Hvis f.eks. en storm beskadiger en skatteyders bolig og hans bil, der er parkeret i hans indkørsel, skyldes ethvert tab, der er lidt, en enkelt ulykke. Tilsvarende, hvis en orkan forårsager høje bølger, skyldes alle vind- og oversvømmelsesskader på en skatteyders ejendom forårsaget af orkanen og bølgerne en enkelt ulykke.

(iii) Medmindre andet er fastsat i denne underafdeling, gælder begrænsningen på 100 $ særskilt for hver enkelt skatteyder, der lider et tab, selv om den beskadigede eller ødelagte ejendom ejes af to eller flere personer. Hvis et hus, der bebos af to søstre og ejes af dem i fællesskab, beskadiges eller ødelægges, gælder begrænsningen på $100 således særskilt for hver søster med hensyn til ethvert tab, som hun har lidt. Med henblik på anvendelsen af begrænsningen på 100 USD behandles en mand og en hustru, der indgiver en fælles selvangivelse for det første skatteår, hvor tabet er fradragsberettiget, imidlertid som én individuel skatteyder. Hvis ejendom, der ejes i fællesskab af en mand og en hustru, eller ejendom, der ejes separat af manden eller hustruen, beskadiges eller ødelægges af en enkelt ulykke i 1964, og en af eller begge ægtefællerne lider et tab i det pågældende år, gælder der derfor kun én $100 begrænsning, hvis der indgives en fælles anmeldelse for 1964. Hvis manden og hustruen derimod indgiver separate selvangivelser for 1964, gælder begrænsningen på 100 $ særskilt for ethvert tab, der er lidt af manden, og for ethvert tab, der er lidt af hustruen. Når tab som følge af en enkelt ulykke påføres i to eller flere forskellige skatteår, skal ægtefællerne med henblik på anvendelse af $100-grænsen på sådanne tab behandles som én person for alle disse år, hvis de indgiver en fælles anmeldelse for det første år, hvor der påføres et tab som følge af ulykken; de skal behandles som separate personer for alle disse år, hvis de indgiver separate anmeldelser for det første af disse år. Hvis der indgives en fælles anmeldelse i det første tabsår, men der indgives separate anmeldelser i et efterfølgende år, skal enhver uudnyttet del af begrænsningen på 100 $ fordeles ligeligt mellem ægtefællerne i det senere år.

(iv) Hvis et tab er opstået i forbindelse med ejendom, der delvist anvendes erhvervsmæssigt og delvist til ikke-erhvervsmæssige formål, gælder begrænsningen på 100 $ kun for den del af tabet, der retteligt kan henføres til den ikke-erhvervsmæssige anvendelse. Hvis en skatteyder f.eks. lider et tab på 1 000 USD i forbindelse med en bil, som han bruger 60 % til erhvervsmæssig brug og 40 % til ikke-erhvervsmæssig brug, tildeles tabet 60 % til erhvervsmæssig brug og 40 % til ikke-erhvervsmæssig brug. Begrænsningen på 100 $ gælder for den del af tabet, der kan henføres til det ikke-erhvervsmæssige tab.

(c) Tab, der er lidt af et bo. Et tab ved en ulykke på ejendom, der ikke er forbundet med en erhvervsmæssig virksomhed og ikke er opstået i forbindelse med en transaktion, der er indgået med gevinst for øje, og som påføres under afviklingen af et bo, skal tillades som et fradrag i henhold til section 165(a) og 641(b) ved beregningen af boets skattepligtige indkomst, hvis tabet ikke er blevet tillagt i henhold til section 2054 ved beregningen af afdødes skattepligtige bo, og hvis erklæringen er indgivet i overensstemmelse med § 1.642(g)-1. Se § 165(c)(3).

(d) Tab behandlet som om det kunne henføres til en handel eller virksomhed. Vedrørende reglen om at behandle et tab som følge af en ulykke, der ikke er forbundet med en handel eller virksomhed, som om det var et fradrag, der kan henføres til en handel eller virksomhed med henblik på beregning af et nettodriftstab, se afsnit (a)(3)(iii) i § 1.172-3.

(e) Ikrafttrædelsesdato. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse på ethvert skatteår, der begynder efter den 16. januar 1960. Hvis en skatteyder for et skatteår, der begynder på eller før denne dato, har beregnet størrelsen af et tab ved ulykker i overensstemmelse med de på det tidspunkt gældende regler, er en sådan skatteyder ikke forpligtet til at ændre størrelsen af det tab ved ulykker, der er tilladt for et sådant tidligere skatteår. På den anden side kan skatteyderen, hvis han ønsker det, ændre sin indkomstskattedeklaration for et sådant år for at beregne størrelsen af et tab ved ulykker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne sektion, men ingen bestemmelse i denne sektion skal fortolkes som en forlængelse af den forældelsesfrist, inden for hvilken et krav om kredit eller tilbagebetaling kan indgives i henhold til sektion 6511.