Det assyriske rige var engang en mægtig magt. Imperiet blomstrede i nogle få hundrede år, inden det gik i tilbagegang omkring 1200 f.v.t. Fra år 745 f.Kr. begyndte det assyriske rige at genopstå bag Tiglath-Pilesers ledelse.
Tiglath-Pileser begyndte med at marchere sin hær ind i Babylon i 745. Derefter angreb han alle stammerne omkring floderne Tigris og Eufrat, herunder kaldæerne, araberne og aramæerne. I år 744 angreb Tiglath-Pileser perserne og erobrede mange af deres stammer. Efter at have gjort det vendte han tilbage til Assyrien med 50000 fanger samt et stort antal heste, okser, får og andre dyr. I år 743 erobrede Tiglath-Pileser Sardari’s hær og tog 73.000 soldater til fange. Derefter fortsatte han med at trænge ind i den syriske by Arpad, hvor alle kongerne i Øvre Syrien betalte ham tribut på grund af hans magt.
I år 735 marcherede Tiglath-Pileser med sin hær ind i Ararat og erobrede den. Også i løbet af dette år dannede Syrien og Israel en alliance og angreb Juda. Ahaz, Judas konge, sendte bud til Nineve, den assyriske hovedstad, med en tribut og bad Tiglath-Pileser om hjælp mod Syrien og Israel. Tiglat-Pileser accepterede hans tilbud, og i år 734 marcherede han med sin hær ind i Syrien og fandt Rezon, en syrisk konges hær, der ventede på ham. Tiglath-Pileser udslettede denne hær fuldstændigt og belejrede Damaskus. Han efterlod en del af sin hær i Damaskus for at fortsætte belejringen og drog af sted med resten for at angribe Israel. Han plyndrede Israel, og den israelitiske konge, Peka, søgte tilflugt i Samaria. Han erobrede også ammonitterne og moabitterne og satte dem under tribut. Tiglath-Pileser marcherede derefter mod Gaza. Da kongen af Gaza, Hanun, hørte dette, flygtede han til Egypten. Tiglat-Pileser besatte Gaza, men tillod til sidst Hanun at vende tilbage og satte ham under tribut. Også i år 734 erobrede han mange af de arabiske stammer under dronning Samsis styre.
I år 732 blev belejringen af Damaskus afsluttet. Damaskus var nu på assyriske hænder. Efter at Damaskus var faldet, invaderede Tiglat-Pileser igen Babylon. I år 730 var Assyrien den ubestridte magt i Mellemøsten.
Bibliografi
Rawlinson, G. The Five Great Monarchies of the Ancient Eastern World, (Chicago, New York, Belford, Clarke, and Co. 1887).
Rogers, R.W. A History of Babylonia and Assyria, (New York, Eaton and Mains, 1900).
Redigeret, undersøgt og skrevet af: Rogers, R.W. A History of Babylonia and Assyria, (New York, Eaton and Mains, 1900).
Redigeret, undersøgt og skrevet af: Andrew Taylor, , oktober 6, 1998