Gerninger 21-28

Bed eleverne om at tænke tilbage på deres liv og huske et tidspunkt, hvor det var svært at bære deres vidnesbyrd over for nogen. Bed en eller to elever om kort at fortælle, hvad der gjorde det svært, og hvad der ville have gjort det lettere at bære deres vidnesbyrd på det tidspunkt. Forklar eleverne, at de i dagens lektion vil få mulighed for at studere flere tilfælde, hvor Paulus aflagde sit vidnesbyrd om Jesus Kristus under meget vanskelige forhold.

Sumér begivenhederne i Apostlenes Gerninger 21 for dine elever, eventuelt ved at læse oversigten over Apostlenes Gerninger 21, som du finder i begyndelsen af lektionen, højt. Fortæl dem derefter, at de begivenheder, der er beskrevet i Apostlenes Gerninger 22-28, er et resultat af Paulus’ arrestation af de romerske soldater, som er beskrevet i Apostlenes Gerninger 21. Apostlenes Gerninger 22-28 beskriver de mange muligheder, som Paulus fik for at vidne om Jesus Kristus.

Hvor timen begynder, skal du skrive følgende skriftsteder og korte resuméer på tavlen:

Del dine elever op i grupper med tre til fem elever i hver gruppe. Giv hver elevgruppe til opgave at studere en af de første fire grupper af skriftsteder, der er anført på tavlen. Hvis du har en stor klasse, kan mere end én gruppe få til opgave at studere det samme skriftsted. Det femte skriftsted vil senere blive behandlet af hele klassen.

Hvor eleverne læser det skriftsted, de har fået tildelt, skal du bede alle eleverne i hver gruppe om at være klar til at gøre følgende:

• Giv et kort resumé af det, de har læst.

• Forklar kort, hvad Paulus lærte denne gruppe eller dette individ, og hvordan gruppen eller individet reagerede.

Skriv disse to instruktioner på tavlen, så eleverne kan henvise til dem, mens de studerer, og dermed give fokus til deres undersøgelse. Du kan også opfordre eleverne til at kigge i elevmanualens kommentar for at finde yderligere oplysninger, der kan hjælpe dem med at forstå det skriftsted, de har fået tildelt.

Når der er gået tilstrækkelig lang tid, inviterer du en elev fra hver gruppe til at svare på punkterne på tavlen. Efter elevernes rapporter skal du hjælpe eleverne med at analysere disse beretninger yderligere ved at stille et par ekstra spørgsmål, f.eks:

• Tænk over de omstændigheder, under hvilke Paulus vidnede. På hvilke måder kunne hver enkelt omstændighed anses for at være vanskelig for ham? (Hver omstændighed kunne ses som intimiderende. Paulus var fange.)

• Tænk på de mennesker, der lyttede til Paulus. På hvilke måder var disse grupper af mennesker vanskelige at undervise? (Ingen af disse mennesker var troende. Nogle af dem var fjendtlige over for Paulus.)

• Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel om at vidne for andre?

For at hjælpe eleverne med at fastholde handlingsforløbet i disse kapitler skal du læse eller bede en elev om at læse kapiteloversigterne for ApG 27 og 28, som du finder i begyndelsen af lektionen.

Bed en elev om at læse ApG 28:16-17 højt. Spørg derefter:

• Selv om Paulus var fange i husarrest i Rom, hvad gjorde han så for at få mulighed for at forkynde og vidne om Jesus Kristus? (Selv om han ikke kunne gå til dem, bad Paulus om, at “jødernes overhoveder”, eller lederne af det jødiske samfund i Rom, kom til ham.)

Lad flere elever på skift læse Apostlenes Gerninger 28:23-31 højt (en elev læser versene 23-25, en anden læser versene 26-28 og en anden læser versene 29-31), mens de andre i klassen følger med og markerer alt det ved Paulus eller hans vidnesbyrd, som falder dem i øjnene. Giv eleverne et øjeblik til at se tilbage på disse vers og forklar derefter, hvad der gjorde indtryk på dem ved Paulus’ handlinger, mens han var fange. Overvej at stille følgende spørgsmål for at uddybe elevernes forståelse og tilskynde til at anvende disse vers:

• Hvordan ligner Paulus’ handlinger som fange i Rom hans handlinger over for jødiske og romerske embedsmænd, som vi studerede tidligere?

• Hvilken lære kan vi lære af Paulus om at bære vores vidnesbyrd over for andre? (Når eleverne deler deres svar, skal du sørge for, at de forstår dette princip: De, der har vidnesbyrd om sandheden, kan altid være klar og villige til at vidne om Jesus Kristus og om profeternes ord. Overvej at bruge Romerbrevet 1:16 og 1 Peter 3:15 til at lægge yderligere vægt på dette princip.)

Hvis der er tid, så overvej at lade en elev læse følgende oplevelse fra præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab:

“Jeg blev sendt for at tale til ledere af kirker i USA og præster i disse kirker, som var mødtes i Minneapolis for at behandle problemet med konkurrence mellem kirker. … Mit emne skulle være: Hvorfor der var behov for en genoprettelse af den sande kirke gennem Joseph Smith. Jeg var en afløser i sidste øjeblik for ældste Neal A. Maxwell.

“Da jeg ankom til byen aftenen før møderne og så på programmet, ringede jeg til præsident Hinckley. Jeg fortalte ham, at møderne ville vare tre dage, at der ville blive holdt mange foredrag på samme tid, og at publikum kunne vælge, hvilket foredrag de ville deltage i. Jeg fortalte ham, at jeg troede, at hvis jeg fortalte sandheden, frygtede jeg, at ingen ville komme til mit andet møde, og at jeg måske meget hurtigt ville komme hjem. Jeg spurgte ham, hvad han mente, jeg skulle gøre. Han sagde: “Brug dit bedste skøn.”

“Jeg bad natten igennem. Et sted nær daggry var jeg sikker på, at jeg om genoprettelsen ikke skulle sige: ‘Dette er det, vi tror, der skete med Joseph Smith, og hvorfor vi tror, det skete’, men: ‘Dette er det, der skete med Joseph Smith, og dette er grunden til, at Herren gjorde det’. Om natten fik jeg ingen sikkerhed for resultatet, men blot en klar retning – gå fremad.

“Til min forbløffelse stod præsterne efter mit foredrag i kø for at tale med mig. Hver eneste af dem, den ene efter den anden kom til mig, fortalte i bund og grund den samme historie. Hver af dem havde et eller andet sted i deres liv mødt et medlem af kirken, som de beundrede. Mange af dem fortalte, at de boede i et samfund, hvor pælspræsidenten var kommet til hjælp, ikke kun for sine medlemmer, men for hele samfundet i en katastrofe. De spurgte, om jeg kunne tage deres hilsen og deres tak tilbage til folk, som jeg ikke blot ikke kendte, men som jeg ikke havde noget håb om nogensinde at møde.”

“Ved slutningen af de tre mødedage kom der større og større folkemængder for at høre budskabet om genoprettelsen af evangeliet og Jesu Kristi sande kirke.” (“Gud hjælper den trofaste præstedømmetager”, Ensign eller Liahona, nov. 2007, 56).

• Hvilke bekymringer ville du have, hvis du blev kaldt til at tale til en gruppe som den, præsident Eyring talte til?

• Hvilke vanskelige omstændigheder er der, hvor vi måske har brug for at dele vores vidnesbyrd med andre?

• Hvad gjorde præsident Eyring for at forberede sig på at tale til disse præster fra andre religioner?

• Hvilke erfaringer har du haft med at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium over for andre? Hvordan viste det sig at dele dit vidnesbyrd dengang at være en velsignelse for dig og for andre?

Afslut med at dele dit vidnesbyrd. Bekræft over for dine elever, at når de søger efter muligheder for at dele deres vidnesbyrd med andre, kan Helligånden styrke dem og hjælpe dem til at sige de rette ord. Forsikre dem om, at når de søger at gøre Herrens vilje, kan de ligesom Paulus altid være klar til at undervise og vidne om Jesus Kristus og hans evangelium.