Glæde er en proces, ikke et mål

af Jordan Coin Jackson

Har du nogensinde læst en af de der artikler om “Hemmelighederne bag lykke” eller “10 tips til at finde lykken”? De fleste af dem lyder således:

1. Hvad er lykke for dig?
2. Være sammen med mennesker, der får dig til at smile.
3. Accepter de gode ting i livet!
5. Vær åben over for forandringer.

Etc.

Disse tips er gode – hvis ikke gode, hvis du forstår, hvad lykke egentlig er.

Glæde er ikke en sindstilstand.

Du vågner ikke op kl. 6:45 om morgenen og kæmper mod trafikken i regnvejr lykkelig. Det er ligegyldigt, hvor god en bil du kører, eller hvor meget du elsker dit job, ni ud af ti gange vil den idiot i den lastbil, der lige har skåret dig af, gøre dig sur. Og det er helt i orden. Det er det, som jeg synes er vigtigt at være opmærksom på, når man forsøger at leve et mere lykkeligt liv. Det er ok at føle sig noget andet end lykkelig.

Den virkelige skat ved at forstå, hvad lykke er, er, at man holder op med at jagte en eller anden esoterisk filosofi, som man skal række ud efter hver morgen, når man tager et bad. Du lever bare dit liv og kryber langsomt hen imod det, som vi alle gør.

Vi bevæger os hen imod det sammen og altid, mens vi fortsætter vores rejse i livet.

Her er den indledende uddrag fra The Good Life and the Fully Functioning Person (1953), som inspirerede mig til at skrive dette!

Jeg er efterhånden kommet frem til en negativ konklusion om det gode liv. Det forekommer mig, at det gode liv ikke er nogen fast tilstand. Det er efter min vurdering ikke en tilstand af dyd, eller tilfredshed, eller nirvana, eller lykke. Det er ikke en tilstand, hvor individet er tilpasset eller opfyldt eller aktualiseret. For at bruge psykologiske termer er det ikke en tilstand af drivreduktion eller spændingsreduktion eller homøostase.

Det gode liv er en proces, ikke en tilstand.
Det er en retning, ikke et mål.
Den retning, der udgør det gode liv, er den retning, som vælges af den samlede organisme, når der er psykologisk frihed til at bevæge sig i en hvilken som helst retning.
Denne organismisk udvalgte retning synes at have visse registrerbare kvaliteter, som synes at være de samme hos en lang række unikke individer.

Det gode liv er ud fra min erfaring den bevægelsesproces i en retning, som den menneskelige organisme vælger, når den er indre fri til at bevæge sig i en hvilken som helst retning, og de generelle kvaliteter i denne valgte retning synes at have en vis universalitet.