Plot Overview
I den første scene af Hamlet kommer Barnardo, en vagt, for at afløse Francisco, som er hans kollega. De udfører deres pligt som vagter på platformen på slottet i Helsingør. Barnardo spørger Francisco om hans identitet. Francisco beordrer ham imidlertid til at stå og først bevise sin identitet. De udveksler begge kodeord om vejret og afløser derefter hinanden. Barnardo beder derefter Francisco om at informere Horatio og Marcellus om at komme tidligt. Kort efter ankommer Horatio og Marcellus.
Marcellus spørger Barnardo om det spøgelse, som de har set sammen. Han svarer ham benægtende. Han informerer Barnardo om, at da hans kollega Horatio er filosof, har han inviteret ham til at se spøgelset. Det er fordi Horatio ikke tror på hans beretning om spøgelset. I mellemtiden dukker spøgelset op, og alle tre er i en forfærdet tilstand. De er dog enige om, at det er spøgelset af kong Hamlet – “det begravede Danmarks majestæt.”
Mændene appellerer til spøgelset om at stoppe op og tale til dem, men det forsvinder. På dette tidspunkt er Horatio temmelig forbløffet. Han har nu set spøgelset af kong Hamlet i den rustning, som han bar, da han besejrede den gamle Fortinbras, kong af Norge. Det ser for ham ud til, at alt ikke er godt i staten Danmark. Det skyldes, at krigsforberedelserne også er i gang. Da Barnardo spørger om betydningen af spøgelsens ankomst, fortæller Horatio om begivenhederne om kaos i Rom kort efter Julius’ død. Han siger:
“I Roms højest og mest palmeagtige tilstand,
lidt før den mægtigste Julius faldt,
stod gravene tomrumsløse, og de indhyllede døde
kvækkede og gibblede i de romerske gader.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines 113-117)
Gejsten dukker op igen efter kort tid, men da Horatio forsøger at tale med den, forsvinder den, da han hører hanens gane. Da daggryet spirer fra øst, ser de spøgelset forsvinde i den tynde luft. Det ser ud til at varsle nogle vigtige nyheder. Derfor beslutter de alle tre at informere prins Hamlet om spøgelsens ankomst.
Detaljanalyse
Allusion
“In the most high and palmy state of Rome,
A little before the mightiest Julius fell,
The graves stood tenantless and the sheeted dead
Did squeak and gibber in the Roman streets.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines, 113-117)
Horatio bruger et bemærkelsesværdigt litterært virkemiddel, allusion, i disse linjer. Han hentyder til mordet på Julius Cæsar, samtidig med at han sammenligner dette spøgelses ankomst med gravenes udbrud. Her betyder “palme” at vokse og blomstre robust. Han henviser til den tid, hvor det kejserlige Rom stod i sin fulde pragt og blev et kæmpe imperium med Julius Cæsars fremgang. Mordet på Cæsar forårsagede et vendepunkt i Roms historie. Derefter fulgte en række begivenheder, der til sidst førte til totalt kaos og uorden.
Arkæisk
Shakespeare har brugt flere arkaiske ord, som det var tradition på den tid. Et par eksempler er givet nedenfor:
BARNARDO. ‘Tis nu strook twelf. Gå i seng, Francisco.
FRANCISCO. For denne lettelse mange tak. ‘Tis bitterkold,
og jeg er syg i hjertet.
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines, 7-9)
Ordene ” ’tis,” “strook,” og “twelf” er alle arkaiske ord. Faktisk er den allerførste scene fuld af arkaiske ord, da de var almindelige i den elizabethanske periode.
Allitteration
Marcellus fortæller Horatio om spøgelset i disse linjer. Shakespeare bruger her allitteration for at forstærke effekten af spøgelsens rædsel. Ordet ‘w’ gentages her i denne linje som “with us to watch.”
“Derfor har jeg bønfaldt ham sammen,
med os at våge over denne nats minutter.”
(Hamlet, Akt-I, Scene-I, linje 26-27)
Analogi
Horatio sammenligner situationen med krigsforberedelserne med situationen med kaos i Rom, da Julius Cæsar blev dræbt, da han siger: “A little ere the mightiest Julius fell.” Derfor er det nøjagtig som det kaos, der herskede i Danmark efter mordet på kong Hamlet. Mens den samme situation er blevet demonstreret, som Shakespeare udtrykker det, at “himmel og jord sammen demonstrerede / Unto our climatures and countrymen” (Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines, 124-125).
Konsonans og assonans
Der er flere konsonanser i denne scene, hvis formål er at skabe en musikalsk kvalitet samt at rejse rædselsscenariet. Bernardo kalder her Horatio og siger:
“And let us once again assail your ears”
(Hamlet, Akt-I, Scene-I, linje 32)
Og så igen som “When yond same start that’s westward from the pole,” og “The bell then beating,” hvor lydene af henholdsvis ‘s’ og ‘b’ er blevet gentaget (Hamlet, Akt-I, Scene-I, linje 36-39).
Personerne
Da dette er den første scene, annoncerer den to personers, Barnardo og Francisco, som er vagter, deres indtræden. De bevogter en post i Helsingørfortet, som er en slags platform i slottet. Begge karakterer kalder hinanden med deres respektive navne – en handling, der viser, hvordan Shakespeare brugte til at præsentere sine karakterer for sit elizabethanske publikum. To andre karakterer i denne scene er Marcellus og Horatio, som er kommet for at erstatte Barnardo og Francisco fra deres nattevagt.
Men selv om de tre andre vagter har samme mentale formåen, er Horatio ikke kun tæt på prins Hamlet, men har også en overlegen mental evne i forhold til de tre andre karakterer. Marcellus indrømmer: “Though art a scholar”. Derefter opfordrer han ham til at tale med spøgelset. Det er helt almindelige karakterer, og de sætter scenen for stykkets videre handling.
- Bernardo: Han er en vagt og kollega til Francisco. Han er den første, der åbner stykket, og han er også den første, der nævner spøgelsens ankomst.
- Francisco: Francisco erstatter Barnardo fra sin vagt. Han optræder ikke meget i den første scene.
- Marcellus: Marcellus og Horatio er to vagter, som erstatter både Bernardo og Francisco. Mellem dem er Marcellus den mest spørgende fyr. Han stiller flere spørgsmål fra Horatio om Spøgelset og dets ankomst.
- Horatio: Horatio: Horatio er en slags filosof og ven af prins Hamlet. Da han også er skeptiker, tror han først ikke på Francisco og Bernardos beretning om Spøgelset. Da han ser spøgelset med sine egne øjne, forsøger han at tale til det og siger: “Jeg beder dig tale”, men det reagerer ikke, før det forsvinder. Derefter sammenligner han situationen i Danmark med situationen i Rom før Julius Cæsars død. Han taler også om at informere Hamlet om spøgelset, da det ser ud til, at spøgelset ville tale til ham.
Konflikt
En overfladisk læsning af den første scene gør det klart, at der er en ydre konflikt mellem Danmark og Norge, og også en indre konflikt, som er opstået efter spøgelsens fremkomst. Renæssancepublikummet kunne tro, at et spøgelse dukker op af en bestemt og frygtelig grund – ikke af noget godt. Således etablerer denne scene faktisk rammerne og baggrundsoplysningerne for den efterfølgende konflikt.
Deus Ex Machina
Geisterets indtræden på denne scene er et glimrende eksempel på deus ex machina. Samtalen mellem de tre første karakterer Horatio, Barnardo og Marcellus viser, at der er noget galt i Danmarks tilstand. De er dog ikke klar over, hvad der foregår. Da Horatio fornemmer, at der lurer en fare, tænker han straks på at skynde sig hen til Hamlet og siger:
“Lad os videregive det, vi har set i nat,
til dig, unge Hamlet, for på mit liv,
Denne ånd, der er stum for os, vil tale til ham.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines 170-173)
Hendiadys
Shakespeare brugte et retorisk virkemiddel hendiadys, hvor en forfatter udtrykker en kompleks idé ved at sammenføje to ord med en konjunktion. Det findes i ordene “gross and scope.”
“But in the gross and scope of mine opinion”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Line 67)
Sigtet med at bruge hendiadys i den første scene er at gøre scenen mere mundret, således at situationens kompleksitet kunne udgøre en alvorlig udfordring for publikum.
Billedsprog
Brug af billedsprog er en anden måde at skærpe publikums interesse på, som Shakespeare har brugt i denne linje.
“This bodes some strange eruption to our state.”
(Hamlet, Akt-I, Scene-I, linje 68)
I denne linje bruger Horatio visuelle billeder, idet han hævder, at det vandrende spøgelse “bodes some strange eruption to our state”. Det visuelle billedsprog viser udbruddet af den situation, der har vendt sig med spøgelsens ankomst. Utvivlsomt er dette billedsprog levende, kreativt og metaforisk i den forstand, at et land eller en stat ikke bogstaveligt talt kan “bryde ud” ligesom en vulkan.
Metaforer
Metaforer bruges til at sammenligne ting for at forstærke effekten. Den første scene er fuld af metaforer, den første er:
“Doth make the night joint laborer with the day?”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Line 77)
Marcellus bruger denne metafor til at forklare forskellen mellem dag og nat, og om de begge arbejder sammen. Faktisk henviser han her til krigernes forberedelser til krig, som er en tyve timers operation.
“Hath in the skirts of Norway here and there”
(Hamlet, Akt-I, Scene-I, Linje 98)
Horatio siger, at den unge prins Fortinbras af Norge har samlet soldater. Han bruger metaforen om lovløse frivillige, der er kommet for at hjælpe ham i er kamp. Det viser, at han netop har samlet en flok krigere:
“Sharked up a list of lawless resolutes”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Line 99)
Stemning
Stemningen er anspændt, da den indledende scene foregår ved midnat og i mørket. Den fremkalder en mystisk verden, hvor der er en konfrontation mellem ubekendte, hvilket er det egentlige område, som dette stykke handler om. Fra begyndelsen gennemsyrer følelsen af mystik og den underliggende spænding hele stykket.
Meter
Meteret er et teknisk virkemiddel, som har en stærk sammenhæng med stykkets overordnede tema. Shakespeare var en mester i at håndtere metrum, og han demonstrerede denne mesterlighed i Hamlet ved at bruge jambisk pentameter. For eksempel:
“Did squeak and gibber in the Roman streets
As stars with trains of fire and dews of blood.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines, 115-116)
Han har brugt jambisk pentameter (fem iambs i hver linje), hvilket kan iagttages i de ovenfor anførte linjer.
Personificering
Personificering er en sammenligningsbetegnelse, hvor en livløs genstand vises, som om den er levende. For eksempel:
“But look, the morn, in russet mantle clad,
Walks o’er the dew of yon high eastward hill.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Lines 165-166)
I slutningen af denne scene gør Horatio brug af et andet litterært virkemiddel, personificering, da han beskriver daggryets ankomst. Vi ved, at morgenen ikke kan bære tøj eller gå; men Horatio bruger her personificering for at skildre den opgående sols handling og farve om morgenen.
Kairos
Kairos er et retorisk virkemiddel, der betyder passende tidspunkt for en handling, eller – ifølge Merriam-Webster – “opportune tidspunkt”. Horatios karakter er et fuldstændigt eksempel på dette virkemiddel, da han ikke blot er spækket med filosofi, men også ved alt om det metafysiske ligesom spøgelset. Hee tror først, at spøgelset blot er en fantasi, men da han ser det igen, anerkender han dets ankomst som værende ægte. Derefter ser hans kolleger, Marcellus og Barnardo, det også. Derfor overtaler de ham:
“Though art scholar, speak to it, Horatio.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Line 43).
Logos
Shakespeare præsenterer logos gennem Horatios karakter, der ræsonnerer med den eksisterende situation, som Marcellus forklarer ham og spørger ind til. Han fortæller, at fordi Fortinbras’ far på lovlig vis mistede nogle landområder til kong Hamlet, vil den unge Fortinbras gerne tage dem tilbage. Derfor er det
“Is the main motive of our preparations.”
(Hamlet, Act-I, Scene-I, Line 105).
Dette er Horatios brug af logos for at overbevise sit publikum, Marcellus og Barnardo.”
Setting
Shakespeare har givet meget få anvisninger. Der er kun ét sted nævnt – Helsingør, som er en platform i fortet. Men den overordnede samtale mellem personerne viser, at den handling, der vises i stykket, har fundet sted i Danmarks hovedstad, i det kongelige slot Helsingør.
Landet forbereder sig på krig mod Norge, hvis hersker Fortinbras gør det samme for at iværksætte et angreb på Danmark for at tage de områder tilbage, som hans far har tabt til kong Hamlet i en tidligere krig. Men midt i disse forberedelser dukker Spøgelset op og ændrer selve handlingsforløbet i dette stykke.
Tone
Tonen i denne scene er mystisk og anspændt. Dramatikeren skaber denne tone, ved ikke bare at nævne ting, men også ved at lade dem dukke op. Danmarks krigsforberedelser skaber også en mystisk stemning. Alligevel ved læseren endnu ikke, hvorfor spøgelset dukker op, om det er en ånd eller et forvarsel om en forandrende politisk situation i Danmark, eller noget andet. Men det gør situationen spændt. Derfor er tonen i denne scene ikke kun fuldt af mystik, men også spænding skabt med inddragelse af flere andre virkemidler, specielt deus ex machina som forklaret ovenfor.