Der er nu identificeret 347 Hardys i Det Forenede Kongerige, Kanaløerne og Isle of Man (med den nylige tilføjelse (til juli 2016) af 5 engelske lavtliggende øer i kystmundinger): de høje punkter på 61 bjergkæder, 96 øer og 190 administrative områder (hvor det høje punkt ikke er en bjergkæde eller ø). Der er 183 i England, 31 i Wales, 107 i Skotland og 26 i Nordirland.
I Hardy-listen er der 135 “Core”-Hardy’er, som er sammensætterens oprindelige liste, før der blev fastsat en formel nedre størrelsesgrænse for øer og før de omfattende administrative områdeændringer fra midten af 1990’erne og fremefter. Den højeste Hardy er Ben Nevis i Skotland på 1 344 meter, Det Forenede Kongeriges højeste punkt, og det laveste sted, der er identificeret, er på Hayling Island i Hampshire med en højde på kun 10 meter. De fem seneste nye Hardys er Portsea Island (343), Foulness (344), Canvey Island (345), Thorney Island (346) og Potton Island (347), alle i det sydøstlige England.
Mange Hardys findes på andre større bjerglister (f.eks. er der 10 Munros, 23 Hewitts og 127 Marilyns), men Hardy-listen er enestående, fordi den identificerer høje punkter i de tre separate kategorier af bjergkæder, øer og administrative områder. Det betyder, at der findes Hardys i hele Det Forenede Kongerige, ikke kun i bjerg- og bjergområder, så mange Hardys findes i lavlandsområder og endda i byområder og på små øer. Der er således adgang til mindst en eller flere Hardys, uanset hvor man bor i Det Forenede Kongerige, og uanset ens konditionsniveau.
Hardys kan “bagges” på samme måde som toppene på andre bjerglister.