Lad os se det i øjnene: Hajangreb er fængslende. Masser af mennesker planlægger deres liv omkring Shark Week – og endda filmvisninger af Sharknado. Heldigvis er dine faktiske chancer for nogensinde at blive angrebet af en haj blot én ud af 11,5 millioner. Det er nogenlunde det samme som dine chancer for at vinde en Oscar og lidt lavere end dine chancer for at blive valgt til præsident. Det gør Mike Coots, der har overlevet et hajangreb, både utrolig uheldig og heldig: Da Mike var 18 år gammel, mistede han sit ben ved et hajbid.
“Jeg blev angrebet af en tigerhaj i slutningen af oktober 1997. Det var i nærheden af mit hjem på øen Kauai – en typisk efterårsmorgen med venner. Bølgerne var rigtig gode, så der var intet, der kunne stoppe os.” Det var indtil en stor haj kom lige op under Mike og satte sine tænder i Mikes underben. Der havde ikke været noget plask, ingen støj, ingen rygfinne, og Mike følte ingen smerte, kun et enormt pres på underkroppen.
Da han forsøgte at vriste sig fri, bed hajen hårdere, rystede sit hoved frem og tilbage og kastede Mike rundt som en kludedukke. Mike fulgte sit instinkt: Han slog hajen i ansigtet, igen og igen (hvilket tilfældigvis er det, som eksperterne anbefaler), indtil hajen slap ham. Da Mike svømmede tilbage i land, mærkede han, at hans højre underben krampede; da han kiggede ned, opdagede han, at det var væk. Hajen havde bidt hans underben af. Mikes venner skyndte sig at komme ham til undsætning, og en af dem lavede en årepresse ud af snoren fra hans bræt. Lægerne fortalte senere Mike, at det sandsynligvis var det, der holdt ham i live under køreturen til hospitalet.
Der gik endnu en dag, før “tågen” lettede, og på det tidspunkt åbnede Mike øjnene og indså, at han var på hospitalet – amputeret under knæet. I de næste par sengeliggende uger tilbragte Mike tid med sin familie, undersøgte proteser og overvejede fremtiden.
Så snart Mike fik grønt lys af sine læger, gjorde han det, som mange af os ville anse for utænkeligt: Han begyndte at sejle på bølgerne igen. Faktisk var hans første gang tilbage i nærheden af det sted, hvor han blev angrebet. Men Mike var ikke rystet. I stedet var han nysgerrig – hvorfor blev han angrebet? “Var det på grund af tidevandet? Månens fase?” Mike huskede også, at vandet den morgen, hvor han blev angrebet, havde en fiskelugt. Var det det, der havde tiltrukket hajen? Find ud af 13 andre ting om hajangreb, som du ikke vidste.
Hans nysgerrighed fik ham til at forske i hajer, og selv om han aldrig fandt ud af, hvorfor han blev et mål, lærte Mike noget, der skulle ændre hans liv: Mennesker er langt farligere for hajer end omvendt, fortæller Mike til Reader’s Digest. “Jeg så en dokumentarfilm kaldet Sharkwater, og jeg lærte om efterspørgslen efter hajfinnesuppe og det faktum, at 70 millioner hajer om året bliver dræbt alene for deres finner.”
Hans unikke situation som hajoverlevende gav ham mulighed for at give hajerne en stemme, siger Mike. Han begyndte at arbejde sammen med Hawaiis lovgivende forsamling for at hjælpe med at få vedtaget et forbud mod produkter fremstillet af hajer. “Jeg gik sammen med andre ligesindede overlevende hajangreb og havbiologer, og vi tog til Washington for at opfordre senatorer til at udarbejde et landsdækkende lovforslag til beskyttelse af hajer. Jeg var også heldig at tale til FN om vigtigheden af hajreservater.”
Efter angrebet opdagede Mike også, hvor meget han elskede at fotografere, og det er blevet hans profession. Han kan også godt lide at bruge sine billeder til at sprede budskabet om, hvad der sker med hajerne, og hvorfor det er vigtigt. “Hajer har overlevet masseudryddelse, når alt andet på jorden blev udslettet. De er her på jorden af en meget vigtig grund, fordi de holder sammen på nettet af biodiversitet, og uden dem kan vores have ikke overleve.”
Gennem de sociale medier (her er hans fænomenale Instagram-konto) har Mike fundet en platform til at fortælle sine historier, herunder at aflive myten om, at alle hajer er hjerneløse dræbere. Og se nu disse fascinerende og super-betryggende fakta om hajer, som du garanteret ikke vidste.