Ja. Der er forskelle, men de er meget ens. Hvis du træner med skøjter uden for isen, vil din skøjteløb på isen sandsynligvis blive bedre. Færdighederne kan ikke overføres 100 %, men du bruger de fleste af de samme muskler, forbedrer din balance og vil sandsynligvis forbedre din skydeevne, hvis du øver dig i inlines-skydning.
Når det kommer til historien om begge disse sportsgrene, går skøjteløb tusind år tilbage, mens rulleskøjteløb, som kun er et par hundrede år gammelt, udviklede sig fra skøjteløb. Selv om der er mange ligheder mellem de to, har de også forskelle som f.eks. skøjteunderlaget, og hvordan man træder.
Hvis man ser på skøjter på is, har de en bladlignende bund, der glider på isen, mens der i rulleskøjter er en række af hjul. Begge ser dog meget ens ud! Inlineskøjter glider ikke som ishockeyskøjter gør det anderledes at dreje og stoppe.
Her er nogle flere forskelle mellem de to forskellige typer skøjter:
Stop
Den måde, du stopper på, er nok den største forskel mellem skøjteløb på is og inlineskøjteløb. På inline-hockeyskøjter skal du hurtigt overføre din vægt til bagsiden og lave skarpe sving, eller du kan også trække din bagfod.
I skøjteløb på is skal du holde din vægt mere mod midten af bladene. På den måde kan du bruge netop den del af bladene til at barbere isen pænt og til sidst stoppe. Det er ikke så let, som det kan se ud, for hvis du flytter din vægt for meget til begge sider, vil du komme ud af balance, og du vil få et hårdt fald.
Balance
Som nævnt ovenfor har inlineskøjter en bredere hjulbase, hvilket giver en god balance og hjælper dig til at lære rulleskøjteløb nemt. Desuden har rulleskøjter flere låsesystemer, som sikrer dine fødder på plads og hjælper med at opbygge selvtillid til at skøjte.
Hvorimod der ved skøjteløb er en tynd klinge under din støvle, og det er ret svært at balancere. Det tager ret lang tid at mestre det, og at stoppe er endnu sværere.
Hvad kan jeg gøre for at øve mig?
Der er en række øvelser, som kan bruges på isen, og som overgår meget godt til rulleskøjterne. Grunden til dette er, at der er visse skridt, som viser sig at være næsten nøjagtig ens, uanset om man er på isen eller inlines. F.eks. er drejemanøvrer og nogle overgangsbevægelser næsten identiske. Igen er nøglen til at få inlineskøjter til at fungere for ishockeyspilleren imidlertid at forsøge at skabe nye vaner, eller det man kalder at lave “perfekt øvelse”. Så korrekt teknik er afgørende!
Den følgende øvelse kan bruges både i arenaer og på fortovet:
Two-foot crossunders
Denne øvelse er designet til at holde fødderne lavt, mens du drejer, og til at opbygge styrken i dit inderste, tværgående ben, så det kan trække hårdere, så du bedre kan accelerere i dine sving. Sørg for at udføre denne øvelse både fremad og bagud og i begge retninger, mens du går i en cirkel. Teknikkerne:
– Bøj knæene, så de er 2″ over tæerne på dine skøjter.
– Hold begge skøjter i berøring med jorden eller isen hele tiden.
– Lav et halvmåneformet snit (C-snit) med den yderste fod, og hold den på en indvendig kant.
– Den indvendige fod skal krydse under og danne et bogstav “y”, men igen aldrig forlade underlaget (dette ben udfører faktisk et halvmåneskær på en udvendig kant).
– Læg 100 % kropsvægt over hvert skub.
– Lad dig ikke frustrere. Dette er en svær øvelse i begyndelsen. Bliv ved med at prøve det, og det vil begynde at synke ind.
Det er ikke altid en tovejs-øvelse
Et af de største problemer, jeg ser, involverer kropsvægt og at få den tilpasset til ny skøjte. Grunden til dette er, at du har et meget mere solidt greb, når du graver en kant ned i isen, end du har, når du forsøger at grave dig ind på en kant på inlines. Derfor er det naturligt for dig at føle dig akavet, når det kommer til hvor længe du skal holde din vægt over et skub. Du skal ikke være bekymret, for alle føler denne lille ustabilitet, når de forlader inlinen til fordel for isen. Dette vil blive rettet op, jo oftere du kommer på isen.