GuidingEdit
Honeyguides er opkaldt efter en bemærkelsesværdig vane, der ses hos en eller to arter: de guider mennesker til bikolonier. Når bistadet er åbnet, og honningen er taget, ernærer fuglen sig af de resterende larver og voks. Denne adfærd er godt undersøgt hos den store honningguit; nogle autoriteter (efter Friedmann, 1955) hævder, at den også forekommer hos den skællignende honningguit, mens andre er uenige (Short og Horne, 2002). Vilde honningguider har vist, at de er i stand til at forstå et menneskeligt kald for at ledsage dem på jagt efter honning. Nogle eksperter mener, at honningguidens co-evolution med mennesket går tilbage til den stenredskabsfremstillende menneskelige forfader Homo erectus for ca. 1,9 millioner år siden. På trods af den populære tro tyder intet på, at honningguider guider honninggrævlingen; selv om der findes videoer om dette, har der været beskyldninger om, at de var iscenesatte.
Og selv om de fleste medlemmer af familien ikke er kendt for at rekruttere “følgere” i deres søgen efter voks, omtales de også som “honningguider” ved sproglig ekstrapolation.
AvlRediger
Den yngleadfærd, som otte arter i Indicator og Prodotiscus har, er kendt. De er alle yngleparasitter, der lægger et æg i en rede hos en anden art. De lægger æg i serier af ca. fem i løbet af en periode på 5-7 dage. De fleste foretrækker hulrugende arter, ofte de beslægtede barberfugle og spætter, men Prodotiscus parasiterer på koprugende arter som f.eks. hvidøjne og sanglærke. Det er kendt, at honningfugleunger fysisk skubber værtens unger ud af reden, og de har nåleskarpe kroge på næbbet, hvormed de punkterer værtens æg eller dræber ungerne.
Afrikanske honningfugle er kendt for at lægge deres æg i underjordiske reder hos andre biædende fuglearter. Honeyguide-ungerne dræber værtens unger med deres nåleskarpe næb lige efter udklækningen, ligesom gøgeungerne gør det med gøgeungerne. Honningfuglemoderen sørger for, at hendes unge klækkes først ved internt at udruge ægget en ekstra dag, inden den lægger det, så den har et forspring i udviklingen i forhold til værtens afkom.