Matthæus 5:42
Nogle kommentatorer kan ikke forstå, hvorfor Jesus placerer dette eksempel sammen med de tre andre, da det ikke synes at vise, at man har en god indstilling under prøvelser. Men det kan også være en prøve for os at have en gudfrygtig holdning, når vi tager afsked med det, vi holder af, kan også være en prøve for os. Det parallelle skriftsted i Lukas 6,30 viser, at det følger mønsteret fra de foregående illustrationer: “Giv til enhver, som beder dig om noget. Og fra den, der tager dine goder, skal du ikke bede om dem tilbage.”
Mange mener, at det, som Jesus her kræver, er tåbeligt, nemlig at give til alle, der beder os om noget, og at lade vores goder blive plyndret uden indvendinger. Måske hjælper Lukas 6:34-35 til at tydeliggøre, hvad Jesus har tænkt sig:
Og hvis du låner til dem, som du håber at få noget tilbage af, hvad er det så for en kredit for dig? For selv syndere låner ud til syndere for at få lige så meget tilbage. Men elsk jeres fjender, gør godt og låner ud, idet I ikke håber på noget til gengæld; og jeres belønning skal være stor, og I skal være sønner af den Højeste. For han er god mod de utaknemmelige og onde.
Hans illustration i Matthæus 5:42 handler om at låne og udlåne, ikke om at lade sig udplyndre. Som i de andre illustrationer er hans primære pointe, at det er at foretrække at lide tab eller skade frem for at gøre gengæld eller forværre situationen. Når vi giver til nogen i nød, skal vi ikke forvente at blive betalt tilbage for vores gavmildhed, og vi skal bestemt ikke tage skridt til at fremtvinge tilbagebetaling. Kristen velgørenhed bør ske uden forventning om gevinst. Alligevel ser Gud, og han vil vise os nåde: “Den, der har medlidenhed med den fattige, låner til Herren, og han vil betale tilbage, hvad han har givet” (Ordsprogene 19:17).
Hvis en person beder om et lån af penge eller varer, bør vi nærme os anmodningen under forudsætning af, at han fremsætter den i god tro, hvis der ikke er nogen formildende grunde til at tvivle på hans oprigtighed. Vi bør dog huske på andre principper fra Guds ord, såsom at være gode forvaltere af det, Gud har givet os, at tage vare på vores egne, ikke at opmuntre til dovenskab eller støtte de ledige, ikke at støtte laster (alkohol, stoffer eller andre afhængigheder) og ikke at være med i skumle eller tvivlsomme “get-rich-quick”-systemer. Jesu forslag er, at hvis vi låner penge ud til andre, kan vi lige så godt betragte pengene som værende væk for evigt. Kampen for at genvinde dem vil sandsynligvis ikke være besværet værd, for ikke at nævne den skade, det kan gøre på relationer og ens karakter.
Kort sagt, hvad kræver hans sidste illustration af os? Den beder os ikke kun om at låne uden mistanke og uden øje for profit, men at vi også skal have en generøs ånd af udadvendt omsorg for en broder eller søster i nød.
John O. Reid (1930-2016)
Gå den ekstra mil