Hvad er blodtryksmålet for ældre patienter på 75 år eller derover?

Højt blodtryk (BP), som tidligere blev anset for at være en normal og progressiv del af aldringsprocessen, er nu anerkendt som en manifestation af strukturelle og fysiologiske abnormiteter i den arterielle funktion. Der findes to fænotyper hos den ældre patient: forhøjet systolisk blodtryk (SBP) og diastolisk blodtryk (DBP) med et normalt pulstryk (PP) og forhøjet SBP med et forhøjet PP. Forhøjet SBP og forhøjet PP øger utvivlsomt risikoen for både fatale og ikke-fatale kardiovaskulære hændelser, herunder slagtilfælde, myokardieinfarkt og hjertesvigt. Isoleret systolisk hypertension, defineret som et SBP ≥140 mm Hg med et DBP på mindre end 90 mm Hg, rammer størstedelen af personer på 60 år og derover. En række kliniske forsøg har klart vist, at behandling af hypertension reducerer antallet af kardiovaskulære hændelser hos ældre patienter betydeligt. Der er dog fortsat uenighed om valget af antihypertensive midler og kombinationer af midler. Det er både hensigtsmæssigt og nødvendigt at behandle ældre hypertensive patienter aggressivt til de samme målblodtryk som dem, der er fastsat for yngre patienter. Det er også hensigtsmæssigt at indlede behandlingen med lavere doser af antihypertensiva og at sænke trykket langsommere, idet man overvåger for ortostatisk hypotension, nedsat kognition og elektrolytforstyrrelser.