Hvad er en normal hjerterytme?

De fleste mennesker tænker ikke over, hvad deres hjerterytme er, medmindre de oplever problemer eller symptomer på et hjerteproblem. Det er dog vigtigt at vide, hvad en normal hjertefrekvens bør være, selv om du ikke har hjerteproblemer. For voksne over 18 år bør en normal hvilepuls ligge mellem 60 og 100 slag pr. minut. Børn mellem 6 og 15 år bør have en puls på mellem 70 og 100 slag i minuttet. Lad os se på, hvad disse tal betyder, hvordan du måler din puls, og hvilke faktorer der kan få din puls til at stige eller falde.

Hvad er en normal puls?

En puls er en måling af det antal gange, hjertemusklen slår pr. minut. Sunde børn og voksne vil have hjerter, der slår med forskellige hastigheder på grund af deres alder og kropsstørrelse. Hvis hjertet slår for hurtigt eller for langsomt, kan det betyde, at du har et underliggende sundhedsproblem. Din hvilepuls giver dig også mulighed for at måle dit nuværende hjertes helbred.

Generelt betyder en lavere hvilepuls, at hjertet slår mindre pr. minut, hvilket sandsynligvis betyder, at det er mere effektivt. Din hvilepuls fortæller dig, hvor hurtigt dit hjerte slår, når du er i en afslappet tilstand, f.eks. når du sidder eller ligger ned. Hvis din hvilepuls er for høj, kan det betyde, at du har en lavere fysisk form, eller at du er i risiko for at udvikle en hjertesygdom.

Ved at vide, hvad din målpuls bør være for din alder, kan det hjælpe dig med at genkende, om og hvornår din puls er unormal, hvilket kan være en indikation på, at det er tid til at gå til lægen.

Da vi bliver ældre, ændres intervallet for, hvad der anses for at være en sund normal hvilepuls.

Den gennemsnitlige sunde voksne vil have en hvilepuls på 60 bpm eller derover. Selv om en hvilepuls mellem 60 og 100 bpm i klinisk praksis anses for at være normal, kan personer med en hvilepuls på over 80 bpm have en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Selv om det er muligt at presse pulsen til 130 eller endog 200 bpm ved at træne, vil et hjerte, der slår så højt regelmæssigt, kræve lægehjælp. Det samme gælder for et hjerte, der konsekvent slår under 60 bpm. Idrætsfolk er en undtagelse. Deres høje fitnessniveau sænker naturligt deres hvilepuls.

RELATERET:

Sådan måler du hjerterytmen

Det er nemt at måle din hjerterytme, hvis du følger nogle enkle trin. Det nemmeste sted at måle din puls er på dit håndled, lige under tommelfingerens basis. Placer din pege- og langfinger mellem knoglen og senen ved tommelfingerens basis. Når du mærker din puls, skal du tælle antallet af slag, du mærker på 15 sekunder. Når du har talt, hvor mange pulsslag du har, skal du gange dette tal med fire. Dette giver dig det samlede antal gange, dit hjerte slår på et minut. Hvis dit hjerte f.eks. slår 18 gange på 15 sekunder, er din puls 72 slag pr. minut.

Det er vigtigt at måle din puls, når du er i en afslappet tilstand. Hvis du måler din puls efter en anstrengende aktivitet, får du ikke en nøjagtig måling. Du bør vente en til to timer efter træning med at måle din hvilepuls og en time efter indtagelse af koffein, ifølge Harvard Health.

Hvilke faktorer påvirker pulsen?

En persons puls vil variere i løbet af dagen baseret på eksterne og personlige faktorer, såsom følgende:

• Høje lufttemperaturer og luftfugtighed: Når temperaturen og luftfugtigheden stiger, får det hjertet til at pumpe mere blod, så hjerterytmen vil stige.
• Fedme: Undersøgelser viser, at fedme får hjertet til at slå hurtigere, fordi høje niveauer af fedt i kroppen fører til en større mængde blod. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet.
• Medicinering: Nogle medikamenter kan påvirke, hvor hurtigt hjertet slår. Medicin mod forhøjet blodtryk som f.eks. betablokkere kan sænke pulsen. På den anden side kan det at tage for meget medicin mod skjoldbruskkirtlen få pulsen til at stige.
• Kropsholdning: Hvis du hviler, sidder eller står, vil din puls sandsynligvis forblive den samme, hvis du hviler, sidder eller står. Hvis du går fra at ligge eller sidde til at stå, kan det få din puls til at stige i ca. 15 til 20 sekunder, fordi dit hjerte skulle øge sin puls for at flytte mere blod til dine muskler.
• Alder: Alderen ændrer hjertet og blodkarrene ifølge National Institute on Aging (det nationale institut for aldring). Efterhånden som folk bliver ældre, kan deres hjerte ikke slå så hurtigt under fysisk aktivitet eller i perioder med stress. Hjertefrekvensen i hvile ændrer sig dog ikke væsentligt med alderen.
• Køn: Når det gælder kønsforskelle, har kvinder en gennemsnitlig hvilehjertefrekvens, der er højere end mænds, men undersøgelser har vist, at kvinder typisk har en bedre hjertefunktion i forbindelse med hjertesygdomme end mænd.
• Følelser: Hvis du føler dig stresset, ængstelig, deprimeret, frustreret eller bange, vil din hjerterytme stige. Det skyldes, at disse typer følelser frigiver stresshormoner som kortisol og adrenalin, som får hjertet til at slå hurtigere. Hvis du føler dig afslappet, rolig og tryg, vil din puls falde til et lavere niveau.
• Spisevaner: Indtagelse af store mængder natrium kan få hjertet til at slå hurtigere. Når kroppen har for meget natrium, forsøger den at fortynde det ved at øge væskeresorptionen i nyrerne. Dette resulterer i et øget blodvolumenniveau, hvilket får hjertet til at pumpe hurtigere. En kost med et højt indhold af mættet fedt kan indirekte øge hjerterytmen, fordi dårlige fedtstoffer resulterer i et højt kolesterolniveau og bidrager til ændringer i hjerteaktiviteten.
• Motion: Der er dokumentation for, at regelmæssig motion mindsker hvilehjertefrekvensen over tid og risikoen for dødelighed som følge af en høj hvilehjertefrekvens.
• Medicinske tilstande: Hjertesygdomme og lungesygdomme kan øge hvilehjertefrekvensen. Overaktive skjoldbruskkirtelforstyrrelser, såsom Graves’ sygdom og toksisk struma, er en almindelig årsag til forhøjet hjertefrekvens.
• Familiehistorie med visse medicinske tilstande: Nogle hjertesygdomme er arvelige. Hvis du har en familiehistorie med hjerte- eller blodtryksproblemer, kan du være disponeret for at have en højere hvilepuls og en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Maximum- og målpuls

Det er vigtigt at vide, hvad din maksimale puls bør være for at undgå at skade dit hjerte eller din krop. Hvis du vil beregne din maksimale puls, skal du trække din alder fra 220. Ifølge American Heart Association (AHA) bør din målpuls, mens du laver moderat intense aktiviteter, være ca. 50-70 % af din maksimale puls. Under kraftig træning bør den være ca. 70 % til 85 % af din maksimale puls.

Hvis du overskrider din maksimale puls, kan du få ømme led, ømme muskler eller skader på bevægeapparatet. Pulsmåler er gode at have på, mens du træner, fordi de fortæller dig din puls i realtid.

Sådan sænker du pulsen (kort- og langsigtede metoder)

Hvis din puls er for høj, er der måder at sænke den på sikkert. Din puls kan være høj efter træning, eller fordi du føler dig stresset eller ængstelig.

Her er nogle hurtigtvirkende metoder, der kan hjælpe med at sænke en høj puls:

• Åndedrætsøvelser: Du kan bruge din vejrtrækning til at hæve aortatrykket i dit hjerte, hvilket vil sænke din hjerterytme. For at gøre dette skal du lukke din mund og næse og øge trykket i brystet. Træk vejret ind i fem til otte sekunder, hold det i tre til fem sekunder, og træk derefter langsomt vejret ud. Dette kan gentages flere gange.
• At tage et bad: Dette kan hjælpe dig med at slappe af og få din puls ned.
• Let yoga: Beroligende yoga eller meditation kan hjælpe dig med at slappe af og bringe en høj puls ned.
• Flytning til et køligere sted: Hvis din puls er forhøjet, fordi du har det for varmt, kan flytning til et køligere sted hjælpe med at få den ned.

Her er nogle langsigtede løsninger, der kan hjælpe dig med at opnå en sund puls:

• Træning regelmæssigt: Hvis du starter og holder et træningsprogram, vil det hjælpe med at sænke hvilehjertefrekvensen over tid.
• Spis sundt: Sund kost, der indeholder fuldkorn, grønne blade, frugt og omega-3-fedtsyrer, er fantastisk til at støtte hjertesundhed på lang sigt og vil hjælpe med at holde hjertesygdomme på afstand.
• At holde op med at ryge: Ikke-rygere har en lavere risiko for tilbagevendende hjerteanfald og kardiovaskulære sygdomme.
• Hold dig hydreret: Hvis du drikker tilstrækkeligt med vand, kan hjertet lettere pumpe blodet rundt i hele kroppen.

RELATERET: Sådan passer du på dit hjerte under graviditeten

Hvornår du skal ringe til din læge

Hjertet er vel nok det vigtigste organ i kroppen. Hvis noget går galt, er konsekvenserne nogle gange fatale. Nogle hjerteproblemer er måske ikke lige så skadelige som et hjerteanfald, men det betyder ikke, at de ikke skal tages alvorligt.

Du bør gå til lægen, hvis din hjerterytme har været inden for et normalt interval og pludselig ikke længere er det. Det kan være tegn på, at du har et hjerteproblem som f.eks. arytmi, som er en unormal hjerterytme, takykardi, som er, når hjertet slår konstant med over 100 bpm, eller bradykardi, som er en lav puls, der er mindre end 60 bpm.

“Du bør søge akut hjælp, hvis din hurtige hjerterytme resulterer i symptomer som åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller svimmelhed,” siger Evan Jacobs, MD, den regionale medicinske direktør i Cardiovascular Services hos Conviva Care Centers. “Generelt bør en vedvarende hjerterytme på over 130 slag pr. minut, uanset symptomer, medføre en hurtig evaluering. Din primære læge eller kardiolog bør være opmærksom på frekvenser mellem 100 og 130 slag pr. minut og kan afgøre behovet for akut behandling fra sag til sag.”