Festen for det allerhelligste navn af den hellige Jomfru Maria stammer fra Spanien og blev godkendt i 1513. I 1683 udvidede pave Innocens XI fejringen af festdagen til at omfatte den universelle kirke, så den skulle fejres den 12. september, fire dage efter festen for den hellige moders fødsel. Med revisionerne af det romerske missale i 1970 efter Vatikankoncil II blev festdagen fjernet fra den universelle kalender, selv om Votivmessen blev bibeholdt. Pave Johannes Paul II genindførte dog i den tredje udgave af det romerske missale, der udkom i 2003, festdagen, teknisk set som et “valgfrit minde.”
Navnet Maria har rødder i forskellige gamle sprog: på hebraisk Myriam, på aramæisk Maryam, i det græske Gamle Testamente Mariam og i det græske og latinske Nye Testamente Maria.
Moderne filologiske studier af oldægyptisk tyder på, at Maria betyder “dame, den smukke eller elskede”. Nogle forskere af ugaritiske tekster (oldsyrisk) foreslår, at navnet mrym stammer fra verbet rwn og dermed giver betydningen “høj, ophøjet, ophøjet eller ophøjet”. Disse rodbetydninger passer godt til ærkeenglen Gabriels budskab: “Hil dig, Maria, fuld af nåde! Herren er med dig. Velsignet er du blandt kvinder” (Lukas 1:28).
Naturligvis fortjener navnet “Maria”, som er navnet på den hellige moder, særlig respekt og hengivenhed, og det fejres derfor på fire måder: For det første er Maria et æresnavn, da de troende priser Maria som Moder til vor guddommelige Frelser; hun kaldes med rette “Guds Moder”, for Jesus, den sande Gud, den anden person i den hellige Treenighed, trådte ind i denne verden og blev også et sandt menneske gennem Maria, der var blevet undfanget ved Helligåndens kraft. For det andet er Maria et meget helligt navn, for alene det at nævne hendes navn minder os om, at hun er fuld af nåde, at hun har fundet nåde hos Gud og at hun er velsignet blandt alle kvinder. For det tredje er Maria et moderligt navn, fordi hun er vores Moder, som Vorherre gav os, da han var ved at dø på korset (jf. Joh 19,26-27). Endelig er Maria et navn på den moder, der svarer på alle vores behov, beskytter os mod det onde og beder “for os syndere nu og i vores dødstime.”
Det hellige navn Maria er blevet æret på mange måder. Den hellige Louis de Montfort (død 1716) sagde: “Hele verden er fyldt af hendes herlighed, og det gælder især de kristne folk, som har valgt hende som vogterinde og beskytterinde for kongeriger, provinser, bispedømmer og byer. Mange katedraler er indviet til Gud i hendes navn. Der findes ingen kirke uden et alter, der er viet til hende, intet land eller område uden mindst et af hendes mirakuløse billeder, hvor alle slags lidelser helbredes og alle slags goder modtages. Der er mange broderskaber og foreninger, der ærer hende som protektor; der er mange ordener under hendes navn og beskyttelse; der er mange medlemmer af sodaliteter og ordensfolk i alle menigheder, der hylder hende og giver udtryk for hendes barmhjertighed. Der er ikke et barn, der ikke hylder hende ved at synge et “Hil dig Maria”. Der er næppe en synder, uanset hvor forhærdet han er, som ikke har en gnist af tillid til hende. Selv djævlene i helvede viser hende respekt, samtidig med at de frygter hende.”
Finalt set har festdagen den 12. september også en særlig betydning. I 1683 indledte de muslimske tyrkere under ledelse af sultan Mohammed IV endnu en gang deres aggression mod det kristne Europa. Kun få år tidligere var de blevet stoppet i Polen. En enorm hær af muslimske tyrkere, der anslås at være omkring 300.000, marcherede gennem Ungarn (som dele af landet havde været under deres kontrol i 150 år) mod Østrig. De hærgede Ungarn og havde delvist succes på grund af en calvinist ved navn Thokoly, der opildnede til oprør mod de katolske herskere; for hans forræderiske handlinger udnævnte Muhammed IV Thokoly til “konge af Ungarn og Kroatien”, men med den forståelse, at han blot var en vasal under sin muslimske overherre.
Den muslimske aggression fortsatte til Østrig. Kejser Leopold flygtede fra Wien. I juli 1683 belejrede storvesiren Kara Mustapha Wien, som blev forsvaret af en hær på kun 15.000 kristne. Den pavelige nuntius og kejser Leopold bad kong Jan Sobieski, som havde besejret de muslimske tyrkere ved de polske grænser og havde fortjent titlen “den uovervundne nordlige løve”, om at komme dem til undsætning. Sobieski tøvede ikke.
I august indledte Sobieski sit felttog. Da han og hans tropper passerede helligdommen til Vor Frue af Czestochowa, bad de om den hellige moders velsignelse og forbøn. I begyndelsen af september krydsede de Donau og mødtes med de tyske hære. Den 11. september stod Sobieski uden for Wien med en hær på omkring 76.000 mand. Husarerne lokkede de muslimske tyrkere til at tro, at de var på tilbagetog, og med forstærkninger angreb de derefter. De muslimske tyrkere trak sig tilbage, men blev fulgt af Sobieskis kalvarie. De besejrede muslimske tyrkere flygtede fra Østrig (men først efter at have slagtet hundredvis af gidsler). Wien og det kristne Europa blev reddet. Den muslimske fane, der proklamerede “Død over de vantro”, blev taget af Sobieski og overrakt til paven.
I forbindelse med en hellig taksigelsesmesse faldt Sobieski ned og erklærede med udstrakte arme, at det var Guds sag og priste ham for sejren med ordene: “Veni, vidi, Deus vicit.” Det betyder “Jeg kom, jeg så, Gud sejrede”, hvilket han også skrev i et brev til pave Innocentius XI. Den 12. september trådte Sobieski triumferende ind i Wien. Pave Innocens XI erklærede herefter den 12. september for en dato til ære for Maria, hvis forbøn havde reddet kristenheden, ligesom den havde gjort det over 100 år tidligere i slaget ved Lepanto. Hvad Kara Mustapha angår, lod Mohammed IV kvæle ham for at være blevet besejret af de kristne. Hold en pause et øjeblik: Kun de uvidende vil ikke se sammenhængen mellem den 11. september 1683 og terrorangrebene den 11. september 2001.
Når vi fejrer denne festdag, så lad os huske på den indledende bøn til messen: “Herre, vor Gud, da din Søn døde på korsalteret, gav han os som moder den, som han havde udvalgt til at være sin egen moder, den hellige Jomfru Maria; giv, at vi, som påkalder Marias, vor moders, hellige navn i tillid til hendes beskyttelse, må få styrke og trøst i alle vore behov.” Må vor Hellige Moder fortsat beskytte os, især de kristne, der lider under islamisk forfølgelse netop i dag.