Definition af skrivning
Den første definition af dette begreb er at repræsentere et sprog grafisk ved hjælp af et alfabet eller andre konventionelle tegn.
En anden betydning er at skrive sig på en liste med henblik på et bestemt formål, f.eks. at blive medlem af en menighed eller en væbnet styrke, og at kommunikere noget pr. brev, sms, e-mail eller i skriftlig form.
I litteraturen henviser begrebet til at komponere et litterært værk, eller inden for forskning eller videnskab til et videnskabeligt arbejde. I dette tilfælde forekommer denne handling formelt i videnskabelige redegørelser (velkonstruerede sætninger, passende ordforråd, ingen brug af idiomer, ingen brug af lemlæstelser, ingen brug af vulgarismer), ligesom det også kan være tilfældet i forretningsmæssige, juridiske og retslige eller institutionelle og arbejdsmæssige sammenhænge.
Fra et litterært synspunkt fokuserer skrivning på budskabet eller har et formål i sig selv, og derfor gør den brug af retoriske figurer for at opnå det. I denne forstand bruger litteraturen sproget med en æstetisk hensigt.
I modsætning hertil kan denne handling i familiemiljøet eller blandt venner og bekendte blive uformel. Det vil sige at skrive med krykker, forkortelser, brug af diminutiver, dagligdags og velkendte udtryk.
Det at skrive er noget personligt, især for dem, der bruger det som et sædvanligt middel til at kommunikere deres idéer, udtrykke deres overvejelser eller meninger, som det sker inden for journalistik, når det gælder klummeskribenter, eller på websteder eller blogs. Skrivning bliver således ikke kun en mulighed for at kommunikere personlige idéer, men også for at sprede og dele nyheder, fakta og idéer med andre.
Den måde, hvorpå bogstaver eller tegn er skrevet, deres placering på siden og linjen, blandt andre observationer, studeres også af grafologien. Det er en teknik, der ved hjælp af en persons skrift og signatur kan afdække skribentens sind, følelser, karakter og personlighed.
Dette gøres ved at tage hensyn til bogstavernes øverste del, deres centrale krop og det, der kaldes deres fødder. Selve bogstaverne analyseres også, da der er nogle, der henviser til de forbindelser, personen har, som f.eks. “p”, der repræsenterer faderfiguren og “d” forholdet til far og mor ud fra et sentimentalt synspunkt.
For musikken betegner dette begreb: repræsentation af noderne gennem konventionelle tegn og også komposition af et musikalsk værk.
“p” repræsenterer faderfiguren og “d” forholdet til far og mor ud fra et sentimentalt synspunkt.
For musikken betegner dette begreb: repræsentation af noderne gennem konventionelle tegn og også komposition af et musikalsk værk.