(CBS4) – I årevis var det magiske tal for blodtryk 140 over 90 eller lavere. Det betyder, at det øverste tal, eller systolisk, ikke skulle være over 140, og det nederste tal eller diastolisk, ikke skulle være over 90. (Det systoliske er det tryk i hjertet arbejder imod, når det pumper blodet ud, og det diastoliske er trykket mellem slagene, når hjertet hviler.)
I de fleste mennesker troede man, at tallene var lige vigtige. Men for et par måneder siden kom der en undersøgelse, der sagde, at 140/90 ikke var så sikkert, som vi troede – i stedet bør vi sigte efter at få det øverste tal ned på 120 eller lavere, især hos personer på 50 år og derover.
Undersøgelsen havde mere end 9.000 personer med, og resultaterne var så slående og så positive, at undersøgelsen blev brat indstillet.
Det ser ud til, at folk, der får og holder sig på de 120 eller lavere, har et stort fald i risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og hjertesvigt – også dødeligheden som følge af disse sygdomme falder som en sten.
Så i dag får vi læger at vide, at vi ikke skal være tilfredse, når nogen kommer ind på kontoret og får en måling på 132/86 – det betyder, at du kan glemme skulderklap – gør dig i stedet klar til at marchere over til apoteket efter nogle piller.
Jeg bør bemærke, at undersøgelsen egentlig kun har undersøgt det øverste tal. Er det nederste okay ved 90 eller touch lavere? Vi tænker nok ikke – måske skulle vi skyde efter 70 eller 80 max. Det vil sige, at et 120/70 ville være ideelt. Og sandsynligvis ikke kun for personer på 50 år og derover – men for alle voksne.
Nu ved du, at du ved, at vægttab, begrænsning af salt, rygestop og motion vil hjælpe dig med at få dine tal ind i et pænere interval. Men jeg har patienter, som er ved perfekt helbred og har perfekte vaner, men som alligevel ringer med klokken for højt blodtryk. Det er de mennesker, for hvem man bare skal acceptere, at de på trods af deres bedste indsats har genetik, der betyder, at de på et tidspunkt i deres liv får diagnosen højt blodtryk. (Heck, jeg har en maratonløber, der vejer 155 pund og spiser som en spurv, men som alligevel har brug for medicin).
Så gør dit bedste, men vær ikke ked af det, hvis dine gener kæmper imod dig. Det er ikke din skyld.
Nu er det en indlysende fordel at leve længere, hvis man vil sænke blodtrykket. Men er der nogen ulemper? Selvfølgelig. Nogle mennesker klarer sig bare ikke godt med et lavere blodtryk. De er trætte. De får svimmelhedsanfald. De føler sig svimle, når de rejser sig op. De får bivirkninger af medicinen. Medicinen belaster deres nyrer. Jep, det er en balancegang. Men om man kan lide det eller ej, så har reglerne ændret sig.
Så det er officielt: Lavere er bedre, og vi vil presse dig til at nå dertil efter årtier med det, der tidligere var “normalt” blodtryk.
Nogle afsluttende tanker: Du er nødt til at få taget dit blodtryk korrekt, ellers kan du få en fejldiagnose. Så når du går ind på kontoret og bliver bragt tilbage til undersøgelsesrummet, skal du:
- Få lov til at sidde stille og roligt i flere minutter, før manchetten bliver smækket på.
- Du skal sidde i en stol med støtte til ryggen
- Dine fødder skal være fladt på gulvet
- Din arm skal holdes og støttes i hjertehøjde (med andre ord, du skal ikke selv holde den op.)
- Du skal testes med en manchet i den rigtige størrelse (hvis du har store arme og bliver tjekket med en konventionel manchet, vil du få en høj måling.)
- Og hvis du får en høj måling, skal dit blodtryk altid kontrolleres igen senere i løbet af besøget. (Jeg ved godt, at vi læger kan skræmme dig et par point op – det sker selv for mig, når jeg skal til kontrol!)
Godt held og lykke. Det er en ny ting for os alle sammen. Men det ser ud til, at mange flere af os kommer til at tage en pille fra nu af hver dag. (Og forresten er generiske BP-piller lige så gode som mærkevarerne.)