Professionelle rådgivere kender måske alt for godt denne sætning: “Jeg har ikke noget at tale om i dag.” For hver klient, der kommer ind og er klar til at tale og grave problemerne igennem, er der lige så mange klienter, der er modstandsdygtige over for den indledende eller igangværende rådgivningsindsats.
Det er en almindelig erfaring for rådgivere at møde modstand. Klienterne vejer naturligt at stole på en helt fremmed person med personlige problemer samt deres frygt for at blive afvist. I nogle tilfælde kan en sådan modvilje skyldes omfanget af traumer eller fysisk og psykisk skade, som en klient har lidt (som i tilfælde af misbrug af børn eller ægtefælle), hvilket gør det vanskeligere for dem at åbne sig over for en rådgiver. I andre tilfælde er det, der kan se ud som modstand, faktisk et kulturelt produkt. En sådan adfærd skal anerkendes af rådgivere som adskilt fra modstand.
Men nogle gange kan klienterne simpelthen tro, at de spilder deres tid, eller at det at se en professionel, der har opnået en Master of Counseling in Arts (MAC), faktisk ikke vil hjælpe dem.
Hvad enten klienterne er resistente på grund af tidligere erfaringer eller manglende forståelse af fordelene ved rådgivning, kan en sådan modstand mod engagement rejse enorme vejspærringer for rådgivere. Modstand kan også være et frustrerende symptom på det grundlæggende problem, der har bragt en klient ind til rådgivning. At forsøge at komme til den grundlæggende årsag er en udfordrende opgave for rådgivere, der skal arbejde med klienterne i et forsøg på at få dem til at interagere og dele mere.
Hjælpe klienterne med at kaste deres modstand mod rådgivning kan gøres, men selv med stor indsats vil ikke alle tilfælde lykkes. Dette er realiteter, som rådgivere skal internalisere, når de konfronteres med klienter, der udgør udfordringer. Rådgivere skal forstå, hvad der fører til modstand hos klienterne, hvad deres egne begrænsninger som rådgivere er, og hvad de kan gøre for at tilskynde klienterne til at engagere sig og udtrykke følelser på en sund måde. Her er, hvad MAC-forberedte rådgivere bør vide:
Rådgivere kan ikke få klienter til at ændre sig
Rådgivere er nødt til at erkende, at der kun er så meget i deres magt til at bekæmpe klienternes modstand. Hvis en klient ikke ønsker at ændre sig eller ikke er klar til at ændre sig, kan en rådgiver ikke tvinge en forandring til at finde sted. Hvis man udøver for stort pres under en session, kan det yderligere forstærke modstandsdygtig adfærd. Grænsen er dog ikke altid klar, og i mange tilfælde er det noget, rådgiverne selv må finde ud af på baggrund af mange års erfaring.
Når de møder modstand, kan rådgiverne med fordel følge nogle af deres egne råd, siger Clifton Mitchell, professor og forfatter til “Effective Techniques for Dealing with Highly Resistant Clients”.
“Vi fortæller vores klienter ting som: “Du kan ikke ændre andre mennesker; du kan kun ændre dig selv. Så går vi ind i en session og forsøger at ændre vores klienter. Det er hyklerisk,” sagde Mitchell til Counseling Today. “Jeg lærer: ‘Du kan ikke ændre dine klienter. Du kan kun ændre, hvordan du interagerer med dine klienter, og håbe på, at det ændrer resultaterne.”
Når de står over for en modstandsdygtig klient, bør rådgivere praktisere mindfulness mod denne balance af forandring. Afgrænsning af, hvad der er inden for en rådgivers kontrol og hvad der ikke er, kan hjælpe fagfolk med at omlægge tilgange eller erkende, når en bestemt interaktionsvej ikke er værd at skubbe på.
Der er mange typer af modstand
Og selv om det er et generelt begreb, kan modstand antage flere forskellige former. Hvis rådgivere er uddannet i de forskellige former for modstand, kan de mere effektivt tackle problemet. At forstå, hvordan en bestemt type modstand manifesterer sig hos en bestemt klient, kan give rådgiverne en mulighed for at engagere sig på mere personlige vilkår.
- Svarskvalitetsmodstand: En form for modstand, der har mere at gøre med verbale signaler end nonverbale, er modstand i form af svarkvalitet, der er kendetegnet ved tavshed, ligegyldighed, manglende eftergivenhed og minimal indsats. Dette sker, fordi en klient ønsker at tilbageholde eller begrænse de oplysninger, der gives til rådgiveren, som et middel til at tage kontrol over sessionen. Svarkvalitetsmodstand ses oftest hos klienter, der er pålagt at deltage i rådgivningen (af retslige eller disciplinære årsager).
- Responsindholdsmodstand: Når en klient engagerer sig, men tilsyneladende afværger direkte spørgsmål eller visse emner, kan han/hun udvise modstand mod responsindholdet. For eksempel kan small talk (om trivielle emner som underholdning, rygter eller vejret) måske ikke betragtes som harmløst i en rådgivningssammenhæng, men snarere som en bevidst manipulation af forholdet. Ved at aflede opmærksomheden eller ved at overreagere blokerer klienterne den tovejsbane, som en session er beregnet til at skabe, hvilket gør det vanskeligere for rådgiverne at nå frem til de underliggende problemer.
- Response style resistance: Nogle klienter er endnu klogere i deres forsøg på at omdirigere eller påvirke klient-rådgiverforholdet. Modstand i reaktionsstil er en form, hvor engagerende klienter kan bruge smiger, charme eller humor til at afvæbne en rådgiver. Sådanne taktikker, der indikerer en reaktionsstilsmodstand, kan omfatte: “diskontering, grænsesætning, censurering/redigering af tanker, eksternalisering, strigling af rådgiveren, forførelse, glemsel, afsløring i sidste øjeblik og falske løfter.” Klienter, der udviser denne resistente adfærd, bruger list til at undgå at tale om følsomme emner og afskrækker rådgivere fra at undersøge.
- Logistisk ledelsesresistens: Denne type modstand har ikke så meget at gøre med interaktioner i en session som med den længde, som nogle klienter vil undgå situationen. Logistisk ledelsesmodstand henviser til en teknisk form for den adfærd, hvor klienterne forstyrrer rådgivningen ved at glemme eller droppe aftaler, nægte at betale og bede om personlige tjenester fra rådgiveren. Klienter, der vil ud af rådgivningen, forsøger at skabe åbninger for sig selv ved at “ignorere, og i nogle tilfælde ligefrem trodse, etablerede retningslinjer for rådgivning.”
Resistens er mere end blot modstand
En afvisning af at deltage i rådgivningsprocessen er ikke altid entydig. Modstand, når den vises i en rådgivningssituation, bør behandles som enhver anden klientfølelse eller adfærd: noget, der ofte er uløseligt forbundet med en klients karakter og personlige livserfaringer. Modstand bør altid accepteres som et fingerpeg om, hvad der egentlig er i vejen.
Dette begreb blev analyseret i en artikel fra 1994 “Understanding Client Resistance: Methods for Enhancing Motivation to Change”. Forfatter Cory Newman fra University of Pennsylvania skrev, at ” er ikke blot en hindring for behandling, men også en potentielt rig kilde til information om den enkelte klient. Denne information kan vurderes og udnyttes til at styrke den terapeutiske relation, hjælpe terapeuten til bedre at forstå de ideografiske hindringer for forandring og udtænke interventioner, der kan motivere klienten til terapeutisk aktivitet og vækst.”
I stedet for at have en rigid fortolkning af modstand som en umulig vejspærring at navigere i, kan rådgivere i stedet forsøge at engagere klienten gennem modstand. Det er det første skridt i at bruge modstanden til din fordel: at styre uden om generaliseringer og forargelse. Selv om dette er lettere sagt end gjort (det kan være udmattende for rådgivere, der ikke ser nogen fremskridt med en klient, at udfolde empati og anstrengelser).
For at grave dybere i, hvad modstand siger om en klient, bør rådgivere overveje at stille sig selv et par spørgsmål, som skitseret af Newman:
- Hvad er funktionen af klientens modstand? Underminerer den rådgiverens autoritet? At omdirigere fra emner, som klienten ikke ønsker at tage op? Hvilket niveau af kontrol søger klienten?
- Hvordan passer klientens aktuelle modstand ind i hans eller hendes udviklingsmæssige/historiske mønster af modstand? Er modstand et konstant tema hos en klient? Hvordan spiller tidligere forhold ind i det nuværende?
- Hvad kan være nogle af klientens idiosynkratiske overbevisninger, som giver næring til hans eller hendes modstand? Hvorfor tror klienten, at det er til hans eller hendes fordel at være modstandsdygtig? Hvad betyder det at være modstandsdygtig for dem?
- Hvad kan klienten frygte, hvis han eller hun efterkommer? Frygter klienten forandringer? Frygter han eller hun, at han eller hun ikke er rustet til at håndtere forandringer? Hvad kan en rådgiver gøre for at hjælpe klienten med at bearbejde sin egen modstand?
- Hvordan kan det være karakteristisk for klienten at misforstå eller fejlfortolke rådgiverens forslag, metoder og intentioner? Forvrænger klienten bevidst interaktioner, eller misforstår han/hun simpelthen forholdet? Hvordan kan rådgiveren forbedre kommunikationen?
- Hvilke faktorer i klientens naturlige miljø kan straffe klientens forsøg på at ændre sig? Hvad kæmper klienten med? Hvordan kan dette relateres til den modstand, der præsenteres i rådgivningssessionen?
Hvis modstanden ikke kan nedbrydes, så kig indad
Sommetider, selv efter timers indsats og nysgerrige opsøgende arbejde, giver modstanden måske ikke altid efter. På dette tidspunkt må rådgiverne kigge indad, til deres erfaringer og metoder, for at forsøge at finde løsninger. Modstand er ikke en klientfejl, men snarere en manifestation. Når rådgiverne ikke ved, hvordan de mest kan overvinde modstanden, har de et par faktorer, som de har kontrol over, at se på. Den ene er at få vejledning udefra. At række ud efter supervision eller rådgivning kan give ekstra ekspertise og perspektiv på modstand.
Et andet koncept at overveje er pacing. Rådgivere har kontrol over, hvordan aftaler skrider frem, og hvis tingene begynder at gå for hurtigt, bliver modstand måske ikke behandlet tilstrækkeligt eller yderligere hærdet.
Resistens kan være en form for kulturel modstandsdygtighed
Rådgivere kan også have svært ved at komme i kontakt med klienter fra undertrykte grupper, som dem fra etniske minoriteter. En sådan adfærd kan dog ikke altid pænt typificeres som modstand. Det, som rådgivere måske betragter som modstand, er i virkeligheden en form for kulturel modstandsdygtighed, der er blevet opbygget for at hjælpe klienterne med at udholde, navigere og overleve livet.
Når rådgivere befinder sig i sådanne situationer, skal de gøre alt, hvad de kan, for at overveje den indvirkning, som sociopolitiske faktorer har på en klient. Forfatterne til “Broaching the subjects of race, ethnicity, and culture during the counseling process” forklarede, at race f.eks. kan påvirke, hvordan klienter fortolker og tillægger forskellige fænomener kulturel betydning; hvilket kan være svært for rådgivere at forstå uden først at anerkende racens rolle. Karakterisering af en modvilje mod at engagere sig er måske slet ikke modstand, men en klients mekanisme til at klare sig selv. Rådgivere, der ikke kan foretage denne skelnen, kan nå et faretruende stadium, hvor de diskriminerer klienter, hvilket understreger behovet for multikulturel kompetence.
Få en MAC fra Bradley University til at imødegå modstand
Resistente klienter udgør nogle af de mest udfordrende situationer for rådgivere at håndtere. Alligevel er det centralt at komme forbi modstand for at forstå, hvorfor barrierer overhovedet er bygget op. Rådgivere, der forfiner deres strategier til at engagere resistente klienter, kan hjælpe med at formidle en vis grad af terapeutisk lindring eller åbne en eller anden mulighed for at udtrykke sig. I betragtning af hvor kompleks og tæt modstand er, vil rådgivere sandsynligvis have brug for alle de værktøjer og al den uddannelse, de kan, for at klare opgaven. En mulighed, som fagfolk måske ønsker at forfølge, er at tage en kandidatgrad. Bradley University tilbyder et online Master of Arts in Counseling-program, som læsere kan undersøge nærmere som et middel til at blive bedre rustet til at arbejde med modstand hos klienter.
Anbefalet læsning
Opdagelse af tegn på hustruvold hos klienter
Opbygning af tillid hos rådgiverklienter
Bradley University Online Master’s in Counseling