Det er lørdag eftermiddag, og du står i kø i en biograf. En flok børn fra din klasse i skolen står rundt omkring dig – børn, som du har kendt hele dit liv. Da I voksede op sammen, var du og disse venner altid nogenlunde lige store. Nu er pigerne pludselig højere end drengene.
Du bryder dig ikke om at sige noget om det, men du begynder at spekulere på, hvornår drengene kommer til at indhente dig.
Det er normalt for piger at være højere end drenge på visse tidspunkter i deres liv. Det skyldes, at kvinderne begynder deres vækstspurt tidligere end mændene. For piger begynder denne periode med hurtig vækst på et tidspunkt mellem 9 og 16 år. Omkring 12-årsalderen er det mest almindelige tidspunkt. For drenge begynder vækstspurten mellem 11 og 18 år. Omkring 14 års alderen er det mest almindelige tidspunkt.
Du behøver ikke at være et matematikgeni for at regne ud, at der er et hul på to år derinde. Når pigerne begynder at vokse i 12-årsalderen, er drengene stadig i den langsomme vækstfase i barndommen. Det kan give nogle akavede følelser for både drenge og piger.
Mennesker går ind i deres vækstfaser på forskellige tidspunkter, men vi går alle igennem lignende mønstre. Før vi bliver født, og mens vi er babyer, vokser vi meget hurtigt.
Hvis du nogensinde har set en baby, da den var omkring 2 måneder gammel, og så igen, da den var 1 år gammel, har du set hurtig vækst i aktion. I løbet af det første leveår vokser spædbørn halvt så højt igen, som de var ved fødslen, og de vokser ca. 15 cm i højden. De vokser yderligere 10 tommer mellem 1 og 4 års alderen. Derefter aftager væksten. I skolealderen vokser børnene langsommere, ca. 5 eller 5 cm om året.
Hvert menneske vokser dog i sit eget tempo. Det er vigtigt at huske det, når du læser tal om vækst på diagrammer hos din læge eller i avisartikler som denne. Du vokser måske hurtigere eller langsommere end den “gennemsnitlige” person. Men det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Når din vækstspurt begynder, er du nødt til at passe godt på dig selv. De hurtige forandringer i din krop kan gøre dig træt og irritabel. Du kan få svært ved at koncentrere dig i skolen. Du kan opleve, at små ting gør dig mere ked af det, end de plejer.
Du har brug for ekstra hvile og masser af god mad i denne periode af dit liv. Din krop har arbejde at gøre; hvis du er en dreng, vil du vokse et sted mellem 4 og 12 tommer i toårsperioden. Hvis du er en pige, vokser du næsten lige så meget.
Under vækstspurten producerer kirtler i kroppen stoffer, der kaldes hormoner. Hormoner er kemiske budbringere, der fortæller cellerne, at de skal vokse og forandre sig. En kirtel, hypofysen, producerer de hormoner, der styrer, hvor hurtigt du vokser, og hvornår vækstspurten stopper.
På tidspunktet for vækstspurten medfører andre hormoner andre ændringer i kroppen. Den hurtige vækst finder sted samtidig med, at børn kommer ind i ungdomsårene. Drengenes stemmer bliver dybere. De begynder at få hår i ansigtet og på kroppen. Piger begynder også at få mere hår på kroppen, og de begynder at udvikle bryster. Overgangen fra barndom til voksenliv er begyndt. Tips til forældrene
Hvis dit barn ikke vokser i samme tempo som andre børn, er der normalt ingen grund til bekymring. Han eller hun har måske bare et langsommere biologisk ur. Dit barns kronologiske alder er måske 15 år – men biologisk set er det måske 12 år. Med tiden vil han sikkert indhente det.
Hvis du bliver meget bekymret, kan du dog konsultere en børneendokrinolog og få foretaget undersøgelser af knoglerne i dit barns hånd og håndled. Ved at sammenligne disse røntgenbilleder med de vækststandarder, der er fastsat af National Center for Health Statistics, bør lægen kunne fastslå, hvad dit barns vækstpotentiale er.
Fire fornuftige regler kan hjælpe dit barn til at opnå sit fulde fysiske potentiale. Disse anbefalinger kommer fra Krogman Growth Center på University of Pennsylvania Hospital i Philadelphia.
* Sørg for, at dit barn får nok søvn. Mangel på søvn kan faktisk bremse væksttempoet i ungdomsårene.
* Opmuntre dit barn til at dyrke regelmæssig motion.
* Giv dit barn en afbalanceret kost – med særlig opmærksomhed på proteiner, som er byggestenene til muskler og hud.
* Anerkend og håndter følelsesmæssige problemer, som dit barn kan opleve. Ekstrem stress kan forstyrre den fysiske vækst.