Hvorfor jeg ikke kan lide smartphones

Jeg ejer ikke en smartphone. Jeg mener, at der er mange problemer med dem:

De er ulige enheder. Smartphones er ufortrñndeligvis apparater tilforbrug. I denne henseende adskiller de sig kritisk fra pc’er, fordi pc’er er ligeværdige enheder i den forstand, at den samme enhed bruges til at skabe og forbruge. Det betyder, at enhver, der har en pc, kan både skabe og forbruge, hvis han/hun ønsker det. Denne kulturelle lighed forringes af en udvandring til enheder, der kun kan bruges til forbrug.

De er ikke rigtige netværksklienter. Smartphones har kraftige CPU’er og hurtige netværksforbindelser, bortset fra at man faktisk ikke har lov til at bruge disse ressourcer i nogen meningsfuld forstand, fordi det forbruger batteristrøm, og folk ønsker ikke at dræne deres telefoners dyrebare batterilevetid unødigt.

Så der er en enorm mængde computerkraft og netværksforbindelser, som man i praksis ikke kan bruge. Dette fører til en endnu mere uheldig og latterlig konsekvens: man kan ikke implementere mange eksisterende netværksprotokoller på en smartphone. Eller i det mindste kan man det, men ikke uden at dræne batteriet; men i praksis sker det ikke.

For eksempel synes et uforholdsmæssigt stort antal IM-klienter (XMPP osv.) til f.eks. Android at være afhængige af en central server, der drives af softwareproducenten, med en eller anden proprietær protokol mellem klienten og denne server, i stedet for blot at implementere protokollen direkte. Med andre ord er der tilsyneladende nok problemer med at implementere sådanne protokoller på smartphones til, at det ikke bliver gjort. Dette er faktisk selve forudsætningen for de push-meddelelsessystemer, der anvendes af Android og iOS. Dette fører til det næste problem:

De har ført til massiv centralisering. En del af “cloud”-bevægelsen er sandsynligvis drevet af den kendsgerning, at selv om smartphones har betydelige beregningsressourcer, kan man faktisk ikke bruge dem på grund af batteritiden.Så i stedet foregår beregningen i skyen, hvilket skaber en afhængighed af en centraliseret enhed.

Hvor mange af disse smartphone-applikationer, der sælges, ville stadig fungere, hvis deres producenter gik konkurs? Til sammenligning er der meget pc-software, der ikke længere sælges, men som stadig værdsættes og bruges.

De har ødelagt webdesign. Men det burde jeg nok skrive en hel artikel om. Det er dog nok at sige, at jeg er meget, meget træt af den epidemi af (ofte massive) position: fixed-headers på hjemmesider i dag.

Der findes ingen sikre smartphones. Se denne artikel.

Der er tale om enheder med uklar indstilling, eller af klar ond vilje.Vi kan naturligvis først udelukke alle iOS-enheder.Det efterlader Android. Angiveligt kan man med Android frit installere software fra vilkårlige kilder og udskifte styresystemet. Bortset fra, at disse muligheder alt for ofte begrænses af producenterne eller udbyderne.

Og hvis man ser nærmere efter, hænger det ikke helt sammen. Med Android-enheder skelnes der mellem “rooted” og “unrooted” enheder, hvilket lyder mistænkeligt meget som “jailbroken” og “unjailbroken”. Med en pc behøver jeg ikke at udføre en eller anden mystisk operation for at få kontrol over enheden.Desuden synes det at være almindeligt at diskriminere mod folk, der har den fornemmelse at “roote” deres enhed, eller at deaktivere nogle funktioner på enheden, hvis en sådan “rooting” udføres.

Jeg tror endda, at der findes netbankprogrammer, som i deres betingelser forbeholder sig ret til at registrere, om en enhed er “rooted”, og nægte at betjene den. Med andre ord er det almindeligt at diskriminere folk, der udøver kontrol over deres enheder, og selv sandboxede applikationer har lov til at opdage dette.

Der er således en fremherskende forventning om, at folk ikke vil udøve kontrol over deres enhed, i en sådan grad, at de, der gør det, er i et tilstrækkeligt mindretal til at blive diskrimineret og få reduceret funktionaliteten af deres enheder, fordi de gør det. Jeg formoder, at pc’en ville svare til en pc, hvor visse funktioner ville blive permanent deaktiveret, hvis man nogensinde kørte “sudo”, og hvor mange applikationer ville nægte at køre for evigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.