1. De mest levende og “realistiske” drømme forekommer i REM-søvn (rapid eye movement), som er koncentreret mere i anden halvdel af natten. Selv om der også forekommer en vis drømmeaktivitet under dyb (eller langsom bølgesøvn) søvn, er den meget mindre formet og struktureret, og erindringen om indholdet af disse drømme er meget mere begrænset.
2. I REM-søvn er der tab af næsten al muskeltonus, bortset fra mellemgulvet og øjenmusklerne. Dette forklarer, hvorfor det er meget almindeligt, at folk beskriver at føle sig lammet og ude af stand til at bevæge sig, mens de drømmer om en stressende situation (f.eks. at blive jaget).
3. Når det er sagt, findes der en sjælden tilstand kendt som REM-adfærdsforstyrrelse, hvor folk voldsomt udfolder deres drømme, ofte i en sådan grad, at de skader sig selv og/eller deres sengepartner. Dette ses mest hos ældre mænd og kan være et forvarsel om degenerative neurologiske lidelser, såsom Parkinsons sygdom.
4. Visse lægemidler kan gøre drømme endnu mere levende. Betablokkere, en klasse af medicin, der ofte ordineres til visse typer hjertesygdomme, er kendt for at gøre dette. Nogle personer med narkolepsi, der fik ordineret amfetamin, har rapporteret om hallucinationer så ekstreme, at de i første omgang fik diagnosen skizofreni, indtil man indså, hvad den underliggende årsag til hallucinationerne var, og man så, at de hurtigt forsvandt ved ophør af medicinen.
5. Drømmen som søvnens vogter (1): Ubehagelige eller på anden måde forstyrrende (for søvnen) eksterne stimuli sublimeres ofte og inkorporeres i en drøm for at “forklare dem væk” og give hjernen mulighed for at fortsætte med at sove uden at skulle reagere. F.eks. kan en person med søvnmangel høre vækkeurets ringning og omdanne det til klokken fra en brandbil.
6. Drømmen som søvnens vogter (2): Falsk opvågning er et fænomen, hvor en person har en drøm i en drøm og drømmer, at han er vågnet, men i virkeligheden fortsætter direkte ind i en anden drøm og undgår behovet for at vågne. Et eksempel på dette kan findes hos et barn, der tisser i sengen om natten, som bliver opmærksom på sin tiltagende fyldte blære, og som drømmer om at blive vækket af sine forældre og ført på toilettet, og som tillader sig selv at begynde at tisse, mens han står over toilettet i sin drøm, selv om han forbliver meget i sin seng, hvilket han desværre opdager, da han mærker den varme vådhed, der langsomt gennembløder hans pyjamas og lagner.
7. Drømmen som søvnens vogter (3): Freud mente, at et formål med drømme var at give psyken mulighed for at tage uudførte impulser og ønsker og opfylde dem væk fra det bevidste sind, for at løse dem og være fri for den angst, som alene erkendelsen af deres eksistens skaber, hvilket igen kan forstyrre eller forhindre søvnen. Eksempler herpå er socialt uacceptable seksuelle ønsker (en mand, der er seksuelt tiltrukket af sin kones søster, kan ifølge Freud løse denne impuls i en drøm, uden at han behøver at holde fast ved den og lide under den vedvarende frustration ved ikke at opfylde den, den angst, som selv erkendelsen af dette ønske kan udløse, og de sociale bebrejdelser ved at handle på den).
8. En anden teori om drømme går ud på, at drømme legemliggør de hukommelseskonsolideringsprocesser, indlæring og aflæring, der finder sted i løbet af de forskellige søvnstadier, især langsombølge- og REM-søvn. Efterhånden som nye oplysninger integreres i hukommelsen, fører styrkelsen af synaptiske forbindelser og udslettelsen af andre til dannelsen af billeder, som manifesterer sig som drømme.
9. Specifikke, stereotype søvnmønstre, der ses hos personer med humørforstyrrelser, er tydeligt forskellige fra dem, der ses hos personer uden humørforstyrrelser. Der er kortere tid mellem søvnstart og REM-start, og de indledende REM-perioder er længere hos personer med depression og/eller maniske episoder. Hvordan disse hænger sammen, er ikke forstået.
10. Nogle mennesker er i stand til at “tage styringen” af deres drømme og manipulere dem i bestemte retninger ved hjælp af en teknik, der kaldes lucid drømning. Man har gjort brug af dette til effektivt at reducere mareridt og til at behandle depressioner og selvlemlæstelse.
11. Mange kulturer tillægger drømme en profetisk betydning (et eksempel herpå findes i historien om Josef i 1. Mosebog). Andre er mere skeptiske. Aristoteles skrev for 2400 år siden en afhandling om drømme, hvori han udtalte, at “de fleste såkaldte profetiske drømme bør klassificeres som tilfældigheder” (“On Prophesying by Dreams”. Aristotle, oversat af J. I. Beare, http://classics.mit.edu/Aristotle/prophesying.html).
Dennis Rosen, M.D.
Lær, hvordan du hjælper dit barn med at få en god nattesøvn med min nye bog:
The Harvard Medical School Guide to Successful Sleep Strategies for Kids: Helping Your Child Sleep Well and Wake Up With a Smile!