Hypertension i forbindelse med diabetes som relateret til nefropati. Tidlige blodtryksændringer

Vi målte blodtrykket under standardiserede forhold i tre grupper af patienter med type I (insulinafhængig) diabetes: gruppe 1, patienter med Albustix-negativ urin og normal urinalbuminudskillelseshastighed under 20 mikrogram/min; gruppe 2, patienter med Albustix-negativ urin og forhøjet urinalbuminudskillelseshastighed 20 til 200 mikrogram/min; og gruppe 3, patienter med Albustix-positiv urin på tidspunktet for diagnosticering af diabetisk nefropati, dvs. proteinuri større end 0.5 g/24 timer ved fire på hinanden følgende besøg med et interval på mere end 1 måned. Vi undersøgte også blodtryksdata på tidspunktet for diagnosticering af diabetes hos patienter med type I-diabetes, som senere døde med alvorlig nefropati (n = 84), og hos dem, som overlevede deres sygdom i mere end 40 år (n = 256). Patienter, der senere udviklede diabetisk nefropati, kunne ikke identificeres på grundlag af systolisk og/eller diastolisk blodtryk i løbet af de første 2 til 10 år med diabetes. Vores undersøgelse viste også, at blodtrykket i gruppe 3 (147/93 mm Hg) var signifikant højere end blodtrykket i gruppe 2 (135/86 mm Hg), som igen var højere end blodtrykket i gruppe 1 (128/79 mm Hg). Vi konkluderede, at arteriel hypertension er et tidligt træk i udviklingen af diabetisk nefropati, idet blodtrykket stiger før tilstedeværelsen af klinisk proteinuri.