Kilica-skællede krysofytter er encellede flagellater, fotosyntetiske eller farveløse, solitære eller koloniale, som tilhører klassen Chrysophyceae. Disse organismer har artsspecifikke silica-strukturer, som dannes i silica-deponeringsvesikler (SDV’er), der er afledt af Golgi-apparatet. Skællene danner ikke et statisk panser, men en dynamisk struktur, der tilpasser sig til tilføjelsen af nye skæl under både cellevækst og celledeling. Hidtil er taksonomien af krysofytter med siliciumdioxidskæl helt baseret på morfologien af siliciumdioxidskæl. Skællene varierer i størrelse fra ca. 1-10 µm. For at opnå en nøjagtig identifikation på artsniveau er det vigtigt at anvende elektronmikroskopi (EM). Krysofytter med kiselskaller er meget specielle blandt protister, idet de følger et artsbegreb, nemlig et morfologisk begreb, der rækker ud over standardcellestrukturen hos protister, idet kiselskallerne giver os et ekstra morfologisk kriterium, som vi kan basere vores taksonomiske bestræbelser på.
Medlemmer af krysofytter med kiselskaller er en vigtig del af ferskvandsfytoplanktonet. De kan udgøre størstedelen af fytoplanktonet i oligotrofe ferskvandssøer og damme. Viden om krysofytforekomsten og deres økologiske udbredelsesområde er nyttig for overvågningen af vandområdernes tilstand og kvalitetsændringer. Palæolimnologiske undersøgelser har hovedsagelig været fokuseret på overvågning af eutrofiering, forsuring og tendenser i klimaændringer. På grund af deres veletablerede artsidentifikationskoncept, brede udbredelse og snævre forekomstspektrer er kiselskællede krysofytter en fremragende palæoøkologisk indikator, der giver mulighed for at vurdere udbredelsesmønstre og økologiske præferencer for bestemte krysofytearter med større præcision. Alligevel er der stadig behov for en omfattende indsamling af alle optegnelser om forekomster af kiselskællede krysofytter.
Vi har oprettet en online-database, hvor alle optegnelser om de europæiske kiselskællede krysofytter kan lagres og katalogiseres med henblik på reference og brug i eventuelle efterfølgende undersøgelser. Databasen er udviklet til at gemme data om hver enkelt indsamling, der er foretaget (herunder geografiske koordinater, temperatur, pH- og ledningsevneværdier), og til at gemme en samling af TEM-, SEM- eller LM-mikrofotografier. For hver art, der er opført i databasen, er der et fotogalleri, en liste over alle registreringer og et udbredelseskort, som automatisk opdateres ved enhver ny registrering. For de arter, der har mere end 20 registreringer, vises også udbredelsesfrekvenserne langs pH-, ledningsevne- og temperaturgradienterne.
I øjeblikket indeholder databasen oplysninger om udbredelsen og økologien af 204 arter og infraspecifikke taxa, baseret på mere end 7500 poster.
Vi opfordrer aktivt alle, der er interesseret i krysofytebiogeografi, økologi og taksonomi, til at deltage i denne database. Vi har allerede inkluderet offentliggjorte optegnelser om forekomsterne af kiselskællede chrysofytter i Europa, og vi vil fortsat tilføje nyligt offentliggjorte data til vores database. Vi vil dog være taknemmelige over for alle, der kan tilføje egne, selv upublicerede registreringer eller EM-billeder.