Infrastruktur inden for økonomi henviser normalt til de fysiske og materielle aktiver, som et land eller samfund har til udvikling af dets produktive aktiviteter.
Infrastruktur har flere definitioner. Den mest almindelige og mest anvendte er den, der henviser til det sæt af arbejder, strukturer og andre kapitalgoder, som en økonomi har. Ud fra marxistisk teori er det et bredere begreb og omfatter alle produktivkræfter og produktionsforhold.
Infrastrukturelementer
Begrebet omfatter alle de fysiske og materielle aktiver, der understøtter eller letter et lands produktive udvikling. Dette omfatter elementer som f.eks. veje, jernbaner, kunstvandingssystemer, kloaksystemer, boliger, dæmninger, skoler, elektricitetsnet osv.
Desto mere udviklet et lands infrastruktur er, desto større forventes dets produktionskapacitet at være. Det skyldes, at det vil reducere produktionsomkostningerne ved at lette transport, kommunikation, energiforsyning og andre aktiviteter, der er nødvendige for produktionen.
Det skal også bemærkes, at jo mindre infrastruktur et land har, jo mere rentabelt er det at investere i den. Dette skyldes, at virkningen af sådanne investeringer på arbejdsproduktiviteten er større, når de er knappe.
Definition ifølge marxismen
I henhold til Marx er infrastrukturen det materielle grundlag for økonomien og omfatter alle produktionskræfter og -forhold. Den støtter den sociale struktur, og over den ligger overbygningen, som omfatter kultur, litteratur, religion, filosofi, kunst og videnskab samt politiske og juridiske institutioner.
I henhold til marxistisk teori støtter infrastrukturen den sociale udvikling og forandring og påvirker overbygningen. Således er kulturelle forandringer f.eks. ikke spontane, men stammer fra ændringer i produktionsforholdene.