Introduktion til den elizabethanske hævntragedie og Hamlet

Hævnen i Hamlet

Der er tre plot i Shakespeares Hamlet: hovedplottet om hævn og to underplot, der involverer romancen mellem Hamlet og Ofelia og den truende krig med Norge. Nedenstående er en guide til hovedplottet, med et kig på alle de vigtige begivenheder på Hamlets rejse for at få hævn.

Introduktion til den elizabethanske hævntragedie
Thomas Kyd etablerede hævntragedien med sin vildt populære Spanske Tragedie (1587), og Shakespeare perfektionerede genren med Hamlet, som sandsynligvis er baseret på et andet hævndrama af Kyd kaldet Ur-Hamlet. Desværre findes der i dag ingen kopi af Kyds Ur-Hamlet.
De fleste hævntragedier har nogle grundlæggende elementer til fælles: et stykke i et stykke, vanvittige scener, et hævngerrigt spøgelse, en eller flere blodige scener og, vigtigst af alt, en central karakter, der har et alvorligt klagepunkt over en frygtindgydende modstander. Denne hovedperson tager sagen i egen hånd og søger hævn i det private, efter at retfærdigheden har svigtet ham i det offentlige rum. Det skal bemærkes, at Hamlet er den eneste hovedperson i et elizabethansk hævndrama, som kan betragtes som en helt, der er bevidst om de moralske konsekvenser, der er forbundet med at udøve sin hævn.
Figurer involveret i Hamlets hævnkomplot
Hamlet
Gejst
Claudius
Gertrude
Polonius
Laertes
Horatio

Nøglebegivenheder i hævnkomplottet
1. Spøgelset af Hamlets far viser sig for Horatio, Marcellus og Barnardo. Horatio bønfalder genfærdet om at tale (1.1.127), men det nægter. Horatio rapporterer mødet til Hamlet.
2. Spøgelset viser sig for Hamlet, og de forlader hinanden for at tale i enrum (1.4.86).
3. Spøgelset afslører, at det i virkeligheden er Hamlets fars spøgelse. Hævnkomplottet etableres med spøgelsens udtalelse: “Så er du til at hævne dig, når du hører det” (1.5.7). Han fortæller Hamlet, at han blev forgiftet af sin bror Claudius, mens han sov i sin frugtplantage, og hvis Hamlet ikke allerede føler lysten, gør spøgelset kravet klart: “Gengæld hans modbydelige og meget unaturlige mord” (25).
4. For at være sikker på Claudius’ skyld beslutter Hamlet sig for at genopføre mordet på sin far med opførelsen af Mordet på Gonzago (også kendt som stykket i stykket eller The Mousetrap). Hvis Claudius bliver forstyrret af stykket, vil det afsløre hans skyld. Med Hamlets ord:
Spillet er den ting
hvor jeg vil fange kongens samvittighed (2.2.606-07).
5. Hamlet iscenesætter Mordet på Gonzago, og Hamlet og Horatio er enige om, at den ophidsede Claudius har opført sig som en skyldig mand under opførelsen (3.2.284).
6. Hamlet har mulighed for at dræbe den uopmærksomme Claudius i sit kammer, men efter at have ført monolog over sagen beslutter han sig for ikke at skride til handling, fordi Claudius beder. At dræbe Claudius i bøn ville ikke rigtig være en hævn, fordi han ville komme i himlen, “fit and season’d for his passage” (3.3.86).
7. Hamlet dræber Polonius, idet han forveksler ham med Claudius, da han gemmer sig bag et gardin. (3.4.22)
8. Spøgelset viser sig igen for Hamlet. Han er vred, fordi Claudius stadig er i live. Han fortæller Hamlet, at han er vendt tilbage for at “skærpe dit næsten afstumpede formål” (3.4.111).
9. Claudius forviser Hamlet til England for mordet på Polonius (4.3.46). Han sender Rosencrantz og Guildenstern ud for at udspionere Hamlets handlinger (55) og lægger planer om at få Hamlet myrdet på engelsk jord.
10. Horatio modtager et brev fra Hamlet, hvori han meddeler, at han vender tilbage til Danmark takket være pirater, der havde kapret hans båd og løsladt ham med løfte om en fremtidig belønning (4.6.11).
11. Claudius hører om Hamlets hjemkomst, og han konspirerer med Laertes, Polonius’ søn, om at myrde Hamlet. Laertes vil bruge et sværd med giftspids under en kamp med Hamlet, og Claudius vil have en forgiftet drik parat (4.7.126-161).
12. Hamlet stikker Claudius ned (5.2.311) og tvinger ham til at drikke den forgiftede vin (316). Hævnkomplottet er dermed afsluttet. Hamlet selv dør derefter af det sår, han fik under kampen med Laertes (348).

How to cite this article:
Mabillard, Amanda. Introduktion til den elizabethanske hævntragedie. Shakespeare Online. 20 aug. 2000. .

______________
Mere ressourcer
Dagligt liv i Shakespeares London
Livet i Stratford (strukturer og gilder)
Livet i Stratford (håndværk, love, møbler, hygiejne)
Stratford Skoledage i Stratford: Hvad læste Shakespeare?
Lege i Shakespeares England
Lege i Shakespeares England
En elizabethansk jul
Beklædning i det elizabethanske England
Dronning Elizabeth: Shakespeares protektor
Kong James I af England: Shakespeares protektor
Jarlen af Southampton: Shakespeares protektor
At gå til teater i det elizabethanske London
Ben Jonson og dramaets nedgang
Udgivelser i det elizabethanske England
Shakespeares publikum
Religion i Shakespeares England
Alkymi og astrologi på Shakespeares tid
Underholdning i det elizabethanske England
Londons første offentlige skuespilhus
Shakespeare rammer den store scene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.