Historisk kritik har bevist, at Buddhas oprindelige lære aldrig kan blive kendt. Det ser ud til, at Gautama Buddhas lære blev lært udenad af hans disciple. Efter Buddhas død blev der afholdt et råd i Rajagaha, så Buddhas ord kunne blive reciteret og vedtaget. Der var meningsforskelle og modstridende erindringer i rådet. Meninger fra Kayshapa og Ananda, som var fremtrædende disciple af Buddha, blev foretrukket. Hundrede år senere blev der afholdt et andet råd i Vesali. Først efter 400 år, efter Buddhas død, blev hans lære og doktriner nedskrevet. Der blev kun lagt lidt vægt på deres autenticitet, ægthed og renhed.
BUDDHISTISKE SKRIPTURER
Buddhistiske skrifter kan opdeles i:
A. Pali-litteratur
Den vigtigste af alle buddhistiske skrifter er TRI-PITAKA, som er i Pali-tekst. Det formodes at være den tidligst nedskrevne buddhistiske litteratur, som blev skrevet i det 1. århundrede f.Kr. Pali-litteraturen blev monopoliseret af Hinayana-sekten af buddhismen. TRI-PITAKAKA eller De tre lovkurve består af 3 bøger:
1. Vinaya Pitaka: “Adfærdsregler”: En bog om disciplin og omhandler hovedsageligt ordensregler.
2. SuIa Pitaka: ‘Diskurser’: En samling af Gautama Buddhas prædikener og diskurser samt hændelser i hans liv. Det er den vigtigste Pitaka og består af fem afdelinger kendt som Nikayas.
3. Abhidhamma: ‘Analyse af doktrinen’: En analytisk og logisk uddybning af de to første pitakas, der er kendt som buddhistisk metafysik. Den indeholder analyse og redegørelse af buddhistisk doktrin.
B. Sanskritlitteratur
Sanskritlitteraturen blev foretrukket af mahayanaen. Sanskritlitteraturen er ikke blevet reduceret til en samling eller i Kanon ligesom Pali-litteraturen. Således er meget af den oprindelige sanskritlitteratur gået tabt. Nogle blev oversat til andre sprog som kinesisk og er nu ved at blive genoversat til sanskrit.
1. Maha vastu: “Sublim historie”: Det mest berømte værk på sanskrit, som er blevet gendannet fra sin kinesiske oversættelse. Det består af en omfangsrig samling af legendariske historier.
2. Lalitavistara: Et af de helligste i sanskritlitteraturen. Den hører til det første århundrede e.v.t., 500 år efter Buddhas død. Den indeholder de mirakler, som de overtroiske folk har tilskrevet Buddha.
BUDDHA’s LÆRE
A. De ædle sandheder:
Den vigtigste lære af Gautama Buddha er det, som buddhisterne kalder ‘de fire ædle sandheder’:
1. Der er lidelse og elendighed i livet.
2. Årsagen til denne lidelse og elendighed er begær.
3. Lidelse og elendighed kan fjernes ved at fjerne begæret.
4. Begæret kan fjernes ved at følge den Ottefoldige Vej.
B. Den Ædle Ottefoldige Vej:
1. Ret synspunkter
2. Ret tanker
3. Ret tale
4. Ret handlinger
5. Ret levebrød
6. Ret indsats
7. Ret mindfulness
8. Ret meditation
C. Nirvana:
Nirvana’ betyder bogstaveligt talt “udblæsning” eller “udslettelse”. Ifølge buddhismen er dette det ultimative mål med livet og kan beskrives med forskellige ord. Det er en ophør af alle sorger, som kan opnås ved at fjerne begæret ved at følge den ottefoldige vej
BUDDHISMENS FILOSOPHIE ER SELV – EN MODSATNING
For at en person kan følge buddhismen, skal han først have et ønske om at følge de fire ædle sandheder og den ottefoldige vej. Hvordan kan vi følge den fjerde ædle sandhed, dvs. følge den ottefoldige vej, hvis vi ikke har et ønske om at følge den ottefoldige vej. Kort sagt kan begæret kun fjernes ved at have et ønske om at følge den Ottefoldige Vej. Hvis man ikke følger den ottefoldige vej, kan begæret ikke fjernes. Det er selvmodsigende såvel som selvudslettende at sige, at begæret kun vil blive fjernet ved kontinuerligt at have et begær.
GUDSFORSTÅELSE I BUDDHISMEN
Buddha var tavs om Guds eksistens eller ikke-eksistens. Det kan være, at da Indien var druknet i afgudsdyrkelse og antropomorfisme, ville et pludseligt skridt til monoteisme have været drastisk, og derfor kan Buddha have valgt at tie stille om spørgsmålet om Gud. Han benægtede ikke Guds eksistens.
Buddha blev engang spurgt af en discipel, om Gud eksisterer? Han nægtede at svare. Da han blev presset, sagde han, at hvis du lider af mavepine, ville du så koncentrere dig om at lindre smerten eller studere lægens recept. “Det er ikke min eller din opgave at finde ud af, om der findes Gud – vores opgave er at fjerne verdens lidelser”. Buddhismen gav Dhamma eller den “upersonlige lov” i stedet for Gud. Dette kunne imidlertid ikke tilfredsstille menneskers længsel, og religionen for selvhjælp måtte omdannes til en religion med løfter og håb. Hinayana-sekten kunne ikke give folk noget løfte om ekstern hjælp. Mahayana-sekten lærte, at Buddhas vågne og medfølende øjne er rettet mod alle ulykkelige væsener, hvorved Buddha blev gjort til en Gud. Mange forskere betragter udviklingen af Gud inden for buddhismen som en effekt af hinduismen.
Mange buddhister adopterede den lokale gud, og således blev religionen “Ingen Gud” forvandlet til religionen “Mange Guder” – store og små, stærke og svage og mandlige og kvindelige. ‘Menneske-Guden’ optræder på jorden i menneskelig form og inkarnerer fra tid til anden. Buddha var imod det kastesystem, der var fremherskende i det hinduistiske samfund.
MUHAMMAD (PBUH) I BUDDHISTENS SKRIPTURER:
A. Buddha profeterede om en Maitreya
1. ChakkavaU Sinhnad SuIanta D. III, 76:
“Der vil opstå i verden en Buddha ved navn Maitreya (den velvillige), en hellig, en højeste, en oplyst, udstyret med visdom i adfærd, lykkebringende, der kender universet:
“Hvad han har indset ved sin egen overnaturlige viden, vil han offentliggøre til dette univers. Han vil prædike sin religion, herlig i sin oprindelse, herlig på sit højdepunkt, herlig i sit mål, i ånd og bogstav. Han vil forkynde et religiøst liv, helt perfekt og helt igennem rent, ligesom jeg nu forkynder min religion og et lignende liv. Han vil opretholde et samfund af munke, der tæller mange tusinde, ligesom jeg nu opretholder et samfund af munke, der tæller mange hundrede.”
2. Sacred Books of the East bind 35 s. 225:
“Det siges, at jeg ikke er en eneste Buddha, som ledelsen og ordenen er afhængig af. Efter mig vil der komme en anden Buddha maitreya med sådanne og sådanne dyder. Jeg er nu leder af hundreder, han vil være leder af tusinder.”
3. Buddhas evangelium af Carus s. 217 og 218 (Fra Ceylons kilder):
“Ananda sagde til den Salige: “Hvem skal undervise os, når du er borte? Den Velsignede svarede: ‘Jeg er ikke den første Buddha, der kom på jorden, og jeg skal heller ikke være den sidste. I sin tid vil en anden Buddha opstå i verden, en hellig, en yderst oplyst, begavet med visdom i adfærd, lykkebringende, kender universet, en uforlignelig leder af mennesker, en mester for engle og dødelige. Han vil åbenbare jer de samme evige sandheder, som jeg har lært jer. Han vil prædike sin religion, herlig i sin oprindelse, herlig i sit højdepunkt og herlig i sit mål. Han vil forkynde et religiøst liv, helt fuldkomment og rent, sådan som jeg nu forkynder det. Hans disciple vil være mange tusinder, mens mine er mange hundrede.
Ananda sagde: “Hvordan skal vi kende ham?
Den Velsignede svarede: “Han vil blive kendt som Maitreya.”
Maitreya
Sanskritordet ‘Maitreya’ eller dets ækvivalent på Pali ‘MePeyya’ betyder kærlig, medfølende, barmhjertig og velgørende. Det betyder også venlighed og imødekommenhed, sympati osv. Et arabisk ord, som svarer til alle disse ord, er ‘Rahmat’. I Surah Al-Anbiya:
“Vi har ikke sendt dig, men som en barmhjertighed for alle skabninger.”
Profeten Muhammed (fvmh) blev kaldt den barmhjertige, hvilket er ‘Maitri’. Ordene Barmhjertighed og Barmhjertig er nævnt i den hellige Koran ikke mindre end 409 gange.
Alle kapitler i den herlige Koran, undtagen kapitel 9, dvs. Surah Taubah, begynder med den smukke formel: “Bismillah Hir-Rahman Nir-Rahim”, som betyder “I Allahs navn, den Nådige, Barmhjertige”.
Ordet Muhammed staves også som “Mahamet” eller “Mahomet” og på forskellige andre måder på forskellige sprog. Ordet ‘Maho’ eller ‘Maha’ på Pali og sanskrit betyder stor og strålende, og ‘MePa’ betyder barmhjertighed. Derfor betyder ‘Mahomet’ ‘stor barmhjertighed’.
B. Buddhas lære var esoterisk og eksoterisk:
Sacred Books of the East, volume 11, pg. 36 Maha-Parinibbana SuIa kapitel 2 vers 32:
“Jeg har prædiket sandheden uden at skelne mellem eksoterisk og esoterisk doktrin, for med hensyn til sandheder, Ananda, har Tathagata ikke noget som en lukket næve som en lærer, der holder noget tilbage”. Muhammed (fvmh) overbragte på den almægtige Guds befaling budskabet og doktrinen uden at skelne mellem esoterisk og eksoterisk. Koranen blev reciteret offentligt i profetens dage, og det sker stadig indtil i dag. Profeten havde strengt forbudt muslimerne at skjule doktrinen.
C. Buddhas hengivne tjenere:
Sacred Books of the East bind 11 s. 97 Maha-Parinibbana SuIa kapitel 5 vers 36:
“Så henvendte den Velsignede sig til brødrene og sagde: “Hvem, brødre, der har været Arahat-Buddhaer gennem fortidens lange tidsaldre, de var tjenere lige så hengivne over for disse Velsignede, som Ananda har været over for mig. Og uanset hvilke brødre der vil være Arahat-Buddhaer i fremtiden, vil der være tjenere, der er lige så hengivne til disse Salige som Ananda har været til mig.”
Buddha’s tjener var Ananda. Muhammed (fvmh) havde også en tjener ved navnet Anas (r.a.), som var søn af Malik. Anas (r.a…) blev præsenteret for profeten af sine forældre. Anas (r.a….) fortæller: “Min mor sagde til ham: ‘Åh Guds Sendebud, her er din lille tjener’.” Yderligere fortæller Anas: “Jeg tjente ham fra jeg var 8 år gammel, og Profeten kaldte mig sin søn og sin lille elskede”. Anas (r.a…) blev ved Profeten i fred og i krig, i sikkerhed såvel som i fare indtil slutningen af hans liv.
Anas (r.a.), selv om han kun var 11 år gammel, blev ved siden af Profeten under slaget ved Uhud, hvor Profetens liv var i stor fare. Selv under slaget ved Honain, hvor profeten var omringet af fjenderne, som var bueskytter, stod Anas (r.a…), som kun var 16 år gammel, ved profetens side. Anas (r) kan sikkert sammenlignes med Ananda, der stod ved Gautam Buddha, da den gale elefant nærmede sig ham
SIX KRITERIER TIL IDENTIFIKATION AF BUDDHA
I henhold til Buddhas evangelium af Carus s. 214:
“Den Velsignede sagde: “Der er to lejligheder, hvor en Tathagatas udseende bliver klart og overordentlig lyst. I den nat Ananda, i hvilken en Tathagata aEnerver sig til den højeste og fuldkomne indsigt, og i den nat, i hvilken han endeligt går bort i den ultraforglemmelse, som ikke efterlader noget som helst af hans jordiske eksistens tilbage. “
Ifølge Gautam Buddha er følgende de seks kriterier til identifikation af en Buddha.
i) En Buddha opnår den højeste og fuldkomne indsigt om natten.
ii) I anledning af hans fuldstændige oplysning ser han overordentlig lys ud
iii) En Buddha dør en naturlig død.
iv) Han dør om natten.
v) Han ser overordentlig lys ud før sin død.
vi) Efter sin død ophører en Buddha med at eksistere på jorden.