Ja, min faste er slut. Og selv om jeg glæder mig til at komme tilbage til at spise, ser jeg som sagt ikke frem til kaoset i et maddrevet liv.
Vores endelige faste-resultater er ret imponerende; På 12 dage med vandfaste tabte Ray og jeg begge i alt 26 pund. Vi var også i dyb ketose siden dag 3(mig), 4(ray).
I fredags (dag #12, min sidste fastedag) var jeg nødt til at løbe nogle ærinder, jeg er for det meste en hjemmekrop, især da vejret har været meget koldt på det seneste. Det blev tydeligt, at vores samfund er delvist skyld i de fleste menneskers afhængighed af mad – din afhængighed af mad er måske den største hindring for succes med at faste, for slet ikke at tale om at spise en sund kost.
Mad er overalt. Hver tankstation, hver butik, vi bliver overvældet med mad, der bliver kastet efter os. Der er fristelser rundt om hvert hjørne, bogstaveligt talt.
Og hvis du kan overvinde den overflod af fastfoodrestauranter hver tiende meter og måltider, der serveres på tankstationer…., så skal du stadig håndtere den nye trend, der gør enhver lille begivenhed til en fest, der anses for værdig til kage, småkager og doughnuts.
Vi skal bare alle sammen STOPPE MED AT SPISE. Og med det mener jeg ikke, at vi skal holde op med at spise i det hele taget og hurtigt – men jeg mener unødvendig, meningsløs, overdreven spisning.
Hvis du ikke “har tid til at spise”, så lad være med at spise. Du dør ikke, hvis du går glip af et måltid – jeg har lige sprunget 36 måltider over, og jeg er kun blevet bedre af det.
Misse frokost om onsdagen i stedet for at køre gennem en drive through og spise i bilen, er et langt bedre valg.
Et er blevet en tvangstanke. Mad er alt for tilgængelig og behandles alt for tilfældigt. Mad er lækker og nærende og bør behandles som sådan. At spise er en begivenhed, og hvis du ikke tager dig tid til at spise med bevidsthed, så er dine prioriteter helt skævt prioriteret.
Dyrenes liv blev givet for at brødføde dig, landmænd gav alt for at fylde din mave, hyld disse ofre, som de fortjener. Hold op med at behandle mad som en ubevidst del af dit væsen.
Det du spiser bestemmer 80+% af dit helbred, hvorfor giver så mange mennesker det mindst fokus i deres liv?
Og vi er heller ikke perfekte, selv om vi sjældent spiser ude og endnu sjældnere spiser på fastfoodrestauranter/tankstationer/target – har vi stadig steder, vi skal forbedre os. Vi indså, mens vi fastede, at selv vi ikke gav vores spisetider den fokus, de fortjente.
Jeg er stolt af det, jeg laver til vores måltider, og vi bruger meget tid, kræfter & penge på at skaffe mad af højeste kvalitet – alligevel spiser vi aftensmad hver dag i stuen foran fjernsynet. Tankeløs spisning. Vi spiser uden tvivl mere, end vi burde, da vi er distraheret.
Ray og jeg har besluttet, at mandag til fredag skal måltiderne spises i køkkenet. Sidder sammen, intet fjernsyn, ingen iPads & ingen iPads & ingen telefoner. Bare os, der fokuserer på at spise nærende mad. (med tiden håber jeg også at få weekendmåltider mere formaliseret – men baby-steps!!)
Det er ok at ikke være perfekt, fordi, perfekt findes ikke. Og hvis du bliver ved med at tro, at perfektion er dit slutmål, vil du blive sørgeligt skuffet, fordi perfekt bliver ved med at ændre sig over tid. Alt, hvad vi kan gøre, er bedre end i går. Alle disse bedre dage udgør tilsammen et ganske enkelt fantastisk liv.
Jeg udfordrer jer alle til at holde op med at spise tankeløst og kun spise bevidst.
Og når I ikke kan spise bevidst, så overvej at gå glip af et måltid. 95 % af tiden har du kun lyst til at spise på et bestemt måltidstid, fordi du har udviklet en betinget afhængighed baseret på en forudbestemt tidslinje. Tro mig, du er ikke virkelig sulten eller endda fysisk sulten 4 timer efter dit sidste måltid – det er 100% i dit hoved.
I 12 dages faste oplevede vi ikke en eneste gang fysisk sult, kun et følelsesmæssigt ønske om at spise. Vores succes med at faste er helt og holdent baseret på vores evne til at indse forskellen mellem fysisk og følelsesmæssig sult. Det ønsker jeg også for dig.