Jo Jones, med efternavn Jonathon Jones, (født 7. oktober 1911 i Chicago, Illinois, USA – død 3. september 1985 i New York, New York), amerikansk musiker, en af de mest indflydelsesrige jazztrommeslagere, kendt for sin swing, dynamiske finesse og finesse.
Jones voksede op i Alabama, studerede musik i 12 år og blev en dygtig trompetist og pianist; han turnerede med karnevaler både som stepdanser og som instrumentalist. Han spillede med sydvestlige “territory bands” (dvs. bands i syd, sydvest og midtvesten), herunder Walter Page’s Blue Devils, inden han i 1934 blev medlem af Count Basies Kansas City-band i 1934. Med få afbrydelser, især hans tjeneste i den amerikanske hær (1944-46), forblev han hos Basie indtil 1948, hvorefter han fortsatte en freelancekarriere. Han deltog i den første af flere “Jazz at the Philharmonic”-turneer i 1947, ledede lejlighedsvis sine egne grupper og indspillede med samtidige fra swing-æraen som Billie Holiday, Teddy Wilson, Buck Clayton og Lester Young.
På toppen af sin karriere var Jones en fjerdedel af den “All-American”-rytmesektion, der omfattede Basie på klaver, Page på bas og Freddie Green på guitar, og som gav pulsen til Basie-bandet i dets klassiske periode fra 1937-41. Jones var blandt de første jazztrommeslagere, der fastholdt den grundlæggende puls på et bækken i stedet for på stortrommen. Resultatet var næsten jævnt accentuerede rytmer, der var synkroniseret med Page og Greens yndefulde spil; desuden førte denne rytmegruppes vægt på 4/4-metre til, at totaktersmetre stort set ophørte med at være almindeligt forekommende i jazzen. Jones brugte sine andre bækkener og bas og snare til at give musikalsk punktum. I en tid, hvor udadvendt showmanship blev beundret blandt trommeslagere, valgte Jones sjældent at spille solo; han var dygtig til dynamiske nuancer, og hans beherskelse af at spille trommer med pensler blev bredt beundret. Han blev udnævnt til Jazz Master af National Endowment for the Arts i 1985.